Evaluering af klimatilpasningsplaner og regler for medfinansiering

Staten offentliggjorde d. 18. april en evaluering af udarbejdelsen af klimatilpasningsplaner og godkendte medfinansieringsprojekter for perioden 2013 – 2016. Evalueringen viser, både at klimatilpasning i Danmark for alvor er kommet i gang, og at der er et stort potentiale for forbedring.

De problemer, der identificeres i evalueringen, svarer i høj grad til problemer, DANVA ved tidligere lejligheder har gjort opmærksom på f.eks. at indviklede regler giver bureaukrati og bremser projekter. Med evalueringen er der nu et godt grundlag for at revidere lovgivningen og derved accelerere klimatilpasningsindsatsen.

Som det fremgår af evalueringens indledning, hviler den på et omfattende dokumentationsgrundlag. Ud over diverse tidligere undersøgelser er der lavet to baggrundsrapporter og gennemført interviews med 12 vandselskaber og 18 kommuner. Der er i forbindelse med interviewene tilstræbt en jævn fordeling og repræsentation af både store og små kommuner.

Klimatilpasningsindsatsen har taget et stort spring fremad

Et element i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 mellem den daværende regering og KL var en ambitiøs klimatilpasningsindsats herunder et løft i investeringerne på området målrettet de aktiviteter, der varetages af vandselskaberne og udarbejdelsen af kommunale klimatilpasningsplaner. I januar 2013 blev detaljerne i medfinansieringsreglerne udmøntet i en bekendtgørelse.

Evalueringen viser, at alle kommuner på nær 1 har udarbejdet en klimatilpasningsplan. Den viser også, at de budgetterede og ansøgte medfinansieringsprojekter i den undersøgte periode vurderes til at være knap 4 gange billigere at gennemføre end sædvanlige projekter (underjordiske løsninger som anlæggelse af større kloakledninger mv.) med tilsvarende serviceniveau. Vandselskaberne kan således opnå store besparelser ved at vælge medfinansieringsløsninger.

Evalueringen belyser ikke, i hvilket omfang vandselskaber og kommuner har lavet klimatilpasnings-projekter over jorden på andet grundlag end medfinansieringsreglerne. Ligeledes er det heller ikke belyst i hvilket omfang, der er lavet sædvanlige projekter under jorden med henblik på klimatilpasning. Begge typer af klimatilpasningsprojekter er dog igangsat i perioden, hvilket indebærer, at man ved læsning af evalueringen med tilhørende baggrundsrapporter kan komme til at undervurdere den samlede indsats i forhold til klimatilpasning.  

Indviklede regler giver bureaukrati og bremser projekter

Flertallet af de interviewede vandselskaber og kommuner mener, at de gældende regler for medfinansieringsprojekter er uklare, og at administrationen er langtrukken og bureaukratisk. Det nævnes blandt andet, at udmøntningen af reglerne er kompliceret, at Forsyningssekretariatet er for tungt at forhandle med samt at reglerne sætter nogle problematiske rammer for samarbejdet mellem projektejerne og vandselskaberne. Nogle har nævnt, at de helt har opgivet at søge medfinansieringsprojekter.

Som bud på løsninger nævnes det af både vandselskaber og kommuner, at vandselskaberne burde kunne være projektejere, og at de også burde kunne eje selve anlæggene. Kompetencerne findes i vandselskaberne; det gør de ikke altid i kommunerne.

Det fremgår af evalueringen, at medfinansieringsreglerne rummer et incitamentsproblem, som kan føre til overinvesteringer og et investeringsniveau, der ikke er optimalt for samfundet. Dette begrundes med, at kommunerne i deres egenskab af at være både ejere af vandselskaberne og myndigheder for dem gennem aftaler eller via ejerskabet kan bestemme, at serviceniveauet skal forhøjes i vandselskaberne. Evalueringen beskriver ikke, om dette incitamentsproblem må anses for at være løst med de nugældende medfinansieringsregler. Efter de nugældende regler kan vandselskaber højst betale 75 % af omkostninger til håndtering af tag- og overfladevand i vandløb i byzone og for projekter i og på veje. Altså vil det være kommunen eller eventuelt en privat projektejer, der skal betale det resterende. For projekter, der godkendtes for årene 2013 – 2016, var der ikke denne betingelse, og vandselskaberne kunne således betale 100 %.

Efter de gældende regler/aftaler skal kommunerne kun lave en klimatilpasningsplan. Flere kommuner finder det naturligt, at der bør kunne ske en opdatering af planerne og nogle nævner, at staten bør kunne stille krav om en sådan opdatering.

Regeringens udmelding om det videre forløb

Ifølge nyhedsomtalen på Miljøstyrelsens hjemmeside vil evalueringen indgå i igangværende/kommende aktiviteter på følgende tre måder:

• Undersøgelse af klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesområdet under Miljø- og Fødevareministeriets formandskab, herunder hvordan udfordringer med klimaforandringer håndteres samt afdækning af eventuelt behov for yderligere tiltag på området.
• Under Forsyningsstrategien igangsættes en række analyser, der skal afdække investeringsbehovet og mulighederne for at skabe de rette incitamenter til en effektiv klimatilpasning på et hensigtsmæssigt niveau med henblik på at understøtte de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige klimatilpasningsløsninger.
• Sammentænkning af klimatilpasning med natur, miljø og friluftsliv. I Naturpakken fra 2016 er der afsat en pulje til udvikling af synergiprojekter i det åbne land på 25 mio. kroner.

DANVA mener

Regeringens udmelding om anvendelsen af evalueringen er meget positiv, og DANVA ser frem til at bidrage i det forestående arbejde. De problemer, der identificeres i evalueringen, svarer i vid udstrækning til de problemer, DANVA ved tidligere lejligheder har gjort opmærksom på. Mere konkret mener DANVA:

• At det bør være muligt at vælge mellem forskellige former for projektejerskab, således at det som i dag kan være hos kommunen, et vandselskab eller eventuelt hos en privat part. Dette kan ikke mindst være nyttigt i de tilfælde, hvor et vandselskabs forsyningsområde dækker adskillige kommuner.
• At det i højere grad end i dag skal være muligt for vandselskaberne at eje anlæg etableret i forbindelse med medfinansieringsprojekter.
• At det i lyset af den kompleksitet og langtrukne administration, medfinansieringsreglerne giver anledning til, bør overvejes, om reglerne kan forenkles.
• At der er andre væsentlige problemer i forhold til vandselskabernes økonomiske vilkår for deltagelse i klimatilpasning end dem, der fremgår af evalueringen. Inden for de ”traditionelle” løsninger er der blandt andet problemer med den såkaldte likviditetsklemme og effektiviseringskrav til renteomkostninger og allerede gennemførte projekter.
• At der er væsentlige samfundsøkonomiske gevinster og gevinster for vandselskabers og kommuners økonomi ved at øge indsatsen med klimatilpasning. Særligt hvis de ovenfor nævnte ændringer gennemføres.

Hvor kan jeg finde evalueringen?

Evalueringen ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside her:  http://svana.dk/publikationer/2017/apr/evaluering-af-kommunal-klimatilpasning/

Desuden er der baggrundsrapporter om henholdsvis:

Omkostningsfordeling for medfinansieringsprojekter

Rapporten rummer tabeller, tal og figurer for medfinansieringsprojekter over blandt andet fordelingen af omkostninger mellem kommuner og vandselskaber, levetider af projekter, serviceniveauer med videre. Den kan skaffes i elektronisk udgave ved henvendelse til Energistyrelsen, Bolette Jensen, tlf. nr.: 3392 6815, e-mail: boj@ens.dk

Sammenstilling af kvantitativ og kvalitativ analyse af kommunal klimatilpasning

Rapporten rummer primært tekst med beskrivelse af følgende 5 temaer: 1. Indholdet i planerne, herunder kortlægning, planbestemmelser og tilblivelse af planerne, 2. Fra plan til handling, herunder samarbejde på tværs af kommuner og sektorer, 3. Det fremadrettede planlægningsbehov, 4. Koblingen mellem risikostyringsplanen og klimatilpasningsplanen i kommuner, der er omfattet af EU's oversvømmelses-direktiv, 5. De økonomiske rammebetingelser i form af de nye medfinansieringsregler. Den kan skaffes i elektronisk udgave ved henvendelse til Miljøstyrelsen, Lone Ververs Jansson, tlf. nr. 9358 8023, e-mail: lovja@svana.dk

For yderligere information kontakt:

Helle Katrine Andersen, DANVA, tlf. nr.: 8793 3514, e-mail: hka@danva.dk

Jens Plesner, DANVA, tlf. nr. 8793 3560, e-mail: jpl@danva.dk