Deltagere_DSC9717.JPG

Miljøstyrelsen var under skarp beskydning af de 100 deltagere på DANVAs konference 18. september 2017, hvor forslaget til ny drikkevandsbekendtgørelse var i fokus.

Branchen er uforstående overfor de foreslåede ændringer, som blandt andet blev begrundet med direktivnærhed. Drikkevandsdirektivet centreres om at sikre forbrugeren, og deltagerne på konferencen, som repræsenterede et bredt udsnit af forsyningsselskaber, myndigheder, laboratorier, rådgivere og forskere, var enige om, at det forslag til ny regulering, der blev lagt frem på konferencen, stiller forbrugeren ringere end det nuværende system.

Forbrugere, som forsynes fra mindre vandværker eller fra egen boring, udtages helt fra kontrol, mens analyseprogrammerne bliver individuelle, så det vil blive svært for den almindelige forbruger at gennemskue hvad der gælder for det vand, de tapper ud af hanen. Samtidig flyttes kontrollen til forbrugerens taphane, mens retningslinjerne for, hvordan forbrugerne skal rådgives, og hvad der er forventet af vandselskaberne, ikke er på plads. Det forringer tilliden til drikkevandet, og DANVA mener, det kan være et stort problem for folkesundheden.

Konsekvens af EU’s drikkevandsdirektiv

Årsagen til revisionen af den danske drikkevandsbekendtgørelse er, at EU ændrer bilag til Drikkevandsdirektivet (Annex II og III), så der ikke længere er obligatorisk krav om måling for udvalgte stoffer. I stedet skal kontrolprogrammet fastlægges ud fra en risikoanalyse. Desuden fritages små vandforsyninger for obligatorisk kontrol. Ændringerne træder i kraft den 27. oktober.

Martin-taler-2000-px.jpg

”Formålet med den nye bekendtgørelse er en regelforenkling”, sagde funktionschef Martin Skriver fra Miljøstyrelsen. Han oplyste, at der er udtaget en lang række parametre fra måleprogrammet, men Miljøstyrelsen vil i en kommende vejledning foreslå parametre, der kan måles for (alligevel). 

”EU ønsker at sikre forbrugernes sikkerhed, og det er derfor, målepunktet er flyttet til forbrugerens taphane”, sagde Martin Skriver. 

Deltagerne på konferencen forstod ikke logikken, fordi der er så mange usikkerheder forbundet med de prøver, der tages i forbrugerens installation, at der kan sås tvivl om resultatet. Især når de skal tages som straks-prøver uden at lade vandet løbe først.
Straks-prøver kan give et forvrænget billede af vandkvaliteten, og der er jo ingen, der drikker vand fra hanen, uden at lade det løbe lidt først. Derfor blev det også efterspurgt, at det i indberetninger til Jupiter-databasen synliggøres, hvordan vandprøven er taget (straks eller flush).

Desuden kan der opstå stridspunkter om ansvarsforhold for finansiering af omprøver, hvis vandkvaliteten er for dårlig hos forbrugeren. Er det så borgeren eller vandselskabet, der skal betale for den nye analyse af vandkvaliteten? DANVA mener, at ansvar og ejerskab skal følges ad. 

Og mistes der tidsserier, når der ikke længere er faste måleprogrammer? Martin Skriver mente, at overvågningsprogrammet GRUMO og Jupiter-databasen vil sikre tidsserier i fremtiden.

Danmark opfylder ikke FN’s verdensmål

Erfaringen viser, at vandkvaliteten i egne boringer ofte har en dårlig kvalitet, og i flere kommuner er der lavet kampagner for at få enkelt-indvindere til at tilslutte sig vandværket. En deltager fortalte, at de i løbet af 9 år har nedbragt antallet af enkelt-indvindere fra 2400 til 900. Men hvis der ikke længere er krav om måling af vandkvaliteten, mangler dokumentationen, og motivationen for tilslutning til almen vandforsyning falder. 


”I FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling handler mål 6.1 om at sikre rent drikkevand til alle, men det kommer vi jo ikke til at opfylde, hvis de 6-10 % danskere med egen boring ikke har en god nok vandkvalitet”, bemærkede Anders Bækgaard.

Erfaringer fra udlandet

EurEaus vicepræsident Cladia Castell-Exner gav i et video-transmitteret oplæg et overblik over EU’s drikkevandsdirektiv, der skal revideres senere på året (i forlængelse af ændring af bilagene). Hun skal i denne uge forhandle med DG Environment i Bruxelles på vegne af den europæiske vandbranche. Der er fokus på fire områder:

  • Parametre
  • Risikoanalyse
  • Information til borgerne
  • Kontakt med produkter og materialer

Cladia Castell-Exner er også direktør i den tyske vandforening DVGW og fortalte om implementering af drikkevandsdirektivet i Tyskland. Her får vandforsyningerne valget mellem at fortsætte vandanalyser som hidtil eller at skifte til et risiko-baseret kontrolprogram med mulighed for få reduceret antal parametre. Den tyske sundhedsminister har holdt workshop med branchen, og i november beslutter Bundesrat, hvordan måling af vandkvaliteten skal håndteres. Der bliver også udarbejdet nationale retningslinjer. 

Claudia-taler-Deltagere-lytter-2000px.jpg

”Vi ønsker fortsat at vide, hvad der sker i ledningsnettet og at sikre en god vandkvalitet overalt – uanset størrelse”, understregede Cladia Castell-Exner.

Vand er en fødevare

I Sverige betragtes vand som en fødevare, og Sandra Strandh fra Levsmedelverket i den nationale fødevarestyrelse gav et overblik over implementeringen i vores naboland. Drikkevandskontrollen foregår både på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Der måles ved afgang vandværk/vandbehandlingsanlæg og ved taphane (point of compliance) med et reduceret analyseprogram. Fremover vil der ved risiko-analyse også blive målt vandkvalitet i private brønde og boringer. 

”Med risiko-analyser bliver måleprogrammet mere fleksibelt for operatørerne, men det giver mere arbejde til myndighederne”, sagde Sandra Strandh, der sammen med sine kollegaer har travlt med at skrive en national vejledning.

Sandra og Dorte_DSC9722.JPG
Sandra Strandh og Dorte Skræm.

Fra fødsel i EU til livet i Danmark

DANVAs jurist Susanne Vangsgård gav et overblik over, hvordan dansk lovgivning påvirkes af, hvad der foregår i Bruxelles. Siden 2010 kan 58 % af den danske lovgivning spores til EU, og der er 4436 gældende forordninger, som Danmark skal leve op til. 

”Implementering af EU direktiver sker for 90 % vedkommende gennem bekendtgørelser, der udformes af danske embedsmænd, og kun 9 % kommer igennem en politisk proces (love). Den sidste procent udmøntes gennem cirkulærer”, oplyste Susanne Vangsgård og tilføjede: 

”At så stor en del af EU direktiverne implementeres via bekendtgørelser kan bekymre, da implementering i høj grad er en politisk proces. Vi må ikke være blinde for udfordringer i forbindelse med den juridiske implementering – herunder om man vælger at gå bekendtgørelses- eller lovvejen. Der er nemlig ofte tvetydige EU regler at finde i direktiverne, som bliver fortolket i forbindelse med den juridiske implementering.

Susanne Vangsgård omtalte kort arbejdet i den europæiske vandforening EurEau, der laver lobby-arbejde overfor politikere og embedsmænd i Bruxelles. Hun oplyste, at DANVA deltager EU specialudvalg vedrøende miljø, som kommenterer på udkast til mandat for regeringen og dens embedsmænd i forbindelse med EU reglers tilblivelse. 
Hun fortalte også om borgeriniativet Right2Water, hvor der blev afleveret 1,8 mio. underskrifter fra EU-borgere, der var imod privatisering af vandsektoren. Dette er en anmodning til EU Kommissionen om at følge op og kan sætte dagsordenen i forhold til nye forslag til retsakter fra Kommissionen – herunder det kommende forslag til et nyt drikkevandsdirektiv.

Desphenyl-chloridazon

På programmet var også et indslag om det ”glemte” pesticid, som har lukket flere boringer og vandværker og nu er kommet på Miljøstyrelsens liste over stoffer, der skal analyseres for. Det skete efter et møde i Vandpanelet, hvor DANVA deltager. Martin Skriver oplyste, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal forebygge, at der sker lignende episoder i fremtiden – at der lige pludselig dukker et nedbrydningsprodukt op, man ikke har været opmærksom på. Gruppen skal også se på kriterier for godkendelse af stoffer, import af stoffer (moderstoffet Chloridazon bruges stadig i Tyskland) samt videndeling og databaser.

Risiko for folkesundheden

DANVA har naturligvis indsendt høringssvar til Miljøstyrelsen og mener, at forslaget til vandkvalitetsbekendtgørelse udgør en potentiel sundhedsrisiko for forbrugere tilsluttet mindre vandforsyninger. Foreningen mener, at vandkvaliteten skal tjekkes hos alle af hensyn til folkesundheden. Dagens tovholder Dorte Skræm er ligesom resten af vandbranchen spændt på at se, hvor meget Miljøstyrelsen lytter til vandbranchen, inden den endelige bekendtgørelse med tilhørende vejledninger udsendes. Desuden er det vigtigt, hvad indholdet i vejledningen bliver. Men Martin Skriver fra Miljøstyrelsen levede op til sit navn Skriver og skrev en masse budskaber ned fra deltagerne på konferencen i Vandhuset. Vi venter spændt på resultatet. 

Det er utrolig vigtigt for forbrugernes tillid til drikkevandet, at der offentliggøres et sammenhængende regelsæt med vejledninger. Tilliden til drikkevandet er i forvejen under pres. Derfor er det afgørende, at alle parter er tiltrækkelig klædt på til at håndtere de nye krav.

Læs mere

Se præsentationer på konferencen her.
Læs DANVAs høringssvar her.

Deltagere lytter til Claudia_DSC9720.JPG
Fotos: Flemming Brandstrup.