Justitia_vægt_617px

Skatteministeriets redegørelse om beskatning af vandsektoren anvender tal, der ikke viser vandselskabernes fulde skattebyrde men kun dele af den. Skatteministeriet siger for eksempel, at provenuet, der blev betalt i 2014 var 125 millioner kroner, selvom den faktiske skatterelaterede betaling for vandselskaberne var 224 millioner kroner. Forskellen skyldes sambeskatning i forsyningsselskaberne.

”Skatteministeriet ser problemstilingen omkring beskatning af vandselskaberne på nogenlunde på samme måde, som DANVA og Danske Vandværker. Men analysen undgår behændigt at gå i dybden med problemet omkring dåbsgaven, ligesom den anvender tal, der ikke giver det rette billede af de faktiske skattebetalinger. Den rummer dog forslag til løsninger, som i en mere fyldestgørende form kunne komme i anvendelse politisk,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Redegørelsen slår blandt andet fast, at hvis vandselskaberne benytter sig af den dåbsgave, de fik med sig ved udskillelsen fra kommunerne, så vil de komme i skatteposition. Den slår også fast, at SKAT har sat værdien af selskaberne 75 procent lavere end regulator, hvilket alt andet lige betyder lavere fradrag og højere ekstraskat til vandforbrugerne. Det tydeliggør, at værdisætningen er problematisk, hvorfor sagen føres ved domstolen. Desuden mener DANVA, det er problematisk, at man fremfører gældssætning som en løsning.

Analysen indeholder overvejelser vedrørende 4 løsningsmodeller.

Den første er straksafskrivnings-modellen. SKAT anfører en mulighed for at straksafskrive investeringer (knyttet til vandselskabernes hovedvirksomhed) enten i anskaffelsesåret eller indenfor fem år, hvilket vil medføre, at vandselskaberne i vidt omfang undgår at komme i en skatteposition. Modellen vil alt andet lige være et bedre alternativ end den nuværende situation og vil til en vis grad formentlig kunne neutralisere skattebetalinger.

Den anden løsningsmodel er en nedskreven anskaffelsessum-model. Modellen tager afsæt i, at de skattemæssige indgangsværdier for vandsektoren ansættes til nedskrevne anskaffelsessummer fremadrettet.

Den tredje løsning er skattefritagelses-modellen, hvor vandselskaberne fritages for beskatning af ikke-konkurrence udsat indkomst, det vil som udgangspunkt sige reguleret hovedvirksomhed.  Der er umiddelbart tale om en model, der dog kræver særlige vilkår, men som til fulde løser udfordringerne ved skattesagen.

Den fjerde løsning er en regulatorisk model, hvor man fjerner dåbsgaven, men forslaget er ikke en del af kommissoriet for redegørelsen.

”Vi vil med Skatteministeriets redegørelse i hånden nu tage møder med relevante politikere og ministre for at få denne her sag landet. Flere vandselskaber har måttet forhøje deres vandtakster betydeligt for at kunne betale ekstraskatten, mens der er andre, som lånefinansierer ekstraordinært, hvilket kan bringe dem i en finansieringsklemme. Det er en alvorlig sag, som vi følger helt til dørs,” siger Carl-Emil Larsen.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?