Skybrudsrist_København_617px
Skybrudsrist i København. Foto: HOFOR

Artikel i KTC's blad Teknik & Miljø, oktober 2015:

Vandsektorloven skal give mulighed for, at vandselskaberne kan eje overfladeanlæg til vandafledning. For at få turbo på klimatilpasningen er det nødvendigt at ændre lovgivningen, så vandselskaberne både kan drive og eje klimatilpasningsprojekter.

Forslag til ny vandsektorlov åbner mulighed for at vandselskaberne kan varetage driften af klimatilpasningsløsninger, men det er ikke nok. Selskaberne skal også kunne projektere, etablere og eje overfladeanlæg, hvis vi for alvor skal sparke gang i indsatsen og reducere konsekvenserne for samfundet og for borgerne ved kommende skybrud og stormflod.

Det historisk voldsomme skybrud, der ramte København d. 2. juli 2011, blev en politisk øjenåbner for, at det hastede med initiativer til klimatilpasning. Siden har vi fået klima medfinansieringsreglerne, og alle kommuner har lavet klimatilpasningsplaner. Det politiske fokus, og de nye planer og regler, har betydet, at der over hele landet på kort tid er etableret mange nyskabende og effektive klimatilpasningsløsninger, i samarbejder mellem kommuner og vandselskaber.

Handling skal der til

Danmark kom måske sent i gang med klimatilpasning. Til gengæld har vi rykket os kolossalt de seneste 10 år med at få rammer og plangrundlag på plads.

Men nu er planer ikke nok længere, vi skal videre til handling.

Det er en væsentlig forudsætning for at sikre en optimal udnyttelse og styring af eksisterende vandveje på overfladen, at vandselskaberne kan projektere, etablere og eje anlæg, der etableres som led i medfinansieringsprojekter, som en del af vandselskabernes hovedaktivitet. Den kommunale eller private part i projektet kan medfinansiere tiltag, der tilgodeser miljømæssige, trafikale eller rekreative hensyn. Det er kommunen, der som myndighed sætter rammerne for klimatilpasningen i klimaplanerne.

DMI udgav rapporten "Fremtidige klimaforandringer i Danmark" i oktober 2014. Rapporten viser, at Danmark frem mod år 2100 vil få et varmere klima med generelt mere nedbør, tiltagende storme og orkaner samt havvandsstigning.

Den afgørende pointe er, at de ekstreme vejrhændelser, vi har oplevet de senere år, vil tiltage i intensitet og hyppighed fremover.

Vandselskaberne skal kunne eje overfladeanlæg

I august 2014 udgav CONCITO rapporten "Evaluering af regelsættet for klimatilpasning", som er baseret på interviews med KL, DANVA, Forsyningssekretariatet samt kommuner og vandselskaber. Rapporten lister en række væsentlige problemer, herunder at det bremser fremdriften og skaber unødvendigt bureaukrati og administration, at vandselskaberne ikke kan projektere, etablere, drive og eje de overfladeanlæg, som er en del af medfinansieringsprojekterne.

Medfinansieringsbekendtgørelsen skal evalueres i 2015, mens politisk opfølgning først forventes senere. Men vi kender allerede nu de væsentligste knaster, så hvorfor vente, når vi kan løse problemet lige nu med den vandsektorlov, som snart skal forhandles i Folketinget. Den nye vandsektorlov giver mulighed for, at vandselskaber kan udføre drift af klimatilpasningsløsninger som en hovedaktivitet. Men det er ikke nok, hvis vi for alvor skal sætte gang i indsatsen. Vandsektorloven skal også give mulighed for at vandselskaberne kan eje overfladeanlæg.

En koordineret indsats

Anlæg, der etableres som led i medfinansieringsprojekter, ligner i det væsentligste traditionelle spildevandsløsninger.

Det er vandselskaberne, der har den fornødne tekniske viden om, hvor og hvordan anlæggene bør udformes for at sikre en god hydraulisk funktion og integration med vandselskabernes egne systemer. Det er derfor også vandselskaberne, der er bedst egnede til at være projektejere på medfinansieringsprojekter og efterfølgende eje og drive anlæggene. Som lovgivningen er i dag, er kommuner og vandselskaber nødsaget til at opbygge parallelle kompetencer inden for projektering og drift af sådanne anlæg. Det forsinker processen, og det stemmer ikke overens med det samfundsøkonomiske hensyn, som vandsektorloven oprindeligt er tiltænkt at varetage.

For at få turbo på klimatilpasningen kræver det altså koordinerede indsatser fra både staten, kommunerne og vandselskaberne. Staten skal skabe nogle bedre rammer for kommunernes og vandselskabernes samarbejder om klimatilpasningstiltag, og kommunerne og vandselskaberne skal udnytte rammerne til at samarbejde om at få sat endnu mere fart på klimatilpasningen.

Handling nu betyder ikke kun, at vi reducerer negative konsekvenser for borgerne og for samfundet, det betyder også, at vi styrker Danmarks konkurrenceevne på den lange bane.

Yderligere information

DANVAs formand Lars Therkildsen holdt oplæg den 22. oktober på KTC's Årsmøde om "Hvorledes kan klimaindsatsen fremmes og finansieres i samspil mellem selskaber og kommuner?"