Marselisborg-renseanlæg.jpg

I det nye nummer af DANVAs magasin DANSKVAND sætter vi fokus på de fællesnordiske udfordringer indenfor håndtering af spildevand. Bladet udkommer som optakt til den nordiske spildevandskonference i Aarhus, NORDIWA.

En af de store udfordringer for de nordiske spildevandsselskaber, hvilket beskrives i oktober-nummeret af DANSKVAND, er håndtering af spildevand fra medicinalindustrien.

"Det er svært og ressourcekrævende at fjerne lægemidler fra spildevandet, og en betydelig del havner i naturen, hvor det skader miljøet. Derfor må producenterne påtage sig deres ansvar og betale for rensningen", lyder udmeldingen fra direktør for Svenskt Vatten, Anna Linusson.

Nordisk konference i Aarhus

DANVA er vært for den nordiske spildevandskonference NORDIWA, som afholdes i Aarhus d. 10.-12. oktober. I DANSKVAND kan du derfor læse om nogle af de nyheder og oplæg, som præsenteres på konferencen, der har op mod 400 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island – og en lang række andre lande både fra nærområdet og fra hele verden.

Magasinet byder også på en række andre nyheder, blandt andet om et omfattende samarbejde på tværs af grænser, der skal redde Østersøen. Baltiske og nordiske undervisningsinstitutioner, virksomheder og vandselskaber arbejder sammen om at udvikle mere effektive spildevandsteknologier, der kan mindske forureningen i sårbare havmiljøer.

Læs også om fremtidens renseanlæg, der skal designes, så de også kan rense for miljøfremmede stoffer og Hillerød Forsyning, der har bygget Danmarks første overdækkede renseanlæg.

NORDIWA

Find programmet for NORDIWA konferencen her: www.nordiwa.org/programme. Det er stadig muligt at tilmelde sig.

AROS og regnbue.jpg
Deltagerne på NORDIWA konferencen skal til reception på Aros.

Yderligere oplysninger:

Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, tlf. 20 33 85 15, e-mail: cel@danva.dk
Kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno, tlf. 20 14 35 42, e-mail: kbj@danva.dk