Gert-Petersen-og-John-Buur-2016.jpg
Sidste år gik prisen og de 50.000 kr. til spildevandsbranchens faglige fyrtårn, Gert Petersen.

Vidste du, at du helt frem til den 1. oktober 2017 har mulighed for at indstille en person i dit netværk, der gør en ekstraordinær indsats for vores branche, til årets Ressourcepris. Prisen på 50.000 kroner uddeles på Dansk Vand Konferencen i november.

Den 14. november 2017 bliver BIOFOS Ressourcepris uddelt for anden gang. Ressourceprisen er en påskønnelse til de mange mennesker, der gør en stor indsats for spildevandsbranchen. Med andre ord hædrer vi det sprudlende spildevandsfolk.

Det er den ekstraordinære indsats, der fejres med Ressourceprisen. Sidste år gik prisen og de 50.000 kr. til spildevandsbranchens faglige fyrtårn, Gert Petersen. Nu har du chancen for at nominere en, du kender til prisen i 2017.

BIOFOS Ressourcepris kan tildeles en eller flere personer i forening, en institution, en organisation eller en offentlig/privat virksomhed.

“Spildevandsområdet er i rivende udvikling i disse år. Der bliver fokuseret på at producere energi, og vi har brug for nyudvikling i samarbejde mellem virksomheder og medarbejdere. Derfor glæder jeg mig til at læse de mange forslag til nomineringer af Ressourceprisen 2017, ” siger teknisk direktør hos BIOFOS, Jens Prisum.

Ressourceprisen tildeles ud fra et af følgende tre kriterier

  • Personen eller organisationen har via forskning eller udviklingsarbejde opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning
  • Personen eller organisationen har i en årrække bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark
  • Personen eller organisationen har gennem undervisning eller formidling bidraget til information/viden om spildevandsrensning

Spildevandsrensning omfatter alle værdiskabende processer ved udnyttelsen af spildevandet, fx reduktion af ressourceforbrug, reduktion af påvirkning af miljø og klima samt nyttiggørelse af spildevandets ressourcer.

Nomineringer

Forslag til nomineringer kan fremsættes af alle med en skriftlig begrundelse på højst én A4-side. Sidste frist for nomineringer er den 1. oktober 2017.

Materiale sendes til: post@biofos.dk. I emnefelt skrives “BIOFOS Ressourcepris”.

Læs mere

Her kan du læse meget mere om ressourceprisen 

Læs mere om konferencen her