Bakterier_617px

Overvågning med DNA-analyser af bakterierne i vores rensningsanlæg kan give adgang til ny viden, der kan åbne op for at betragte spildevand på en helt anden måde end nu. Den helt åbenbare gevinst bliver en billigere og mere effektiv rensning på de næsten 700 renseanlæg herhjemme, der har biologisk rensning.

Oven i det kan den øgede viden om bakterierne give nye muligheder inden for produktion af bioenergi og for genbrug af ressourcer.

Det sidste er - ligesom udvikling af analysemetoderne - noget, der optager professor Per Halkjær Nielsen, Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

"Tidligere var det en meget omfattende og dyr proces at lave DNA-analyser f.eks. af bakterier i et rensningsanlæg. Med nyt udstyr, vi har i en kuffert, kan vi nu gå ud på renseanlæggene og få resultaterne på mindre end et par timer. Selve maskinen til DNA-analyse er mindre end en smartphone, og det har revolutioneret mulighederne for at lave den slags analyser. På renseanlæggene vil vi gerne kende hele bakteriesammensætningen. Det er bakterierne, der renser for f.eks. kvælstof, fosfor og de miljøfremmede stoffer, som vi er meget bekymrede for", siger Per Halkjær Nielsen til NORDJYSKE Medier.

Bedre rensning

Per Halkjær Nielsen er leder af et fireårigt forskningsprojekt, som Innovationsfonden netop har investeret 7,5 millioner kroner i. De andre partnere vil investere et tilsvarende beløb.

Med i samarbejdet er vandselskaberne i Aalborg, Aarhus, Odense og København, ligesom firmaet Krüger A/S deltager.

"Vi forudser, at projektet kan give en bedre kvalitet af rensningen. Øget viden om bakterierne kan formentlig også give mulighed for at udvide kapaciteten, ligesom driften kan blive mere stabil", siger afdelingsingeniør Helle Strandbæk, Aalborg Kloak A/S.

Hun tør ikke udtale sig om den direkte økonomiske konsekvens i form af lavere spildevandsafgift, der vil komme den enkelte borger til gode.

"Men der er lavet skøn, der siger, at for et anlæg til omkring 100.000 personer, vil man kunne spare omkring tre millioner kroner om året", siger Helle Strandbæk.

Driften af landets knap 700 biologiske renseanlæg koster årligt ca. syv milliarder kroner. Alene på de 60 største af anlæggene forudses det, at der årligt kan spares 100-160 millioner kroner.

"Med analyserne vil vi gerne kunne overvåge bakterierne i renseanlæggene og sikre os, at det er de rigtige bakterier, der er der. Sker der en ændring, så f.eks. de bakterier, der fjerner fosfor, ikke er der mere, så kan vi reagere. For nogle typer bakterier kan vi ændre sammensætningen, men der er andre, hvor vi skal have testet i hvor stort et omfang, det kan lade sig gøre. I løbet af de næste to-tre år skal vi gerne lære rense-anlæggenes bakterier langt bedre at kende", siger Per Halkjær Nielsen.

Kan give fosfor

Sammen med resultaterne med spildevandsrensning ligger der også hurtigt andre gevinster med DNA-analyse af bakterierne.

Det kan bl.a. være udvinding af fosfor, der kan bruges i gødning. I Europa er fosfor ved at være en begrænset ressource, idet næsten alt fosfor i dag importeres fra Nordafrika. I dag er der allerede rense-anlæg i bl.a. Aarhus og Herning, hvor man udvinder fosfor, og det er noget, der vil sprede sig til andre anlæg.

"Jeg er ikke i tvivl om, at projektet kommer til at fungere i forhold til renseanlæg. Ud over, at der for den enkelte borger vil være en økonomisk gevinst, så kommer der en mindre miljøbelastning af søer, åer og havet. Samtidig får vi på længere sigt lagt bedre muligheder for at genbruge de stoffer, der er i spilde-vandet. Vi arbejder f.eks. på, at bakterierne kan producere biogas, og der vil være en mulighed for at genbruge fosfor, så det på markerne kan bruges som gødning. Det arbejder vi målrettet på, og det er jo to fluer, vi slår med et smæk. Der er brug for fosfor til gødning samtidig med, at man gerne vil undgå, at fosfor ledes ud i vores vandmiljø", siger Per Halkjær Nielsen.

Inden for forskning i at genbruge spildevand er Danmark førende, og fremtidsperspektiverne er store.

"Her er der behov for grundforskning, og det kan så være, at vi om fem-ti år har resultater, der kan bruges på ny måder. En af mulighederne er f.eks. at lave bioplastik. Stort set alt det plastik, vi bruger i dag, kommer fra olie. Men vi ved, at der bliver mangel på olie, og de organiske forbindelser, der er i spildevandet, kan bruges til fremstilling af plastik. Det vil være billigt, og det vil give et materiale, der kan nedbrydes i naturen. En anden mulighed i spildevandet er at genbruge det papir, der ledes ud i kloaksystemet. Her kan cellulosen blive byggemateriale", siger Per Halkjær Nielsen.

Med i overvejelserne for udvikling mulighederne for DNA-analyser i renseanlæg er, at det også kan udnyttes erhvervsmæssigt og måske kan give eksportmuligheder. Her ser Krüger A/S, der er med i projektet, muligheder.

"Med forskningsprojektet kan vi være med til at understøtte den teknologiske udvikling, og der er danske firmaer, der kan sælge den teknologi og viden", siger Helle Strandbæk.

Kilde: NORDJYSKE Medier.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?