HOFOR_stormflod_Hvidovre_2017_617px

Da stormfloden ramte Danmark i sidste uge og toppede ved midnatstid mellem 4. og 5. januar, var der travlt hos landets vandselskaber og kommunale beredskaber. Takket være god forberedelse, erfaringer fra tidligere oversvømmelser og nye klimaprojekter blev mange skader afværget, da havet steg op til 1,8 meter over daglig vande. Men nogle steder måtte man give op overfor naturens kræfter.

HOFOR slap godt fra det dramatiske døgn

Vandet steg og steg, men HOFORs pumper holdt, og de fleste kunder slap med skrækken, da stormfloden ramte Dragør, Hvidovre, Brøndby og Vallensbæk. HOFOR var godt forberedt, og pumpestationerne var beskyttet, så de ikke blev oversvømmet. I Brøndby var to udsatte pumpestationer beskyttet med plast, grus og sandsække. Og i Hvidovre blev det tjekket, at kontraklapperne på tre større pumpestationer ved havnen var helt tætte, så der ikke kunne løbe vand ind til pumperne. Men en stormflod kan altid give kritiske situationer.

”Der er faktisk ikke meget vi kan gøre, hvis vandet først kommer væltende. Kloaksystemet vil i sådan en situation hurtigt blive fyldt med vand, som løber ned i kloakkerne gennem vejriste og rendestensbrønde. Og så kan borgerne ikke komme af med spildevandet, for vi kan ikke pumpe kloakkerne fri for vand, hvis der er vand alle vegne. Vi må vente, til havvandet trækker sig tilbage,” siger driftschef for spildevand Ole Balch Petersen.

Vand Drift deltog også i forsvaret af kloakker og huse. Driftschef Ole Skyttes folk hjalp til med at få vand i de store ”pølser”, der bl.a. blev lagt ud i Hvidovre som en midlertidig dæmning, der kunne bremse for vandet.

”Alt i alt var der styr på situationen, men nogle borgere oplevede vand på både græsplænen og i kælderen bl.a. i Hvidovre, hvor Harrestrup Å løb over sine bredder, fordi vandet blev trykket op i åen fra Kalveboderne,” fortæller HOFORs kommunikationschef Astrid Skotte.

Nyt sluseanlæg reddede Vejle fra vand

Vandstanden i Vejle Fjord kom op på 130 centimeter. Et kritisk niveau, der normalt ville betyde oversvømmelser i byen. Men et nyt sluse- og pumpeanlæg reddede byen fra vandet.

Sluse- og pumpeanlægget pumpede løs første gang mellem jul og nytår under stormen Urd. Og både den gang og i nat har det været med succes. Vi har afværget to situationer, som i gamle dage - før slusen - ville være endt kritisk”, siger Claus Christensen, der er chef for produktion hos Vejle Spildevand.

Anlægget lukker af for vandet fra fjorden samtidig med, der bliver pumpet vand væk fra Omløbsåen, som løber gennem hele byen. På den måde undgår man, at vandet løber over sine bredder og ender ind i folks haver eller kældre.

Renseanlæg i Fredericia blev ikke oversvømmet

Inden stormfloden var der bekymring hos Fredericia Spildevand og Energi A/ S, fordi renseanlægget er placeret tæt på Lillebælt og kunne risikere at blive oversvømmet.

På et tidspunkt begyndte saltvand at løbe baglæns ind i kloaknettet, men vandselskabet var klar til at tackle situationen.

”Ved 22-tiden opdagede vi, at saltindholdet i spildevandet begyndte at stige, og så gjorde vi klar til at opblande det med renset spildevand, så vi kunne undgå, at de meget vigtige bakteriekulturer i renseanlægget blev ødelagt", forklarer driftsleder Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand og Energi A/ S.

Renseanlæggets drift blev sikret, og vandselskabet blev heldigvis ikke tvunget til at udlede urenset spildevand til Lillebælt.

Kolding var nødt til at udlede spildevand til Lillebælt

Kort før midnat natten til 5. januar toppede vandstanden med 1,63 meter i Kolding, hvilket var mere end 30 centimeter over, hvad DMI havde varslet. Renseanlægget blev sat ud af drift, og i godt syv timer mellem klokken 23.00 onsdag aften og 06.30 torsdag morgen måtte BlueKolding lede vandet fra kloakkerne i Kolding udenom renseanlægget i Agtrup og direkte ud i Lillebælt. I alt cirka 33.750 kubikmeter spildevand stærkt fortyndet af havvand blev i de timer sendt udenom renseanlægget.

BlueKoldings direktør Per Holm forklarer, at den usædvanligt høje vandsstigning i fjorden med deraf følgende oversvømmelser fyldte kloaksystemet til bristepunktet med havvand, så kloakvandet slog bagud op ad dækslerne.

Vores pumper kørte alt, hvad de kunne trække, for at pumpe vandet ud af byen, men vi måtte lede det udenom vores renseanlæg, fordi saltvandet ellers havde slået de bakterier ihjel, som klarer rensningen. Heldigvis er det meget begrænset, hvad der er af spildevand i kloaksystemet om natten, og det har været meget begrænset, hvad der er ledt urenset ud”, sagde han.

Per Holm fastslår, at kloaksystemerne ikke er bygget til at kunne klare såkaldte 100 års-hændelser som torsdagens stormflod.

"Sådan vil det aldrig blive, og så er det bedre at udlede spildevand i syv en halv time end at ødelægge rensningsanlægget med saltvand, så det ikke kan køre optimalt igen før efter en uge", siger han.

Per Holm havde ikke forventet, at kloaksystemet ville give op overfor stormfloden. Hvis vandstigningen havde holdt sig på under 160 centimeter, havde systemet klaret det. Men vandet kom væltende i 163 centimeters højde over normal vandstand.

Visualiseringen viser områder med forhøjet vandstand. Kortet er en kombination af data fra DMI og SVANA. (Kilde: Ing.dk).

Køge tacklede situationen med borgernes hjælp

Selvom vandstanden nåede helt op på historiske 157 centimeter, har skaderne i Køge været relativ begrænsede, hvilket blandt andet skyldes god forberedelse.

KLAR Forsyning gik tidligt ud og opfordrede borgere og virksomheder til at spare på vandet, så  rensesanlægget ikke skulle blive overbelastet. Heldigvis virkede opfordringen.

KLAR Forsyning kunne se et mindre forbrug af vand, og rensningsanlægget blev derfor ikke overbelastet. Det blev ikke nødvendigt at lukke urenset spildevand ud, som det ellers kan ske i ekstreme vejr-situationer.

På Lolland var det sandsække og grus, der beskyttede mod større vandskader. Hvis vandet var steget bare 10 centimeter vand mere ved Vestlollands kyster, var det gået helt galt.

Kilder: Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, DR, Jyske Vestkysten, Lolland-Falsters Folketidende, Ingeniøren og HOFOR

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?