Tunnel

For at få svaret på hvorfor vandet koster det, det gør, skal du først vide hvad det er, du betaler for. Du betaler for det målte vandforbrug; det vil sige det vand du tapper fra hanen, bruger i badet, bruger til at skylle ud i toilettet og så videre. Af den pris, du betaler, får spildevandsselskabet ca. halvdelen, staten får ca. 30 % i form af moms og afgifter, mens drikkevandsselskabet får de resterende ca. 20%. De penge, du betaler, går således både til at levere dit rene drikkevand men også til at håndtere det spildevand, du leder tilbage ud i kloakken.

Pengene går også til at håndtere det regnvand, der falder på dit tag og på offentlige veje og områder: det er spildevandsselskabet, der står for det. Slutteligt går en del af pengene til staten i form af moms og afgifter. Drikke- og spildevandsselskaberne bruger de penge, du som kunde betaler, til at dække deres drifts- og investeringsomkostninger. Rent faktisk er det sådan, at vandselskaberne opkræver færre penge, end de bruger, fordi de låner pengene til nogle af deres investeringer i banken. På den måde kan selskaberne undgå for store udsving i den pris, du som forbruger skal betale, når de oplever store udsving i mængden af investeringer, de skal gennemføre.

Heri ligger også en af årsagerne til, at der kan være meget stor forskel på, hvad vandet koster forskellige steder i landet. Der er nemlig stor forskel på, hvad det koster at drive det forsynings- og transportnet, der skal til for levere rent drikkevand og aflede spildevand selskaberne imellem. Det kan der være mange grunde til: der kan være nogle strukturelle forskelle som eksempelvis geologiske og geografiske forhold, antallet af store vandforbrugende virksomheder og antallet af vandværker og rensningsanlæg.

Der er også nogle forskelle, der skyldes politiske beslutninger som for eksempel den såkaldte trappemodel, der giver rabat til store virksomheder og højere priser for den private forbruger, forskellen i serviceniveau og graden af forsyningssikkerhed.

Herudover har investeringsniveauet også stor betydning for prisen. Der er også stor forskel på, hvor meget forskellige selskaber investerer i øjeblikket. Det hænger blandt andet sammen med alderen på selskabernes aktiver og behovet for klimatilpasning som eksempelvis separatkloakering. Til sidst skal det nævnes, at finansieringen af investeringerne også har betydning for prisen. Hvis et selskab låner til en del af sine investeringer, kan betalingen fra forbrugerne glattes ud over en længere periode, hvilket vil give en lavere pris, end hvis hele investeringen blev takstfinansieret.

Der er selvfølgelig også mange andre ting, der er bestemmende for, hvad prisen for vand er hos et konkret selskab. I denne artikel har vi forsøgt at skitsere de vigtigste. Den gennemsnitlige vandpris inklusiv moms og afgifter er for en gennemsnitlig husholdning 63,24 kr. per kubikmeter. Ved at læse figuren her fra venstre mod højre, illustrerer den, hvad der ligger bag vandprisen på 63,24 kr. Først er der driftsomkostningerne til levering af rent drikkevand på 4,39 kr./m3 (de øverste tre søjler repræsenterer drikkevand, mens de næste tre illustrerer spildevand).

Dernæst er der 6,2 kr./m3 til investeringer i drikkevandsselskabet og øvrige omkostninger (som eksempelvis renter på gæld) svarende til 2,35 kr./m3 Driftsomkostningerne til at håndtere spildevand beløber sig til 10,35 kr., mens der investeres for 22,21 kr./ m3. De øvrige omkostninger i spildevandsselskabet er 2,97 kr./m3. Alt i alt er der gennemsnitligt set omkostninger for 48,46 kr./m3 til at levere rent drikkevand og håndtere spildevand. Af de 48,46 kr./v bliver 4,51 kr./m3 finansieret via optag af gæld eller overførsel af underskud til næste år.

Vandprisen eksklusiv moms og afgifter (der skal dække de samlede omkostninger med undtagelse af gældsfinansieringen) er således 43,95 kr./m3, hvortil der skal lægges knap 44 % eller 19,29 kr./m3 i moms og afgifter til staten. På den måde bliver den samlede vandpris inklusiv moms og afgifter 63,24 kr./m3.