Tokyo Mount Fuji og Pavillon COLOURBOX16086068.jpg

DANVA inviterer til fagligt fællesskab den 16.-21. september i Japan.

Deltagerne på International Water Associations World Water Congress & Exhibition kan glæde sig til at opleve en dansk stand i topklasse. Standen bliver et fast mødested for de danske deltagere, og der bliver arrangeret både sociale og faglige events som supplement til udstillingen, der både skal markedsføre danske vandløsninger og IWA kongressen i København i 2020.

Hotel og fly

DANVA har reserveret værelser på hotel Sunroute Ariake, der ligger i gåafstand fra kongrescentret, Tokyo Big Sight. Deltagerne på DANVAs grupperejse skal rejse ud fra København fredag den 14. september og kan rejse hjem enten lørdag den 22. eller søndag den 23. september. Deltagerne kan også deltage i en branchemiddag og en ekskursion i Tokyo.
Læs mere i beskrivelse af flyrejse og hotel i bilag fra Mangaard Travel her.

Miljøministeren deltager

Esben Lunde Larsen rejser med til Tokyo for at støtte op om eksporten af dansk vandteknologi og skabe opmærksomhed om danske vandløsninger og kongressen i København i 2020. Ministerens deltagelse øger fokus på Danmark, der også vil sætte et stærkt aftryk på det faglige program. Der er indsendt mange danske forslag til oplæg og fire forslag til workshops, og danskere vil markere sig i både platform sessioner, workshops, City & Utility Leaders Forum og Business forums mv.

Samarbejde

En samlet dansk vandsektor står sammen om både at gøre kongres og udstilling i Tokyo og i København til store succeser. Danmark har stærke kompetencer indenfor rent drikkevand, spildevand og klimatilpasning, og danskere er gode til at samarbejde i partnerskaber mellem forskere, forsyninger og virksomheder, der resulterer i innovative løsninger. Det kan hele verden få glæde af til at løse konkrete problemer.

SDG’er i fokus

Det forventes, at FN’s verdensmål bliver overskriften og den samlende røde tråd i fortællingen om de stærke danske løsninger og kompetencer indenfor vand. SDG’erne bliver synlige på den danske stand, der arrange-res af DWTG (Danish Water Technology Group) og DI i samarbejde med DANVA, IWA Danmark og State of Green, der er branding partner. Desuden vil Wonderful Copenhagen stå på standen og markedsføre 2020-kongressen i København.

Tilmelding

Der er Super Early Bird rabat indtil den 30. marts 2018 for deltagelse i IWA kongressen, som du kan tilmelde dig her.
Tilmelding til DANVAs branchetur kan ske ved at udfylde denne tilmeldingsblanket og indsende den senest 23. marts 2018 til bs@danva.dk

Læs mere

Læs mere om IWA World Water Congress & Exhibition i Tokyo på worldwatercongress.org
Læs mere om IWA2020 kongressen på www.iwa2020copenhagen.dk

Yderligere information

Kontakt Birgitte Skjøtt på 8793 3513, 5090 3391 eller bs@danva.dk

Fandt du det du søgte?