Miljøminsteren taler IMG_4544.jpg

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen er i Tokyo for at bakke op om eksport af vandteknologi og IWA kongressen i København i 2020.


8000 vandeksperter fra hele verden er i denne uge samlet i Tokyo til World Water Congress & Exhibition, og mandag blev der afholdt IWA2020 reception i Danish Pavilion med miljøministeren som hovedtaler.

Jakob Ellemann-Jensen udtrykte stolthed over, at danske vand-virksomheder er blandt de bedste i verden og inviterede alle til at komme til København i 2020 og lære mere om de danske løsninger.

IWA’s præsident Diane d’Arras talte også på receptionen og er glad for samarbejdet med de danske arrangører og understregede, at det kræver en stor indsats at være vært for kongressen, men at det til gengæld styrker samarbejdet mellem de mange aktører i vandbranchen.

Anders Bækgaard, der skal være kongrespræsident i København i 2020, understregede, at selvom Danmark er verdensmestre i vand, kan danskerne også lære af de internationale vandeksperter, og han så frem til netværk og samarbejde med de internationale kollegaer. Læs hele Anders Bækgaards tale her.

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen understregede værdien af internationalt samarbejde, som nu bliver styrket af en samarbejdsaftale (MoU, Memorandum of Understanding) mellem den amerikanske vandforening WEF (Water Environment Federation) og DANVA.

WEF’s nye præsident Tom Kunetz har gode erfaringer med samarbejdet med Aarhus Vand og ser frem til, at danske løsninger kan blive mere udbredt i USA. 

Læs mere om aftalen mellem DANVA og WEF her.

Interview med miljøministeren

IWA lavede i dagens anledning et interview med miljø- og fødevare-minister Jakob Ellemann-Jensen. Se videoklip her.

Helle Katrine Andersen var moderator ved receptionen.

Læs mere

Læs Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse "Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen åbner international vandkonference i Tokyo" her.

Havnebadet i København bliver brugt til markedsføring af kongressen i 2020.