totex

Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkostningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking, som Forsyningssekretariatet skal bruge til at fastsætte nye effektiviseringskrav.

Fra 2017 skal vandselskaberne have effektiviseringskrav til totalomkostningerne, og ikke som i dag kun til driftsomkostningerne. Det betyder, at der udvikles en ny totaløkonomisk benchmarking, som Forsyningssekretariatet skal bruge til at fastsætte nye effektiviseringskrav.

Siden 2010 har de danske vand- og spildevandsselskaber fået udmeldt prislofter, som har fastsat, hvor meget selskaberne maksimalt må opkræve hos forbrugerne. En del af prisloftet består af et effektiviseringskrav, baseret på benchmarking af driftsomkostningerne (OPEX).

Med den nye vandsektorlov introduceres der fra 2017 nye totaløkonomiske indtægtsrammer, som skal erstatte de historiske prislofter. Det betyder blandt andet, at den benchmarking, som fastsætter effektiviseringskrav til selskaberne, ligeledes skal baseres på totalomkostningerne (TOTEX). Fremover vil Forsyningssekretariatet stille effektiviseringskrav til både drifts- og investeringsomkostninger. Udviklingen af denne TOTEX-Benchmarkingmodel har Copenhagen Economics stået for i samarbejde med professor Peter Bogetoft. Resultatet af dette arbejde er publiceret i en rapport, som kan findes på Forsyningssekretariatets hjemmeside.

Den regulatoriske benchmarking, som også fremadrettet skal foretages af Forsyningssekretariatet, har til formål at identificere effektiviseringspotentiale i sektoren samt individuelt blandt selskaberne. Potentialet baseres på de individuelle totaløkonomiske indtægtsrammer, som udmeldes i slutningen af året. Høringsperioden for metoden til den totaløkonomiske benchmarking var 11. - 25. oktober 2016.

TOTEX-Benchmarking er blandt andet blevet benyttet af McKinsey i forbindelse med beregningerne af forsyningssektorens effektiviseringspotentiale i forbindelse med regeringens forsyningsstrategi 2025. DANVA har i flere omgange kritiseret dette arbejde og påpeget faktuelle fejl i beregningerne, som kunstigt forhøjer det fundne effektiviseringspotentiale på 1,1 mia. kr. og 0,8 mia. kr. for hhv. spildevand og drikkevand.

En af hensigterne med den nye reguleringsfilosofi er, at vandsektoren skal realisere effektiviseringer for 1,3 mia. kr., som blev vedtaget i vækstpakke 2014. Realiseringen skal ske over perioden 2014-2020. Ydermere er det intentionen, at disse effektiviseringer skal ske igennem et stærkere incitament til optimering og med en længere tidshorisont. Med implementeringen af den nye vandsektorlov både skabes og fjernes råderum for vandselskaberne. De historiske prislofter, som årligt blev tilpasset med et effektiviseringskrav, erstattes af flerårige indtægtsrammer. Dog fjerner man ved overgangen til den nye regulering det økonomiske råderum, som selskaberne har skabt ved at effektivisere mere, end krævet af de historiske effektiviseringskrav. Dette sker ved, at de tilladte omkostninger i indtægtsrammerne tilpasses de faktiske omkostninger, selskaberne har haft siden 2013.

Det bedste fra to modeller

Den benchmarkingmetodik, som Copenhagen Economics fremlagde, og som Forsyningssekretariatet forventes at videreføre, bygger på to typer modeller; SFA (Stocastic Frontier Analysis) og DEA (Data Envelopment Analysis). Disse er forskellige matematiske fremgangsmåder, hvorpå selskabernes individuelle potentiale kan beregnes. Det forventes, at det enkelte selskabs potentiale fastlægges som det mindste fra de to modeller. Ifølge Forsyningssekretariatet fungerer dette som forsigtighedshensyn og kan potentielt erstatte tidligere forsigtighedshensyn, der er kendt fra den nuværende benchmarking.

Benchmarking på POLKA

I 2010, da selskaberne blev udskilt fra kommunerne, fastsatte man værdien af selskabernes aktiver i en såkaldt åbningsbalance. Dette skete på baggrund af et Pris- og levetidskatalog (POLKA) udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af vandselskaber, revisorer, rådgivere og brancheforeninger. POLKA fastsatte således den regulatoriske værdi i form af et gennemsnit af kostprisen på aktivets anskaffelsestidspunkt og genanskaffelsesværdien af samme aktiv i år 2009.

Kapitalomkostningerne (CAPEX) er omkostningerne, som relaterer sig til investeringer. I benchmarkingmodellen er CAPEX defineret som afskrivninger baseret på aktivernes værdi ifølge POLKA samt afskrivninger på investeringer foretaget siden 2010. For at fremstå effektiv i forhold til CAPEX, ifølge den forventede benchmarking, er det målet at have lave afskrivninger set i forhold til aktivmassen, og der beregnes derfor et netvolumenmål for afskrivninger baseret på POLKA.

Driftsomkostningerne (OPEX) indgår ligeledes i modellen som en del af de totale omkostninger og benchmarkes som hidtil i forhold til det driftsmæssige netvolumenmål, der er defineret af Forsyningssekretariatet. Metoden til beregning af netvolumen for driftsomkostningerne forventes at blive opdateret til regulering af indtægtsrammerne i 2018.

Betydning på selskabsniveau

For det enkelte selskab er betydningen af den nye benchmarking, at der foretages regulatorisk benchmarking hvert andet år. I 2017 foretages der således kun en benchmarking af spildevandsselskaberne, hvorefter benchmarkingprocessen forløber forskudt hvert andet år for de to forsyningsarter.

Det enkelte selskab skal indberette en status af selskabets aktiver opdelt jf. den nuværende costdriveropdeling til beregning af netvolumen med henblik på driftsomkostninger. Ydermere skal der indberettes en årlig status af selskabernes aktiver opdelt efter POLKAkategorier til beregning af netvolumen til investeringer.

Læs hele rapporten om TOTEX-Benchmarkingmodellen her.