Cajsa_Stockholm_Auditoriet_617px

Mikroplast, medicinrester, nano-partikler og hormonforstyrrende stoffer kan have uønskede konsekvenser for både vandmiljøet, dyr og mennesker. Hvordan kan udledningen begrænses? Og hvilke krav kan vandselskaberne blive mødt med om (dyr) rensning?

DANVA kastede lys på sagen på en temadag den 10. marts, men der er stadig flere spørgsmål end svar. Heldigvis er der flere svar på vej: BIOFOS er i gang med at lave en redegørelse om miljøfremmede stoffer, og DANVA har iværksat en analyse om mikroplast.

Miljøstyrelsens indsats

Flemming Ingerslev fra Miljøstyrelsen gav indledningsvist et overblik over de nationale og internationale myndigheders indsats overfor miljøfremmede stoffer. To vigtige styringsredskaber er EU’s kemikalie-lovgivning REACH og Vandrammedirektivet, der indeholder en liste med 45 prioriterede stoffer, hvoraf de 21 er meget farlige (fx kviksølv og dioxin). Desuden har EU en observationsliste med 10-14 stoffer ad gangen, hvor vandmiljøet analyseres for fx hormonforstyrrende stoffer og udvalgte lægemidler og pesticider.

Miljøstyrelsen har også en liste over uønskede stoffer (LOUS) og har udgivet 7 rapporter om nano som en del af indsatsen ”Bedre styr på nano”. Miljøstyrelsen har også udbudt et projekt om Mikroplast

BIOFOS vil lave strategi

BIOFOS samarbejder med de 15 ejerkommuner om flere indsatser. Det gælder både hospitalsspildevand, kviksølv (amalgam) fra tandlæger og ikke mindst nye stoffer.

Hvilke stoffer skal vi reagere på, og hvordan skal vi prioritere indsatsen? Og hvor dyrt vil det blive, hvis vi skal rense? Det er svært at sige, og vi skal også tage hensyn til både arbejdsmiljøet og genanvendelse af ressourcer på renseanlæggene, sagde miljøplanlægger Charlotte Boesen, der opfordrede til endnu mere videndeling og samarbejde.

BIOFOS har bedt DHI om at lave en redegørelse med status på lovgivning, nye stoffer, kilder og begrænsning. Det skal danne grundlag for vores strategi på området, og vi vil invitere ejerkommunerne til en temadag om emnet i oktober. Desuden har vi sendt en ansøgning til VTU-Fonden om et projekt, der skal afklare teknologier til rensning, fortsatte Charlotte Boesen.

Området er uoverskueligt

Mads Leth fra Vandcenter Syd er områdechef for driften af renseanlæg og var enig i, at det er meget uoverskueligt at få overblik over udfordringen med de miljøfremmede stoffer. Han understregede, at nedbrydningsprodukterne også kan være problematiske. Desuden kan stofferne befinde sig både i vandet og i slammet. Og der er over 100.000 stoffer at holde styr på.

Hvor skal vi lede efter stofferne – og kan vi overhovedet måle dem? Og påvirker de medarbejderne og renseprocesserne? Jeg glæder mig til at få nogle svar i dag, sagde Mads Leth, der stadig mangler metoder til at undersøge, hvor meget mikroplast der er i slammet på hans renseanlæg.

DANVAs projekt om mikroplast

Bodil Mose Pedersen fra DHI gav et overblik over mikroplast fra renseanlæg – sammensætning, kilder, skæbne og miljøeffekter. Litteraturstudiet er lavet på initiativ fra DANVA. Mikroplast er partikler mindre end 5 mm og stammer bl.a. fra plejeprodukter (tandpasta, skrubbecreme og sæbe) samt fra vask af syntetiske tekstiler, dækrester i regnvandet, sandblæsning og nedbrydning af plastikposer og andet plast. Det er svært at analysere mikroplast i spildevand, men der findes analyser fra svenske, tyske og hollandske renseanlæg. Partiklerne kan fjernes med membran-filtrering (MBR rensning). Der mangler viden og målinger på danske renseanlægs udledning af mikroplast.

Mikroplast i slam og organismer

Annemette Palmqvist fra RUC gav en status på viden om mikroplastik i spildevandsslam, og hvilke udfordringer vi står overfor. I Danmark bruges 77 % af den totale mængde spildevandsslam fra offentlige renseanlæg som gødning på landbrugsjord. Analyser viser, at fem år efter gødning med slam, kan der stadig findes plastikfibre i tidligere gødet landbrugsjord. Undersøgelser indikerer, at en stor del mikroplast ender i slammet – måske op til 90 %. Mikroplast kan påvirke både planter og dyr fx binder miljøgifte sig til plastikken, og partiklerne optager plads i stedet for føde og kan afgive uønskede stoffer i kroppen (fx blødgørere). Men selvom der forskes i området, er der brug for mere viden om specifikke effekter på forskellige organismer. Vi ved ingenting om mikroplasts skæbne i jordmiljøet, og det kan heller ikke med den foreliggende viden udelukkes, at mikroplast i nogle situationer kan have en positiv effekt ift. at binde sig til miljøfremmede stoffer, som derved ikke optages af organismer, sagde Annemette Palmqvist.

Medicinrester i spildevand

Aarhus Vand har lavet en analyse af medicinrester i spildevand. Der er målt på to renseanlæg: Egå, som modtager hospitalsspildevand fra Skejby sygehus, og Viby som kun modtager almindeligt husspildevand. Karen Klarskov fortalte, at der ikke er væsentligt højere indhold af lægemidler i spildevand i Egå end i Viby. Det skyldes, at patienter er indlagt kortere tid og spiser medicin derhjemme. Aarhus Vand vil gerne deltage i debatten, om det er bedst at rense ved kilden eller på centrale renseanlæg. 

Rensning af hospitalsspildevand

Caroline Kragelund-Rickers fra Teknologisk Institut fortalte om miljø- og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand (MERMISS). Hun har bl.a. udført forsøg med det sværeste spildevand (fra kræftafdelinger) og har gode resultater med rensning med MBBR teknologi (Moving Bed Biofilm Reactor). Processen kræver specialiserede bakterier. Hun var enig i, det er vigtigt at analysere, hvor man får mest miljø for pengene – på hospitalerne eller på renseanlæg? Medicinforbruget foregår jo også i hjemmet.

Fuldskala-forsøg på Herlev Hospital

Ulf Nielsen fortalte om rensning af hospitalsspildevand i Herlev, hvor der bruges Biobooster, som er et aktivt slamanlæg (MBR) der kan rense 3-500 m3 spildevand i døgnet. Der efterpoleres med både aktivt kul, ozon og UV bestråling. Metoden er meget effektiv.

Nano

Nanopartikler er ultrafine partikler og under mistanke om særlige egenskaber. Samtidig har nano-partikler været kendt i årtusinder som støv, virus, pollen, partikler i røg (fx stearinlys) og pigment i maling. Men der er nu udviklet en række nye nano-produkter fx selvrensende vinduer, solfiltre, spray til imprægnering og rengøring samt nye antibakterielle tekstiler: sokker og sportstøj med nanosølv, der forhindrer svedlugt.

Christian Fischer fra Teknologisk Institut gav et overblik over området. Både de naturlige og de syntetiske partikler kan ophobes i luftvejene og udskilles kun langsomt.

Professor Anders Baun fra DTU arbejder med risikovurdering af de menneskeskabte nano-partikler. Der er ingen tvivl om, at partiklerne findes i spildevand, men det er mere usikkert, om det er et problem. Ganske vist kan der frigives sølv fra vask af nano-sokker, og sølv er det næstgiftigste stof – efter kviksølv. Der findes i øjeblikket ingen målinger af nanopartikler i spildevand, for det er meget vanskeligt at måle. Stofferne omdannes, og det er svært at vide, præcis hvad der skal ledes efter. Han oplyste, at DTU vedligeholder en database med alle nano-produkter.

Kildekontrol i Sverige

Cajsa Wahlberg fra Stockholm Vatten fortalte om begrænsning af miljøfremmede stoffer ved kilden. Sverige har i mange år gjort en stor indsats med opstrøms kildekontrol.  Hun nævnte disse fordele ved metoden:

  • Det er fysisk nemmere at fjerne forurenende stoffer, inden de opløses i vand
  • Mindre eksponering af mennesker for farlige stoffer
  • Beskyttelse af vandmiljøet
  • Bedre slamkvalitet
  • Bedre arbejdsmiljø på renseanlæg
  • Beskyttelse af de biologiske processer på renseanlæg
  • Beskyttelse af afløbssystemet

Stockholm Vatten har lavet opsøgende arbejde overfor industri, bilværksteder og tandlæger. I perioden 1998 – 2004 blev der fjernet 280 kg kviksølv fra systemet. Vandselskabet laver også informations-kampagner og samarbejder med kommunen om grønne indkøb og miljømærkning. Desuden laves lobby-arbejde i EU gennem brancheorganisationen Svenskt Vatten.

Renseteknologier

Aviaja Anna Hansen fra Krüger gennemgik en række eksempler på, hvordan uønskede stoffer kan renses væk. Teknologierne kan opdeles i tre typer: Fysiske (fx filtrering), biologiske og kemiske metoder. Det virker bedst, hvis man kombinerer oxidation/ozonering med aktivt kul. Skivefiltre virker godt til efterpolering, men en endnu mere effektiv (og dyrere) metode er membran bio reaktor (MBR) som bl.a. bruges ved Mølleåværket i Lundtofte.

Coop udfaser miljøfremmede stoffer

Sidste år gik Coop forrest og sluttede salget af ukrudtsmidlet Roundup i alle kædens butikker. Kvalitets- og CSR konsulent Louisa Raith Sørensen gav et overblik om dagligvarekædens initiativer ift. miljøfremmede stoffer og forbrugeradfærd. Coop har sine egne miljømærker – Änglemark til økologiske fødevarer og Minirisk, der er allergitestede vaske- og rengøringsmidler, som gør det let for forbrugerne at foretage  miljørigtige indkøb. 

Konklusionen på temadagen var, at der er brug for mere viden og flere undersøgelser, men at det allervigtigste er at forebygge forureningen ved kilden, når det er muligt.

Læs mere

Se præsentationerne fra temadagen her...

DANVA udgav i februar et temanummer om mikroforureninger. Bladet indeholder bl.a. et interview med teknisk direktør Jens Prisum fra BIOFOS. Læs artiklen i danskVAND.

Yderligere information

Kontakt Helle Kayerød på telefon 8793 3511 eller hkr@danva.dk