DANVA budskab

Med afsæt i bestyrelsesmødet i DANVA, 04.09.2015, er foreningens budskab, at et reguleringsmæssigt samarbejde mellem EU og USA vil kunne medføre en sænkning af EU’s nuværende beskyttelse af miljøområdet. DANVA vurderer lige som den europæiske vand- og spildevandsforening, EurEau, at der er behov for at være opmærksom på risikoen for, at konsekvenserne af det reguleringsmæssige samarbejde vil blive færre begrænsninger for anvendelse af kemikalier i Europa og dermed mindre beskyttelse af vores vandressourcer[1].

En specifik ekskludering af vandsektoren i TTIP-aftalen er imidlertid ikke er tilstrækkeligt til at beskytte vandressourcerne. Under en potentiel samordning af EU og USA’s miljøregulering, er nødvendigt at sikre, at der ikke sker en underminering af EU’s principper om, at ”forureneren betaler”, ”control at source” og ”forsigtighedsprincippet”. Dette er vigtig ift områder som kemikalie- og sprøjtemiddelsområdet.

DANVA opponerer mod inkludering af ISDS-mekanismen i TTIP-aftalen[2]. DANVA er af den opfattelse, at anvendelse af ISDS-mekanismen vil give store virksomheder, på begge sider af Atlanten, mulighed for at omgå de nationale reguleringer, herunder miljøregulering, ved private, kommercielorienterede voldgiftssystemer.

Baggrund

I år 2013 påbegyndte EU og USA forhandlingerne om frihandelsaftale, som kaldes for ”Transatlantic Trade and Investment Partnership” (TTIP-aftalen).

Ambitionerne bag TTIP-aftalen er at udvikle en ny model for økonomisk integration og at skabe økonomisk vækst.

Opnåelse af parternes mål skal sikres gennem TTIP-aftalens tre hovedelementer:

  1. Forbedring af markedsadgang
  2. Reguleringsmæssigt samarbejde
  3. Nye regler

Samhandlen kan styrkes, hvis parternes markedsadgang forbedres. Forbedringen skal ske ved bl.a. at afskaffe tolden og oprettelse af et reguleringsmæssigt samarbejde mellem de to parter.

Hensigten med det reguleringsmæssige samarbejde er, at reducere de tekniske handelshindringer ved at harmonisere landenes forskellige godkendelsesprocedurer, mærknings- og støtteordninger, samt standarder, regler og forbud.

Derudover skal nye regler skabe effektivitet og afbureaukratisering i parternes samhandel. 

TTIP-aftalen og vandsektoren

For vandselskaberne betyder TTIP-aftalen, at der alt andet lige vil blive en større adgang til vidensdeling af vandteknologi på tværs af Atlanten. Forventningerne til de økonomiske og udviklingsmæssige fordele står dog ikke alene.

Generelt kan der konkluderes, at der er i debatten vedrørende TTIP-aftalens indvirkning på vandsektoren, er flere aktører der er af den opfattelse, at denne medfører flere ulemper end fordele.

Sammenfattende kan der udledes tre overordnede problemstillinger i relation til vandsektoren:

  1. Medlemsstaternes mulighed for selv at regulere organiseringen af vandsektoren
  2. Samordning af EU og USA’s miljøregulering
  3. ISDS-mekanismen

European Centre of Employers and Entreprises providing Public Services (CEEP) har udtrykt sin bekymring om, at TTIP-aftalen vil fratage de enkelte medlemsstater i EU deres generelle kompetence til, at definere, udbyde, organisere og finansiere de organisationer der beskæftiger sig med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder vandsektoren[3]. De henstiller derfor til, at denne kompetence skal inkluderes og respekteres i TTIP-forhandlingerne.

EU’s handelskommissær Cecilia Malmström og USA’s handelsrepræsentant Michael Forman har, i fællesskab, afgivet en offentlig erklæring den 20.marts 2015, hvori de tilkendegav at der ved indgåelse af TTIP-aftalen vil blive taget specifikt hensyn til vandsektoren. Det specifikke hensyn består i, at beskytte sektoren dels ved at indsætte en generel klausul om udelukkelse af offentlige tjenesteydelser i aftalen, og dels ved en specifik ekskludering tjenesteydelser relateret til distribution, indsamling og rensning af vand.

Det reguleringsmæssige samarbejde mellem EU og USA bevirker, at der til en vis grad skal udarbejdes en samordning af parternes miljøregulering.

Det Washington-baserede Center for International Environmental Law (CIEL) peger på, at der er meget væsentlige forskelle på USA og EU’s reguleringer inden for kemikalie- og sprøjtemiddelsområdet.

Den amerikanske handelspræsident betragter EU-standarder på miljøområdet som handelshindringer[4].

På kemikalie- og sprøjtemiddelsområdet har EU indført et ”forsigtighedsprincip”, som betyder, at der alene på baggrund af en mistanke om skadelig virkning, kan opretholdes et forbud mod et bestemt kemikalie eller sprøjtemiddel. Dette forsigtighedsprincip står i meget skarp kontrast til den amerikanske lovgivning, hvorefter der kun kan opretholdes et forbud, hvis der kan fremvises videnskabelige beviser for en skadelig virkning.

Den europæiske vandforening EurEau (24. juli 2015) er derfor bekymret for, at et reguleringsmæssigt samarbejde mellem EU og USA vil medføre en sænkning af EU’s nuværende beskyttelse af miljøområdet.

Foreningen mener, at konsekvenserne af det reguleringsmæssige samarbejde vil blive færre begrænsninger for anvendelse af kemikalier i Europa og dermed mindre beskyttelse af vores vandressourcer[5].

For at beskytte de investorer, som gerne vil investere på tværs af Atlanten har parterne ambitioner om, at TTIP-aftalen skal indeholde en aftale om oprettelse af en særlig voldgiftsret, det såkaldte Investor-State Dispute Settlement (ISDS-mekanismen).

Formålet med ISDS-mekanismen er at give investorerne mulighed for at sagsøge myndigheder og kræve erstatning, hvis disse vedtager lovgivning, der truer deres investeringer.

Flere skeptikere vurderer at alene truslen om store erstatningskrav fra amerikanske virksomheder vil være nok til, at den danske regering bliver hæmmet i deres vilje og muligheder for at regulere på miljøområdet.

Det vil altså sige, at også ISDS-mekanismen indirekte kan forringe beskyttelsen af de europæiske vandressourcer.

Den tyske vandforening Bundesverband der Energie- und Wasserwirtschaft e.V. (BDEW) mener, at vandselskaberne allerede har stor mulighed for videndeling på tværs af markederne, og der er derfor, for vandselskaberne, en meget klar ubalance mellem fordele og risici ved TTIP-aftalen[6].

I et DANVA perspektiv kan der være grund til at være specielt opmærksom og give udtryk for en vis form for bekymring i forhold til TTIPs konsekvenser for den danske vandsektor.

Denne vurdering er baseret på, at DANVA traditionelt har lagt vægt på lovgivningens brug af "forsigtighedsprincippet" bl.a. med henblik på beskyttelse af grundvandet og forsyning af ukloreret drikkevand. Dette er også foreningens ønske til den fremtidige regulering på miljøområdet.

De danske og europæiske standarder på vand- og spildevandsområdet har endvidere været kendetegnet ved et højt niveau af hensyn til beskyttelse af miljø, natur og sundhed. Flere årtiers høje krav til kvaliteten af recipienterne har endvidere sikret en teknisk udvikling på spildevandsområdet, som har udgjort grobunden for eksport af viden og produkter. Den danske miljøteknologiindustri er generelt positiv overfor at sætte nationalt, høje standarder/mål, hvilket senest er blevet tydeligt i forbindelse med drøftelse af evt. globale krav til vandspild.

Det skal også bemærkes, at der i februar 2015 fremkom en tænketank, Axcelfuture, med tanker om brug af koncessioner i den danske vandsektor. Dette vil naturligvis åbne op for, at private firmaer – herunder amerikanske hvis TTIP vedtages som foreslået - i øget grad kunne blive involveret i den danske vandsektor.

Processen bag aftalen og status quo

Regeringerne i EU’s medlemslande har afgivet mandat til, at EU-kommissionen kan forhandle TTIP-aftalen på EU’s vegne[7].

På nuværende tidspunkt er Europa-Parlamentet i gang med at samle udvalgenes henstillinger til én samlet anbefaling, der skal afgives til EU-kommissionens forhandlere.

Den store debat og den foreliggende usikkerhed vedrørende TTIP-aftalens konsekvenser har imidlertid medført, at EU-parlamentet har haft en del vanskeligheder med, at finde frem til en fælles forhandlingsposition for TTIP-aftalen.

Den 29. juni 2015 besluttede handelsudvalget, at Parlamentet som helhed skal foretage afstemning om de mange ændringsforslag til Parlamentets forslag om henstillinger til TTIP-forhandlerne.

Det vil sige, at det næste skridt i processen, i skrivende stund er, at Parlamentets præsident og udvalgenes ledere skal fastsætte en dato for, hvornår Parlamentet igen skal debattere og stemme om TTIP-forhandlingspositionen[8].

Når alle forhandlinger mellem EU og USA vedrørende TTIP-aftalen er afsluttede vil det endelige resultat blive offentliggjort.  

Europa-Parlamentet og EU’s regeringer skal herefter godkende aftalen, før den endeligt kan tiltrædes af EU.

EU’s handelskommissær Cecilia Malmström har den 23. juni 2015 udtalt til ”Politico”, at parterne sigter efter, at få afsluttet forhandlingerne og indgået aftalen inden perioden for Obama-administrationen er udløbet[9].

02.07.2015/opdatering 08.09.2015/sv


[1] ”EurEau position paper on TTIP and chemicals” af EurEau d. 02/02/15

[2] CEEP position paper

[3] http://www.ceep.eu/wp-content/uploads/2014/06/14opinion05_CEEP-Opinion-on-TTIP.pdf - den 01-07-15

[4]http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/documents/envi/pa/1043/1043792/1043792en.pdf - den 18-02-15

[5] ”EurEau position paper on TTIP and chemicals” af EurEau d. 02/02/15

[6] ”Free Trade Agreement – TTIP. A threat to well-established standards?”, Power Point af Gunda Röstel, BDEW, den 30/09-14.

[7] http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/about-ttip/ - den 11/02-15

[8] http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-%2f%2fEP%2f%2fTEXT%2bIM-PRESS%2b20150629IPR71815%2b0%2bDOC%2bXML%2bV0%2f%2fEN&language=DA – den 01-07-15

[9] http://www.politico.eu/article/ceta-trade-deal-ttip-malmstrom-isds-canada/ - den 02-07-15