Den spændende konference ”Embrace the Water” i Göteborg den 12.-14. juni 2017 holdes som et led i IWAs Cities of the Future program og indgår i forberedelserne til IWA 2020 i København.

Der kommer til at være fokus på håndtering af vand i byer og på IWAs nye Principles for Water Wise Cities, som blev underskrevet af Brian Hansen, HOFOR, på vegne af København, ved IWA World Water Congress & Exhibition i Brisbane i oktober 2016.

Undertemaer for konferencen er:

  • Water for an Attractive City
  • Managing Uncertain Futures
  • Regenerative Water Cities
  • Engaged Community

På konferencen kommer der særlig opmærksomhed på klimatilpasning og merværdi, og på hvordan bedre forvaltning af vand og flere grønne løsninger er med til at skabe byer, som er bedre at bo i. Dette er også temaer, som der vil blive arbejdet videre med frem mod 2020 i København.

Deadline for Call for Abstracts er 15. november.  

Læs mere i Call for abstracts og på konferencens hjemmeside: www.embracethewater2017.com

Skriv gerne til DANVA, hvis du ønsker at indsende et abstracts. Kontakt Miriam Feilberg på mfe@danva.dk