Fosfor_konference_Malmø_2016_617px

Ønske om mere samarbejde på tværs af brancher og udveksling af erfaringer var blandt hovedbudskaberne på den første nordiske fosforkonference, som blev afholdt i Malmø den 27.-28. oktober.

Der er udbredt enighed om, at fosfor bliver en af de mest efterspurgte ressourcer i fremtiden. I takt med den forventede befolkningstilvækst over de kommende 20-30 år, vil der naturligt blive en øget efterspørgsel på fosfor. Det forventes således, at de relativt let tilgængelige, naturlige forekomster vil være opbrugt om 50-100 år, idet fosfor er afgørende for den nødvendige vækst i produktion af fødevarer. I dag anvendes ca. 90 % af den producerede fosfor som gødning i fødevareproduktionen.

De begrænsede, naturlige fosfor-forekomster kan imidlertid suppleres ved udnyttelse af de tilgængelige ressourcer der er i spildevandsslam, affald og andet. De nordiske lande er allerede langt fremme i forhold til genanvendelsesteknologier og know-how vedrørende disse.

På den nordiske fosforkonference blev der derfor lagt vægt på at skabe et mødested for udveksling af viden, erfaringer, best practises og politisk opmærksomhed lokalt, regionalt, nationalt og internationalt for at sikre fosforressourcerne i fremtiden.

Konferencen var arrangeret af Avfall Sverige, Avfall Norge og DAKOFA og var støttet af Nordisk Ministerråd.

DANVA har været med i programkomitéen, som i øvrigt bestod af repræsentanter fra den akademiske verden, de nordiske landes vand- og spildevandsorganisationer, industrien og miljømyndighederne.

Status for fosfor-strategier

Mikael Höysti, chef for Nordisk Ministerråds kontor for kultur og ressourcer, åbnede konferencen med en status over de nordiske landes aktuelle strategier og genanvendelsesinitiativer. Han understregede desuden rådets store fokus generelt på ressourcegenanvendelse og specifikt på genanvendelse af fosfor.

Herefter præsenterede Helen Ann Hamilton fra Norges Universitet for videnskab og teknologi en analyse af de nordiske landes fosforsituation, set i et cirkulært perspektiv. Ændringer i vores fødevareforbrug grundet mindre efterspørgsel efter animalske varer, stigning i fiskeopdræt og den deraf følgende fosforudledning i havmiljøet samt udnyttelse af sekundære råvarer baseret på fosfor-affaldsprodukter, er væsentlige faktorer for et ændret fosforforbrug. Desuden fastslog Hamilton, at det er af afgørende betydning, at de sekundære fosfor-ressourcer har samme kvalitet som de primære, for at de kan opnå samme efterspørgsel fra brugernes side. Endelig viser beregninger, at hvis man formår at lave effektive genanvendelsesordninger for fosforen, vil man faktisk kunne recirkulere så store mængder, at man ikke behøver at importere primære fosforressourcer. Dette er af afgørende værdi for konkurrenceevnen og dermed den fremtidige samfundsudvikling og vækstmuligheder på et bæredygtigt grundlag.

Overblik over nordiske initiativer

I den afsluttende paneldebat gav de danske, norske, svenske og finske miljøstyrelser en status for de respektive landes strategier og konkrete initiativer for øget fosforudnyttelse. Det danske mål i Ressourcestrategien vedrørende 80 % genanvendelse af fosforen fra spildevandsslam skal indfris i 2018. De seneste opgørelser viser, at vi ligger på 60-70 % p.t. Hvad angår forekomsten af fosfor i det organiske affald, henviste Linda Bagge fra Miljøstyrelsen i Danmark til affaldsforebyggelsesstrategien fra 2013, hvoraf det fremgår, at mindst 60 % af det organiske affald fra servicesektoren skal genanvendes senest i 2018, mens mindst 55 % af det organiske affald fra husstandene skal genanvendes senest i 2022. Endelig fremførte hun en vifte af initiativer omhandlende samarbejde med sektorens aktører og benyttelse af andre landes erfaringer, som Miljøstyrelsen sætter sin lid til.

Den norske miljøstyrelse, ved Terje Farestveit, fremhævede, at Norges primære interesse i at genanvende mere fosfor ikke skyldes de miljømæssige årsager, men derimod den økonomiske faktor. 2/3 af den norske efterspørgsel efter fosfor stammer fra landbruget, mens vedligeholdelse af grønne områder står for 1/3. I juni 2016 lancerede den norske miljøstyrelse et arbejde til brug for definering af de fremtidige indsatsområder via en egentlig fosforstrategi. Herunder fremgår, at en mere tilbundsgående undersøgelse ved udgangen af 2017 vil vise nogle resultater til brug for den norske strategi, som derfor først forventes tidligst i 2018.

Anna Maria Sundin fra det svenske NaturVårdsVerket kunne orientere om, at man i februar 2012 startede arbejdet med en bæredygtig fosforstrategi, som har medført nogle forslag til regulering. Ud over konkrete initiativer omfattede det et mål om at fastsætte mængdekrav til den samlede genanvendelse af fosforen. Mindre spredning af farlige stoffer og inficerede stoffer, mindre behov for import af primære råstoffer og højere ressourceeffektivitet er nogle af de væsentligste forventede konsekvenser af de forventede, regulatoriske ændringer. Reguleringen på området er under  udarbejdelse i NaturVårdsVerket - dog uden et fastsat tidspunkt for offentliggørelse. Som "tillæg" for den kommende regulering udgives en vejledning for, hvordan man slutter materialecirklerne.

Endelig redegjorde Mikki Rahtola fra Finland om de finske bestræbelser, som primært retter sig mod landbruget, som står for ca. 60 % af fosforforbruget i Finland. Man vil anvende i omegnen af 100 mio. kr. på at sikre innovative løsninger indenfor bioforgasning, spredning af gode løsninger og andre udviklende tiltag.

Fosforressourcen i en cirkulær økonomi

På konferencens anden dag, blev der i tre spor præsenteret en række konkrete erfaringer med fosforgenvinding, men særligt blev der lagt vægt på at præsentere det foreløbige arbejde med at se fosfor i en cirkulær økonomi-dagsorden.

Det blev præsenteret af Chris Thornton fra European Sustainable Phosphorus Platform, som viste en række eksempler på, i hvilket omfang man på nationalt såvel som på EU-niveau, arbejder med at få fosfor ind i cirkulære kredsløb. Arbejdet skal ses i lyset af, at de globale fosforreserver i hastigt tempo bliver udtømt, samtidig med, at de i højere og højere grad bliver koncentreret på hænderne af ganske få lande. Det betyder eksempelvis at et land som Marokko inden for en ganske overskuelig fremtid vil besidde noget, der nærmer sig et globalt monopol på fosfor, hvis ikke der bliver tænkt i cirkulære løsninger.

De nordiske lande har langt hen ad vejen allerede taget forskellige strategiske og lovgivningsmæssige skridt i retningen mod øget recirkulering af fosfor. Men da 90 % af det fosfor, som anvendes i EU, er importeret, har fosforen også fået øget fokus i unionens arbejdsprogram. EU har derfor introduceret en række forskellige initiativer, herunder bl.a. en meddelelse om bæredygtig anvendelse af fosfor, som skitserer de problemer og udfordringer, som opstår i forbindelse med anvendelsen af fosfor. Meddelelsen indeholder ikke egentlige forslag til lovgivning, men skulle i stedet fungere som oplæg til debat for, hvilke tiltag der er relevante at se nærmere på. Meddelelsen blev præsenteret i 2014 af Kommissionen, som en del af den overordnede køreplan mod et ressourceeffektivt Europa, hvilket var det samme år, hvor fosfor blev tilføjet den europæiske liste over kritiske råmaterialer. Denne liste er en oversigt over de materialer, der på samme tid er kritiske i forhold til forsyningssikkerhed (primært på grund af et lille antal leverandører) samtidig med, at de er vigtige for den europæiske økonomi.

Fra affald til ressource

I den europæiske regulering er fosfor som udgangspunkt reguleret under Parlamentet og Rådets gødningsforordning fra 2003. Forordningen tager primært udgangspunkt i fosfor fra konventionel og ikke-biologisk gødning, som typisk udvindes fra miner eller produceres kemisk mens fosfor, som udvindes fra eksempelvis bio-affald, på nuværende tidspunkt ikke er omfattet. Det betyder, at denne type af fosfor ikke kan handles frit på markedet, med mindre der er en gensidig forståelse medlemsstaterne imellem, hvilket ofte er en udfordring, på grund af varierende national lovgivning på området.

Som den første konkrete aktivitet under den cirkulære pakke fra december sidste år, præsenterede Europa-Kommissionen i marts i år derfor et forslag om at revidere netop denne forordning. Revisionen tager udgangspunkt i at skulle fremme stor-skala produktion af gødning inden for EU – bl.a. ved hjælp af udvinding fra bio-affald, herunder kompost, digestat, affald fra fødevareindustrien samt animalske biprodukter, som altså også skal kunne handles frit på det indre marked. Kommissionens forslag ligger derfor op til at fastsætte bestemmelser for udvinding af bl.a. fosfor, som er udvundet fra bioaffald, som betyder, at de udvundne komponenter overgår til at være et produkt, og dermed ikke længere affald i henhold til affaldsrammedirektivet. Samtidig vil revisionen øge miljøbeskyttelsen ved at harmonisere grænserne for det tilladte indhold af tungmetaller, herunder særligt cadmium, i gødning. Forslaget var i foråret i høring, som du kan læse mere om her. I øjeblikket ligger forslaget hos Rådets eksperter, som forventes at diskutere det nærmere på et møde i midten af november.

Masser af succeshistorier

I sin præsentation afsluttede Thornton med at præsentere en række eksempler på, hvordan europæiske aktører allerede er i fuld gang med at gøre fosforressourcerne til en naturlig del af den cirkulære økonomi. Europæiske virksomheder har således demonstreret, at der ser ud til at være masser af forretningsmuligheder inden for bl.a. fosforudvinding fra både husdyrgødning, spildevandsrensning, madaffald, kød- og benmel, agro-industrien samt bio-brændsler. De gode fortællinger tæller bl.a. svenske REVAQ, som genanvender 3.000 ton fosfor om året fra spildevand, engelske Fibrophos, som udvinder fosfor fra 800.000 tons kyllingeekskrementer hvert år samt NutriTrade Baltic programmet, hvor lokale fiskere opfordres til at fange karpefisk, hvilket skal genskabe den naturlige fødekæde og fjerne overskydende næringsstoffer fra havet.

Læs mere om den fælles europæiske platform for bæredygtig anvendelse af fosfor (European Sustainable Phosphorus Platform) her og læs mere i februarnummeret af danskVAND, hvor vi stiller skarpt på temaet fosfor.

Dansk Fosfornetværk

Der holdes møde i dansk fosfornetværk onsdag d. 16. november 2016 kl. 10-16 hos DANVA i Vandhuset på Godthåbsvej 83 i Skanderborg. Mødet er en fortsættelse af det danske netværk med fokus på genanvendelse af fosfor fra spildevand, spildevandsslam og det organiske affald fra husholdninger og servicesektoren.

Netværket blev etableret af Miljøstyrelsen i 2015, hvor der blev holdt et møde i november 2015. På mødet blev fosforværdikæderne identificeret og drøftet. Deltagere i netværket er interessenter fra spildevandssektoren, affaldssektoren, forskningsinstitutionerne, rådgiverne og industrien og miljømyndighederne. DANVA varetager i samarbejde med DAKOFA sekretariatsfunktionen samt facilitering af netværket.

Formålet med at fortsætte fosfornetværket i 2016 er at videreføre og opdatere den viden og det materiale, som er samlet op ved fosfornetværkets møde i 2015. Formålet med fosfornetværket er herudover at:

  • Skabe en fælles platform for vidensindsamling og -deling samt drøfte erfaring og viden som indsamles, herunder de udarbejdede værdikæder.
  • Identificere de indsatser, som bør igangsættes i Danmark for at øge kvaliteten og recirkuleringen af fosforholdige affaldsfraktioner samt samspillet mellem aktørerne i fosforværdikæden.
  • Bidrage til et mere formelt samarbejde f.eks. i form af et partnerskab eller en værdikædeaftale mellem relevante aktører som f.eks. industrien, forskerverden og regeringen.
  • Danne grundlag for samarbejder på tværs af de nordiske lande og EU.
  • Bidrage til en konkretisering af Ressourceplanens målsætning om 80 % genanvendelse af fosfor fra spildevandsslam og industrielt slam fra fødevareindustrier i 2018.
  • Bidrage til at konkretisere mindre projekter, der vil kunne bidrage til at løse ovenstående

DANVA vil gerne have endnu flere vandselskaber med i netværket, kontakt venligst Helle Kayerød, DANVA, tlf: 87 93 35 11, mail: hkr@danva.dk, hvis I vil høre mere om netværket, eller hvis I har lyst til at deltage i mødet d. 16. november.