Lars Chr. Lilleholt.jpg

Få dage efter dommen i Højesteret om vandselskabers skattebetaling faldt en aftale om justeret økonomisk regulering på plads.

Hvordan vurderer du på dommen?

Jeg tager den til efterretning. Jeg er virkelig glad for, at der ikke længere er tvivl. Nu ved vi, hvad vi skal rette os efter. Det betyder så også, at sektoren kan begynde at skabe de effektiviseringer, der er nødvendige, og med den nye aftale (om justeret økonomisk regulering af vand-sektoren) skaber vi bedre rammer for, at det kan ske. Der bliver samtidig bedre rammer for at investere.

Hvad betyder dommen i forhold til den økonomiske regulering af vandbranchen? En anslået ekstra skatteregning på 36 mia. kr. ville vel påvirke mulighederne for at investere?

Regeringen har nu aldrig troet på, at det ville ende med 36 mia. kr., men efter dommen er det endnu mere aktuelt, at vi laver den her justering. Den var dog forberedt inden dommen, så vi kunne godt have indgået den inden. Retssagen og ønsker fra branchen har bidraget til, at vi laver den nye aftale. Jeg har lyttet til folks ønsker, og bl.a. DANVA har jo efterspurgt bedre rammeregulering. Det har de fået nu, og jeg er enig i, at der skal være fornuftige økonomiske rammer, så selskaberne har plads til at agere. Behovet for klare rammer ville være lige stort uanset udfaldet af dommen. Vi efterspørger så til gengæld nogle effektiviseringer.

En følge af dommen er, at der lægges et loft over forbrugernes betaling til skatteomkostninger. Det vil tilskynde selskaberne til at finansiere investeringer ved en mere hensigtsmæssig kombination af låne- og egenkapitalfinansiering. Og det understøtter, at selskaberne undgår at betale skat i nævneværdigt omfang.
Det glæder mig, når jeg hører fra bl.a. DANVA, at man vil tilskynde til at lånefinansiere noget mere. På den måde sikrer man, at der fremadrettet er et grundlag for at foretage de nødvendige investeringer.

I den nye justerede aftale lyder det, at ”Partierne bag aftalen er enige om, at sektoren skal videreudvikles, så den bliver førende på teknologi-udvikling og har ambitiøse målsætninger for miljø og klima. Det gavner eksporten og sikrer danske forbrugere gode vilkår.” Har sektoren fået de nødvendige muligheder?

Ja, nu har vi skabt en fleksibilitet for vandselskaberne, der gør, at det er muligt at effektivisere og samtidig investere i ny teknologi og innovation. Vi har ønsket at sikre, at selskaberne kan gennemføre markante effektiviseringer og leve op til effektiviseringspotentialet, der vurderes til 2,50 mia. kr. i 2025 i forhold til 2014.
Det bliver også nemmere at skaffe midler til vedligehold og investeringer i fx ledningsnettet.

Vi vil meget gerne have selskaberne til at deltage i de ambitiøse målsætninger, men det er afgørende for mig, at vandselskaberne ikke skal ud og overtage vandteknologiske virksomheders rolle. De må meget gerne bidrage med det, de kan, men det skal foregå i en fornuftig balance, så det ikke er vandforbrugerne, der betaler regningen. Det er de private virksomheder, der skal rustes til meget mere eksport. Vi har masser at byde på og der er stor interesse for os i udlandet. Det gælder fx AquaGlobe i Skanderborg, som jeg lige har besøgt. Jeg kunne også nævne Billund BioRefinery, Marselisborg ReWater i Aarhus, HOFOR og flere andre. Alle dem ser jeg gerne bidrage indenfor de mere fleksible rammer, som de nu har fået.

Læs mere

Læs DANVAs pressemeddelelse: Politisk aftale gør vandselskaberne mere robuste.

Læs den politiske aftale her.

Læs DANVAs sammendrag af aftalen her. 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?