Mary og Mads Leth CSR-pris 2017.jpg
VandCenter Syds direktør Mads Leth fik overrakt prisen af H.K.H. Kronprinsesse Mary. (Foto: Carsten Lundager).

Der var stor glæde hos medarbejderne i VandCenter Syd, efter at vinderne af årets pris for bedste CSR-rapport blev afsløret torsdag eftermiddag på Børsen i København – og direktør Mads Leth på vegne af VandCenter Syd kunne modtage prisen af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

CSR – Corporate Social Responsibility handler om, at man som virksomhed tager ansvar for sin rolle i samfundet. Og netop dette sker på alle niveauer i VandCenter Syd, der har ansvarlighed som en bærende værdi.

I den overordnede bedømmelse af rapporten lagde dommerne da også vægt på, at den tydeligt demonstrerer, hvordan det at tage samfunds-ansvar gennemsyrer virksomheden.

- Vi er meget glade for at modtage CSR-prisen. Det bekræfter os i, at vi er på rette vej i vores arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar – og det motiverer os til at blive ved med at udvikle både vores indsats og vores rapportering, siger direktør i VandCenter Syd, Mads Leth.

Som et led i denne fortsatte udvikling er VandCenter Syd nu i gang med at undersøge, hvordan forsyningsvirksomheden bedst kan understøtte FNs verdensmål.

Baggrunden for CSR-prisen, der uddeles af FSR – danske revisorer, er et ønske om ”…årligt at hylde danske virksomheder, der udmærker sig med tillidsvækkende rapportering af høj kvalitet, der skaber transparens om virksomhedens samfundsansvar og værdiskabelse, og som kan være til inspiration for andre virksomheder”.

Prisen gives i tre kategorier. VandCenter Syd har vundet prisen for virksomheder med færre end 250 medarbejdere. VandCenter Syd har en gang tidligere vundet prisen, i 2013.

Den prisvindende rapport kan ses på vandcenter.dk/ansvarlighed, hvor du kan læse meget mere om, hvordan VandCenter Syd arbejder med bæredygtighed og samfundsansvar.

 

 

 

 


For yderligere kommentarer, kontakt:
Direktør Mads Leth, VandCenter Syd, tlf. 40 80 84 40.

For yderligere information om CSR-prisen:
http://fsr.dk/Nyheder%20og%20presse/Pressemeddelelser/2017-pressemeddelelser/CSR-prisen


Billedtekst: VandCenter Syd modtog torsdag prisen for bedste CSR-rapport 2016 i kategorien for mindre virksomheder.

Foto: Carsten Lundager – skal krediteres