Slam_rådnetanke_617x411px

Forslag til kandidater skal indsendes senest 1. februar.

BIOFOS Ressourcepris er en påskønnelse til de mange mennesker, der gør en stor indsats for spildevands-branchen. Prisen tildeles ud fra et af følgende tre kriterier:                                 

  •  Personen/organisationen har via forskning eller udviklingsarbejde opnået ekstraordinære, væsentlige eller nyskabende resultater inden for spildevandsrensning
  • Personen/organisationen har i en årrække bidraget til udviklingen af spildevandsrensningen i Danmark
  • Personen/organisationen har gennem undervisning eller formidling bidraget til information/viden om spildevandsrensning

BIOFOS Ressourcepris kan tildeles en eller flere personer i forening, en institution, en organisation eller en offentlig/privat virksomhed.

“Spildevandsområdet er i rivende udvikling i disse år. Der bliver fokuseret på at producere energi, og vi har brug for nyudvikling i samarbejde mellem virksomheder og medarbejdere. Derfor glæder jeg mig til at læse de mange forslag til nomineringer af Ressourceprisen 2017, ” siger teknisk direktør hos BIOFOS, Jens Prisum.

BIOFOS Ressourcepris uddeles for anden gang i foråret 2017.

Indsend forslag                                                                                                                     

Forslag til nomineringer kan fremsættes af alle med en skriftlig begrundelse på højst én A4-side. sidste frist for nomineringer er onsdag den 1. februar 2017.

Materiale sendes til post@biofos.dk. I emnefelt skrives “BIOFOS Ressourcepris”.

Læs mere

Se programkomiteen og sidste års vinder m.m. på BIOFOS hjemmeside.