Tilskuere_BLUE25-20170826-28.jpg

BlueKolding havde inviteret til “Fis & Ballade” med underoverskriften “Fra enden til Agtrup” for at markere centralrenseanlæggets 25 års jubilæum.

Lokumsræs og ægte nørder

For at sikre, at dagen virkelig blev en fest for både børn og voksne, havde BlueKolding allieret sig med to ekstra store trækplastre.

På en oppustelig bane kunne gæsterne køre om kap på to lokummer med elmotor. Den aktivitet var et hit blandt både børn og borgmesteren. Endelig var der et show med Store Nørd fra DR, som underholdt med både seriøse og kuriøse naturvidenskabelige eksperimenter på scenen. 

Lokumsræs BLUE25-20170826-25.jpg

Dialog med kunderne

“Vi forsøger at gribe enhver mulighed for at komme i dialog med kunderne. Dels fordi, vi gerne vil fortælle dem, hvad vi laver – og dermed hvad de får for deres penge, og dels fordi vi har brug for deres hjælp til at løfte de opgaver, vi har. Det gælder for eksempel at passe på kloaksystemet og at klimatilpasse Kolding ved blandt andet at få flere til selv at håndtere regnvandet på deres egen grund,” forklarer direktør i BlueKolding, Per Holm.

LAR-løsninger og Lokumsaftaler

Selskabet benyttede blandt andet lejligheden til at sende børn og voksne rundt på en lærerig skattejagt på hele renseanlægget, hvor de skulle læse og svare på spørgsmål om klima og kloakker.

Der var også udstilling og diskussioner om klimatilpasning, energiproduktion og LAR-løsninger og selvfølgelig indgåelse af BlueKolding efterhånden berømte Lokumsaftaler. Her skriver kunderne, med et glimt i øjet, under på, at de vil hjælpe BlueKolding med at passe godt på kloaksystemet ved kun at putte det i toilettet og andre afløb, som hører hjemme der. 

Store Nord og Lille Nord BLUE25-20170826-41.jpg
Store Nørd lavede eksperimenter.
Kloakfund_BLUE25-20170826-10.jpg
BlueKolding laver lokumsaftaler med borgerne for at beskytte kloakkerne.
LAR BLUE25-20170826-12.jpg
Borgerne kunne få inspiration til LAR løsninger.