Mads Leth og Poul Bjerg _C0P0706.jpg (1)
Sidste år vandt professor Poul L. Bjerg fra DTU prisen, der blev overrakt af direktør Mads Leth.

VandCenter Syd indkalder forslag til kandidater til prisen, der uddeles på Dansk Vand Konference.

Hvert år uddeler VandCenter Syd Andrups Grundvandspris på 60.000 kr. for at sætte fokus på grundvandsbeskyttelse.

Hvem kan indstilles til prisen?

Alle, der har ydet en ekstraordinær eller nytænkende indsats til beskyttelse af grundvandet, kan indstilles til prisen. Kandidater kan både være enkeltpersoner, grupper, institutioner, organisationer, virksomheder eller et offentligt embede, der eksempelvis har:

  • gjort nye opdagelser eller udviklet nytænkende løsninger i forhold til grundvand eller vandteknologi
  • beskyttet grundvandet gennem praktiske tiltag
  • formidlet viden om grundvand og grunvandsbeskyttelse

Frist for nominering af kandidater

Du skal begrunde din nominering skriftligt (max 1 A4-side) og sende den til rha@vandcenter.dk senest 1. september 2018.

Prisoverrækkelse

Prisen uddeles på Dansk Vand Konference i Aarhus tirsdag den 13. november 2018.

Læs mere

Se priskomiteen og en oversigt over tidligere modtagere af prisen på VandCenter Syds hjemmeside her.