Nyt fra medlemmerne: HOFOR sætter skub i levering af blødere vand til 1 mio. mennesker

Vandet i hovedstadsområdet er meget kalkholdigt, og mange er trætte af tilkalkede elkedler, vaskemaskiner og brusenicher. På den jyske vestkyst er vandet blødt til middelhårdt (4-12 ^odH), men i hovedstadsområdet rangerer vandet fra hårdt (18-24 ^odH) til særdeles hårdt (over 30 ^odH).

En pionéropgave at gøre vandet blødere
Det hårde vand skaber store problemer for over en million danskere, for miljøet og samfundsøkonomisk. Det slider på maskiner og installationer og skaber et øget forbrug af rengøringsmidler til at bekæmpe den meget kalk. Derfor er HOFOR i fuld gang med at opgradere og udbygge selskabets vandværker, så man kan sænke vandets hårdhed helt ned til cirka 10 ^odH - en ægte pioneropgave på dansk jord, som både er ny for HOFOR, for rådgivere og entreprenører.

 “Det, vi har gang i, er banebrydende. Vi er de første herhjemme, der giver os i kast med blødgøring i den her skala. Derfor er der også stor interesse fra andre forsyninger i at se, hvordan vi løser opgaven,” siger Susanne Lykke Jakobsen, programleder i HOFOR, der er tovholder og overordnet koordinator på det samlede program med titlen: ‘Blødere vand’.

På vej til hele hovedstadsområdet

Hovedstadsområdet får vand fra flere vandværker.  I Brøndby, der som de første fik blødgjort vandet sidste år, kunne HOFOR nøjes med at renovere ét vandværk. Opgaven på de næste vandværker, inklusiv Regnemark, består primært af nybyggeri. Det er et stort og krævende udviklingsarbejde.

”Vi er allerede godt i gang med arbejdet på fire af vores store vandværker ved Marbjerg, Søndersø, Lejre og Thorsbro, hvilket er en krævende proces at styre. For at optimere tidsplanen, går vi så nu i gang med at nybygge vores største vandværk, Regnemark, der vil give langt flere forbrugere blødere vand,” siger Susanne Lykke Jakobsen

På Regnemark producerer HOFOR cirka 12 mio. m³ vand om året, hvilket svarer til godt en femtedel af forsyningsselskabets samlede produktion. Så det kommer til at kunne mærkes at vandet herfra bliver blødere, især i de centrale og sydlige dele af Københavns Kommune.

Pelletmetoden er banebrydende og miljøbevidst

De fleste af HOFORs vandværker er mere end 50 år gamle og er baseret på den traditionelle vandbehandling med åbne iltningstrapper og filtre. De nye vandværker kræver en anden teknologi, styring og en ny måde at gribe det an på. HOFOR har valgt at benytte pellet-metoden til at fjerne kalken fra drikkevandet. Her foregår selve blødningsprocessen i en pellet-kolonne - en cirka ti meter høj beholder - før vandet iltes og filtreres. Metoden er meget anvendt og veldokumenteret i udlandet.

Teknisk krævende – og brug for de rette folk

“Vores ambition er, at vi skal bidrage til bæredygtige byer. Blødgøring af vandet er samfundsmæssigt bæredygtigt og en stor gevinst for samfundsøkonomien, for miljøet og for den enkelte forbruger,” siger Susanne Lykke Jakobsen om den i alt to milliarder kroner store investering, HOFOR har kastet sig ud i og afslutter:

”For at de mange sideløbende projekter skal blive en succes, skal man også hele tiden kunne lære af sig selv og de erfaringer og indsigter, HOFOR opnår undervejs. Derfor søger vi også nu efter flere medarbejdere. Og det er selvfølgelig vigtigt, at vi får medarbejdere med en høj faglig viden og som er gode til at skabe relationer, når man skal samarbejde i en så stor organisation som HOFOR, hvor der er så meget fokus på at udvikle og optimere.”

Fakta:

• HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, leverer drikkevand til cirka 1 mio. mennesker i hovedstadsområdet.
• I hovedstadsområdet rangerer vandet fra hårdt (18-24 ^odH) til særdeles hårdt (over 30 ^odH).
• HOFOR er de første herhjemme, der giver sig i kast med blødgøring i så stor skala.
• HOFOR søger flere medarbejdere til at være med til det store arbejde.

Fakta om pelletmetoden:

• Selve blødningsprocessen foregår i en pellet-kolonne - en cirka ti meter høj beholder - før vandet iltes og filtreres. Det hårde grundvand ledes ind i bunden af beholderen, mens det blødgjorte vand ledes ud fra toppen.
• Undervejs får vandet tilsat kvartssand, som svæver i en opadgående vandstrøm. Samtidig tilsættes basisk natriumhydroxid, så pH-værdien stiger og kalken i vandet dermed begynder at binde sig til kvartssandkornene.
• Efterhånden vokser sandkornene sig store af kalk og synker derfor ned i bunden af beholderen. Herfra kan de hives ud og bl.a. benyttes til jordforbedring og som kalktilskud til høns. For at pH-neutralisere vandet igen, tilsættes kulsyre.