USA_Indianapolis_reservoir_617px
Denne kalkstensgrav ved Indianapolis fyldes næste år med vand til drikkevandsproduktion.

Forskellige lande har forskellige traditioner indenfor drikkevandsbehandling. Denne beretning fra ”Water Quality Technology Conference” i USA er set med en særlig vinkel, da forfatteren er amerikansk statsborger, men har arbejdet i den danske vandbranche i mere end 25 år.

På konferencen måtte jeg spørge mig selv ”Hvad foregår der?” Indlæggene omhandlede bly, bly, bly, korrosionskontrol – og nævnte jeg for resten bly? – og en hel del om Legionella. Jeg måtte konkludere, at overfladevand og klor er en dårlig kombination. Som bekendt kan klor reagere med det organiske stof i overfladevandet og danne giftige biprodukter i drikkevandet. Klorholdigt overfladevand er ofte korrosivt og kan medføre frigivelse af bly fra materialer som galvaniseret stål, messingfittings, og blyrør. Derfor tilsættes vandet ofte antikorrosionsmidler.

Vandbehandling ligner symptombehandling og bliver kemisk så kompleks, at enhver, der ønsker at lege ”den lille kemiker”, vil kunne få sin sag for med koagulant, polymer, antikorrosionsmidler, klor og ammonium til desinfektion, pH-justeringskemikalier, fluor, m.m., der tilsammen ofte kræver en ekstra vandbehandlingsbygning alene til opbevaring og dosering af kemikalier. Og når vandet bliver så gammelt ude i forsyningsnettet, at der ingen restklor er tilbage, så skylles der for livet løs. Det hjælper da også – i hvert fald indtil vandet bliver gammelt igen efter et par uger!

Mit overordnede indtryk var, at her er en vandbranche i krise. Nedenfor er nogle udfordringer set med mine danske/amerikanske øjne:

TILLID

Det er ubeskriveligt, hvilket knæk branchen har lidt i forbindelse med blykrisen i Flint, Michigan, hvor det gik så gruelig galt for 2 år siden. INGEN stoler på deres vand længere – og Flint- sagen er omgivet af en række halve sandheder og ansvarsforflygtigelse. Til en af konferencens sessioner blev et panel af vandeksperter spurgt, om de drak vandet på deres hotel i Indianapolis. De svarede sammenstemmende nej, med den forklaring, at de ikke havde sat sig ind i, hvordan den lokale forsyningens drift var. Jeg har svært med at forestille mig, at man vil få samme svar fra danske vandeksperter i Aarhus til Dansk Vandkonference!

VIDENSNIVEAU

Lokale myndigheder pointerede, at de ofte ikke besidder den fornødne tekniske viden og forsyninger fremhævede, at der er et kæmpe gab mellem forskning og praksis. Jeg fik indtrykket af, at rigtig mange forsyningsjobs er meget lavtlønnede, og at efteruddannelsestiltag var rettet mod at lære opskrifter i stedet for at forstå baggrunden for opskrifterne. Jeg blev rigtig stolt af det gode uddannelsesarbejde i Danmark – såvel fra DANVAs og Danske Vandværkers side som fra uddannelsesinstitutionerne, herunder VIAs nye Forsyningsingeniøruddannelse.  Der er ikke så stort et gab mellem forskning og praksis herhjemme (takket bl.a. tiltag som VUDP), og vi er gode til at undgå silodannelse mellem myndigheder, forsyninger, rådgivere, entreprenører, leverandører og uddannelsesinstitutioner blandt andet ved at skifte arbejdsplads en gang i mellem.

PRIVATISERING

En del af historien omkring tillid hænger sammen med, at profit er blandet ind i sagen i USA, hvor man føler, at man har mistet kontrol over branchen. Når firmaer motiveres af at tjene penge, stiger risikoen for at infrastrukturen udsultes, lønninger og efteruddannelse kommer under pres og nødvendige tiltag (som det skete i Flint) springes over. Ved privatisering risikerer man at ende med en ”skrabet branche”, og en sådan branche er ikke særlig robust overfor sammenfald af uheldige begivenheder.

KONTROL

Til trods for USAs generelle modvilje mod myndighedsindblanding, er vandbranchen gennemsyret af vejledninger, retningslinjer, bekendtgørelser, standarder, osv. Der er en stille accept af, at sådan er det bare – og opgaverne er blevet administrativt meget tunge. En oplægsholder udtalte, at hovedformål med deres nye guideline var ikke at spænde ben for nyudvikling af udstyr. Hovedformålet! Når det er sagt, er det vigtigt at have disse redskaber. Problemet opstår, når der fokuseres ensidigt på lovens bogstav, og når det forventes, at loven kan tage højde for enhver tænkelig situation. I mine øjne vil der altid være behov for en individuel vurdering - og i Danmark er vi rigtig gode til at sætte os ned, bruge hovedet til at fokusere på løsninger og opnå konsensus om vejen frem.

Vi ved ikke, hvor heldige vi er i Danmark – både med de dygtige folk i branchen, den åbne atmosfære og vores tillid til hinanden – og så fraværet af overfladevand og klor! Hvis vi nogensinde oplever en Flint-sag på dansk jord, må vi for alt i verden undgå spin, kalde en spade for en spade og fokusere al vores energi på at løse problemet.

I USA er drikkevandsbehandling vendt på hovedet – eller i tilfælde af disse sandfiltre, vendt på siden.

Læs mere

Læs mere om blykrisen i Flint, Michigan i Masten, S.J., S.H. Davies, & S.P. McElmurry, 2016. Flint Water Crisis: What Happened and Why? Journal AWWA, december 2016.