CEL_velkomst_DSC_0009.JPG
DANVAs direktør Carl-Emil Larsen bød velkommen til konferencen og bemærkede, at uvedkommende vand er meget vedkommende.

Der var fuldt hus med ca. 100 deltagere til DANVAs og Dansk Miljøteknologis konference i Vandhuset den 12. april.

Miljøstyrelsen vurderer, at der er 25-30 % uvedkommende vand i kloaksystemet, og DANVA anslår, at cirka halvdelen af vandet kommer fra markdræn. Det koster energi og dermed penge at håndtere vandet, men det er nødvendigt at rydde lovgivningsmæssige barrierer af vejen for at løse problemet. Vandbranchen ønsker at gøre en indsats mod problemet, men det er lettere sagt end gjort.

Det er svært at kvantificere det uvedkommende vand, men Miljøstyrelsen har gjort et forsøg, og Marie Lautrup oplyste, at Miljøstyrelsen vurderer, at det uvedkommende vand udgør 150-200 mio. m3 om året. De største kilder er indsivning og fejlkobling, og udgiften til at håndtere vandet er ca. ½ mia. årligt (driftsudgifter). Tallene stammer fra en rapport, som snart udgives af Miljøstyrelsen.

”Det kan ikke betale sig at fjerne uvedkommende vand blot for at spare energi til pumpning og rensning, men lokalt kan det sagtens være en god ide,” sagde Marie Lautrup. 

Niels_Bjerregaard_DSC_0015.JPG

Niels Bjerregaard er projektleder på DANVAs projekt om kvantificering af uvedkommende vand fra markdræn.

”Det uvedkommende vand koster gennemsnitlig 1,5 kr. pr. m3 (spildevandsafgift og marginalomkostninger), og vi anslår at der kommer 110 mio. m3 fra markdræn. Hvis alt det uvedkommende vand fjernes, kan vi spare i alt 165 mio. kr. om året,” understregede Niels Bjerregaard.

EnviDan og Orbicon har hjulpet DANVA med at kvantificere vandmængden, og der er udarbejdet Danmarks-kort over problemets omfang. Mads Uggerby fra EnviDan og Morten Larsen fra Orbicon præsenterede beregninger til kvantificering af drænbidraget.
DANVA vil stille data fra projektet til rådighed for branchen, og vil snart invitere til en dataworkshop.

Juridiske udfordringer

Liane_Sommer_DSC_0019.JPG

Liane Sommer fra NIRAS understregede, at fejlkoblinger godt kan være lovlige, hvis der ligger en gammel aftale, og hun understregede, at man ikke kan fjerne rettigheder til afledning uden at give et alternativ. Lodsejere har ret til dræning, og det er ulovligt at forhindre afløb. Desuden er mange vandløb klassificeret som spildevandsanlæg.

”Der er huller i lovgivningen, og forsyningerne har ikke de rigtige redskaber til at gøre noget ved problemet,” sagde Liane Sommer og tilføjede:
”Kommunerne har ikke ressourcer til at løfte opgaven, og forsyningerne må ikke.”

Hun foreslog, at en løsning på problemet kunne være en ”frit lejde” aktion ift. fejlkoblinger, og at forsyningerne får mulighed for at håndtere vandet mod betaling.

Benny_Nielsen_DSC_0004.JPG

Benny Nielsen fortalte om indsatsen i Herning Vand og oplyste, at det uvedkommende vand koster vandselskabet en udgift på 7 mio. kr. om året. Vandselskabet er i gang med en systematisk indsats over for problemet bl.a. gennem planlægning og årlige møder med kloakmestre.

”Stigende grundvandsspejl er også en udfordring. Og vi ser problemer med oversvømmede kældre i et område, der er blevet separat-kloakeret. De gamle utætte kloakrør virkede som dræn for grundvandet,” fortalte Benny Nielsen.

En løsning på dette problem kan være at anlægge et 3. drænrør.

Raymond_Skaarup_WWW_DSC_0037.JPG

Raymond Skaarup fra Tårnby Forsyning fortalte om en særlig udfordring på det flade Amager. Grundvandet står så højt, at det i perioder ikke er muligt at skylle ud i toilettet i et bestemt område i Tårnby Forsyning, hvor der er alt for meget vand i systemet.

Morten Grum fra WaterZerv har i et MUDP-projekt hjulpet Tårnby Forsyning med at lave en analyse af det uvedkommende vand. Der er lavet målinger af hhv. spildevand, grundvand og afstrømning ved fire pumpestationer. På den måde bliver det tydeligt, i hvilke kloakoplande, en indsats vil få størst effekt.

Ressourcevand fortyndes

Niels og Per Henrik DSC_0041.JPG

Per Henrik Nielsen fra VandCenter Syd understregede, at uvedkommende vand også er en udfordring, når man ønsker at genvinde ressourcerne fra spildevandet.

”Det uvedkommende vand ændrer på forholdet mellem kulstof og kvælstof i spildevandet, og vi kunne spare 35 % strøm og 5,5 mio. kr. i afgift, hvis vi ikke skulle håndtere det uvedkommende vand på renseanlægget,” sagde Per Henrik Nielsen og tilføjede, at det uvedkommende vand også kan give kapacitetsproblemer og dermed overløb og oversvømmelser.

Jo mere ufortyndet spildevandet er, jo nemmere er det også at udvinde gødning fx fosfor i form af struvit eller biochar, som er et raffineret slam-gødningsprodukt uden tungmetaller.

Svenske erfaringer

DHI_kurver_DSC_0051.JPG

Lars-Göran Gustafsson, der er innovationschef hos DHI Sverige, holdt oplæg om dataanalyser og modelleringer.

”Problemet med uvedkommende vand har eksisteret 40 år i Sverige, og det er desværre stigende,” fortalte han og understregede, at 50 % af problemet er på privat grund.
Han har udviklet datamodeller, der kan simulere realtime flow og infiltration af grundvand og vise cost-benefit indikatorer. Simulatoren bruges som beslutningsstøtteværktøj af politikere til investeringer i bl.a. Gøteborg.

Intelligent_spildevandssystem_DSC_0055.JPG

Intelligent spildevandssystem

Jan Scheel fra NIRAS opfordrede til, at vandbranchen laver en standard og en systematisk praksis for at håndtere det uvedkommende vand.

”Vi kan få et eksportpotentiale, hvis vi løser problemet”, understregede Jan Scheel.

Sammen med bl.a. Aarhus Vand, Grundfos og DHI vil NIRAS indsende en ansøgning til MUDP om en analyse af uvedkommende vand i oplandet til Viby renseanlæg i Aarhus.

Hvordan kommer vandbranchen videre?

Jørn_Jespersen_DSC_0056.JPG

Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi stod i spidsen for den afsluttende debat og understregede, at det er vigtigt at italesætte problemet over for politikerne, og at identificere huller og mangler i lovgivning med henblik på at få rettet op på det.

Deltagere_Auditoriet_WWW_DSC_0008.JPG

Blandt deltagernes input stod det klart, at netop lovgivningen og sam-arbejdet med selskabernes kommunale myndigheder ofte er stopklodsen for at kunne gøre noget effektivt ved problemet. Den ukoordinerede lovgivning og kommunernes knappe ressourcer medfører nedprioritering af sager om fjernelse af uvedkommende vand, og der kan være risiko for, at mange sager tabes på grund af myndighedspassivitet.

Forsyningerne vil gerne tage ansvar for at løse problemet med det uvedkommende vand, men det kræver, at omkostningerne kan finansieres. Klimaforandringerne er medvirkende til stigende grundvands-spejl og dermed en forøgelse af omkostningerne til rensning og udledning af uvedkommende vand. Derfor er det nødvendigt, at vi erkender problemet og dets omfang, så vi kan komme videre i forhold til at fjerne de juridiske barrierer og fordeling af ansvar og opgaver.

DSC_0004.JPG
Fire virksomheder (Orbicon, Kouno, MJK og Danova) udstillede deres løsninger på problemet med uvedkommende vand i atrium og fik besøg i pauserne.

Yderligere information

Kontakt Niels Bjerregaard på telefon 8793 3504 eller e-mail nvb@danva.dk

Pause_DSC_0021.JPG

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?