Workshop-med-Katrine.jpg

Hvor stort er problemet med mikroplast? Det blev drøftet ved en konference i Vandhuset den 26. september arrangeret af Miljøstyrelsen i samarbejde med DANVA, Teknologisk institut, KL, DI og Dansk Miljøteknologi.

Det er et stort problem, at det er meget vanskeligt at analysere for mikroplast. Det er let at forveksle mikroplast med partikler fra fx uld, silke, bomuld og hud, når man kigger i mikroskop på de ultrasmå partikler, der ikke kan ses med det blotte øje. Det er bedre at analysere med spektroskopi, men apparatet til den slags analyser er meget dyrt. Desuden kan der ske kontaminering af prøverne ved prøvetagning eller af mikroplast, der svæver i luften i laboratoriet og måske stammer fra medarbejdernes tøj. Der er mange uafklarede spørgsmål, men til gengæld mange, der arbejder dedikeret med at finde svar på spørgsmålene – herunder at undersøge miljøeffekter af mikroplast for vandmiljø og mennesker.

Partnerskab om mikroplast

Styregruppen for partnerskabet består af Miljøstyrelsen, DANVA, KL, Dansk Industri og Dansk Miljøteknologi, og de øvrige deltagere er interesseorganisationer, universiteter, teknologileverandører, forsyninger, rådgivere og kommuner. Arbejdet i partnerskabet er udført af Teknologisk Institut med COWI som underleverandør. Konferencen var kick-off til, at partnerskabet fortsætter i praksis med dialog og samarbejde på tværs.

 

Deltagere-Hanne-Jes-Auditorium.jpg

Mikroplast fanges i slam

Der udledes ikke ret meget mikroplast i udløb fra renseanlæg, for partiklerne fanges i renseprocessen i slammet. Men hvad der så sker med mikroplasten, når slam udbringes på landbrugsjorden, er ikke undersøgt. Det er også uvist, hvor meget mikroplast der findes i de regnbetingede udløb, og her kan det bekymre, at den største kilde til mikroplast i vandmiljøet er partikler fra bildæk (60 %) skarpt efterfulgt af slid fra skosåler, der måske også havner i regnvandet i de separat-kloakerede områder.

Katrine-Rafn-taler.jpg

Kontorchef Katrine Rafn fra Miljøstyrelsen gav en status på arbejdet i partnerskabet for mikroplast og præsenterede disse konklusioner:

  • Analysemetoder: Der mangler en standardiseret analysemetode for at kunne bestemme mikroplastens størrelse og type.
  • Forekomst af mikroplast i konventionel spildevandsrensning og regnbetinget udledning: Der ses store forskelle i forekomsten af mikroplast i udløb fra renseanlæg, men vi renser generelt ret godt.
  • Renseteknologier: Vi har effektive teknologier i dag, men der findes efterbehandlingsteknikker, der kan optimere rensningen endnu mere.

Udvikling af målemetode

Konferencen i Vandhuset havde fokus på spildevand, men der kom selvfølgelig også fokus på mikroplast i drikkevand affødt af den aktuelle sag i pressen om det påståede fund af mikroplast i drikkevandet hos 16 husstande i hovedstadsområdet (eksperter har sat spørgsmål ved analyseresulatet). Miljøstyrelsen har indgået en aftale med Aarhus Universitet om at udvikle og standardisere målemetoder for mikroplast.

 

Hanne-Lokkegaard-taler.jpg

Hanne Løkkegaard fra Teknologisk Institut orienterede om det litteratur-studie, der er gennemført i projektet om fordele og ulemper ved forskellige analysemetoder, forekomst i udledning fra renseanlæg og renseteknologier. I november afleveres en slutrapport til Miljøstyrelsen, hvor resultatet af konferencen i Vandhuset også indarbejdes.
Sie Woldum Thorup fra Teknologisk Institut gik i dybden med fordele og ulemper ved forskellige analysemetoder og gennemgik processen med prøvetagning, oprensning og detektion. Lysmikroskopi er den mest anvendte metode, men den overestimerer indholdet af mikroplast og kan kun analysere partikler ned til 100 mikrometer. Spektrokopi (FTIR og Raman) er en bedre metode, fordi den kan finde partikler ned til 20 mikrometer.

Analyse af renseanlæg

En analyse af 10 danske renseanlæg viser, at mikroplast partiklerne i gennemsnit er 50 mikrometer ved indløb til renseanlægget. Carsten Lassen fra COWI oplyste, at 92,6 % af partiklerne og 99,7 % af massen fanges på renseanlæg. Det giver derfor ikke meget mening at rense for mikroplast ved udløb for renseanlæg – med mindre det kobles sammen med fx rensning for medicinrester. Derimod er der rigtig meget at hente ved at rense for mikroplast ved regnbetingede udløb, som er den største kilde til udledning af mikroplast til vandmiljøet.

Aviaja.jpg

Aviaja Anna Hansen fra Krüger fortalte om et screeningstudie på 10 danske renseanlæg (Lynetten, Damhusåen, Ejby Mølle, Marselisborg samt renseanlæg i Aalborg, Herning, Vejle, Kolding, Fredericia og Horsens). Størrelsen af mikroplast varierer fra 20-500 mikrometer, og der blev især fundet polyamid (nylon) og polyetylen. Partiklerne fanges i slammet, og der blev max udledt 3 % mikroplast til vandmiljøet.

Aalborg Universitet analyserer på livet løs

Professor Jes Vollertsen fortalte, at Aalborg Universitet har en ambition om at blive verdens førende indenfor analyser af mikroplast. AU har lige investeret i et nyt spektroskop til en pris af 2 mio. kr. og har nu to af slagsen og dermed verdens største scannings-kapacitet. Han fortalte om analyserne på Aalborg Universitet, der har en dedikeret mikroplast-gruppe bestående af forskere og studerende.

 

Jes-Vollertsen-taler.jpg

”Det er middelsvært at oprense mikroplast i spildevand og regnvand, men slam er det værste. Vi bruger enzymer, oxidering og filtrering og opsamler partiklerne i ”brændevin” = 50 % ethanol”, fortalte Jes Vollertsen, der understregede, at der er mange faldgruber og mulighed for fejlfortolkninger, fordi polyamid kan forveksles med naturlige stoffer (hud, silke, uld og bomuld). Det kræver stor ekspertise at tolke resultaterne, og det er vigtigt at få udviklet standardisere analysemetoder, så man kan sammenligne og stole på resultaterne fra sted til sted.

Erfaringer fra udlandet

”At finde mikroplast i slam er som at finde en nål i en høstak”, sagde Svenja Mintenig fra universitetet i Utrecht, der har lavet analyser af mikroplast på 12 renseanlæg i Tyskland. Hun har brugt spektrokopi til at analysere spildevandet og fandt 14 forskellige polymer-typer, heraf 60 % PE (polyetylen). Analyserne viste, at mikroplast-partiklerne i udledning fra renseanlæg i gennemsnit var 67 mikrometer. Hun fortalte, at forurening af prøver kan være et stort problem – hun måtte selv kassere vandprøver, fordi låget på vandflasken havde kontamineret prøven. Hun fandt bl.a. frem til, at der på renseanlægget i Oldenbrug var 98 % fjernelse af mikroplast inden udløb.

Julia Talvitie fra Aalto Universitet i Helsinki har i sit PdH-studie bevist, at 99 % af mikroplasten fjernes i renseanlæg.
”Men selvom der kun udledes 1 % mikroplast fra renseanlæg, behøver det ikke være et ubetydeligt problem, for der udledes jo meget store vandmænger hver eneste dag”, pointerede Julia Talvitie.
Hun viste, hvor meget indholdet kan variere, selvom man tager vandprøven samme sted på samme tidspunkt af døgningen. I udløbet fra et renseanlæg i Finland havde hun således målt 651 partikler om mandagen, 6 om onsdagen og 164 om lørdagen.

Deltagere-Auditorium.jpg

Renseteknologier

Aviaja Anna Hansen fra Krüger præsenterende resultatet fra et MUDP-projekt om tilbageholdelse af mikroplast, der blev gennemført i samarbejde med bl.a. BIOFOS, Billund Vand og Lyngby-Taarbæk Forsyning. Teknologier til efterpolering af renset spildevand med membran-filtrering eller skivefiltre er testet. Det er sandsynligvis ikke nødvendigt at rense for mikroplast ved udløb fra renseanlæg, fordi 99 % af partiklerne fanges i slammet. Regnvandbassiner kan også tilbageholde mikroplast. I et bassin ved Viborg er der lavet målinger, og mikroplasten fanges i sedimentet. 68 % var PP (polypropylen) og 14 % PVC. Selvom mikroplasten i princippet ikke gør skade på bunden af bassinet, kan der ske resuspension ved blæst og bundvendinger.

Peder Maribo fra Aarhus Universitet holdt oplæg om båndfilterteknologi til fjernelse af mikroplast i kager med organisk stof. Det er bl.a. afprøvet hos VandCenter Syd.

Plastfri Roskilde Fjord

Stine Lundbøl Vestergaard fortalte om projektet ved Roskilde Fjord, der er en del af et større projekt ”Et hav af muligheder” til i alt 11 mio. kr. støttet af Velux Fonden og med deltagelse af Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien.
Formålet med projektet er at identicere kilder til plastikforurening i fjorden, vurdere omfang, sammensætning og betydning af belastningen med plastik i fjorden samt at anbefale strategier til at mindske miljøbelastningen.
Der laves analyser på Bjergmarkens renseanlæg, og partiklerne bestemmes med FTIR-spektroskopi. Top 3 af mikroplastfund er transparente fibre af polyester, sorte fragmenter af gummi (25 %) og fibre af polyethylen og polyester. I projektet skal der også analyseres på slam, muslinger og fisk. Projektet afsluttes om 1½ år.

Workshop-Jes-Vollertsen.jpg

Deltagerne var aktive i workshops for at identificer mulige fremadrettede tiltag i forhold til analysemetoder, regnbetingede udløb, renseteknologier og mikroplast andre steder end i spildevand og skulle forholde sig til fire spørgsmål:

  • Mulige aktiviteter for at løse udfordringen
  • Barrierer
  • Finansiering
  • Samarbejdspartnere
  • Next step

Resultatet fra de fire workshops blev præsenteret af tovholdere fra Miljøstyrelsen og bliver integreret i den afsluttende rapport om partnerskabet. De vigtigste pointer er at styrke samarbejdet mellem de forskellig forskning instutitioner og i samarbejde med, forsyninger, myndigheder og teknologileverandører, at få udviklet standardiserede og validerede analysemetoder samt at øge viden om mikroplastens effekter. Katrine Rafn fra Miljøstyrelsen sluttede dagen og var meget tilfreds udbyttet af konferencen.

Læs mere:

Se præsentationer fra konferencen her. 

Miljøstyrelsens pressemeddelelse om mikroplast i drikkevand kan læses her

Yderligere information

Kontakt Helle Kayerød på telefon 8793 3511 eller e-mail hkr@danva.dk

Pause-Atrium.jpg
Workshop-Helle-Dines.jpg
Workshop-Katrine-og-Hanne.jpg

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?