På DANVAs årsmøde i Odense fremlagde foreningens formand Lars Therkildsen denne mundtlige beretning på generalforsamlingen den 28. maj 2015:

Kære medlemmer – kære gæster!

Det er en stor fornøjelse at byde jer velkommen til DANVAs årsmøde 2015 her midt i Odense. Og det er selvfølgelig dejligt, at DANVA og vores gæster – som i et eventyr – bliver budt velkommen af selveste hr. Andersen. Fra bestyrelsen og jeg selv skal lyde et velkommen til medlemmer, samarbejdspartnere, udstillere og ikke mindst foreningens gæster.

En særlig velkomst skal der selvfølgelig lyde til vores fremmødte æresmedlemmer Anders Bækgaard, Per Jacobsen og Osvald Majland.

DANVAs mandat

Sammenhold giver styrke. Det gælder i mange af livets forhold.

Hvis man har fælles udfordring og fælles fjende er man godt på vej. Har man også et fælles mål er man nærmest uovervindelig. I vandbranchen står vi sammen – tæt sammen. Det har ikke altid været sådan!

Før vandsektorloven var organiseringsgraden i DANVA blandt kommunerne og de offentligt ejede selskaber ca. 70 %. For bare få år siden var der meget store individuelle ønsker og risiko for opbrud. Vi har forstået at bygge bro over de mange individuelle ønsker bl.a. gennem god dialog med hinanden – på vores regionalmøder – hvor der er tid til at lytte til hinandens behov. Vi har derved fået afdækket vores fælles udfordringer og vores fælles mål. Vi i forsyningerne er rykket tættere sammen – det har gjort os stærke.

Vi har sammen med leverandører og producenter fået et fælles mål eller en fælles vandvision. Den danske eksport af vandteknologi skal på 10 år fordobles. Efter valget af DANVAs bestyrelse sidste år blev jeg citeret for følgende: ” Bestyrelsen skal arbejde for at samle vandbranchen, blandt andre rådgivere, producenter og forsyninger, så vi bruger kræfterne på at finde fælles fodslag, der i endnu højere grad kan styrke Danmark”.

Det står vi ved; DANVA vil gå foran – DANVA vil tage lederskabet af det arbejde. Vi er rykket sammen – det har givet os en stærkere branche.

Organiseringsgraden i DANVA for offentligt ejede selskaber er i dag på niveau med tal fra Østeuropa tilbage i Sovjettiden. 100 % er tallet. Alle offentligt ejede vandselskaber er medlem af DANVA og i tillæg mange forbrugerejede vandværker. Senest har Greve Vandværk – Danmarks største forbrugerejede vandværk meldt sig ind i DANVA. Velkommen om bord vil jeg sige til Greve Vandværk og tak for tilliden.

Greve Vandværk og flere af vores medlemmer er samtidigt medlem af FVD. Det er der ikke noget modstridigt i. Jeg tror de to foreninger giver service til forskelige segmenter i branchen. Og når det kommer til emner der giver os udfordringer er FVD og DANVA også enige om fælles mål. For også her gælder, at sammenhold giver styrke. Og for øvrigt tillykke til FVD med deres nye direktør, som vi jo kender godt på forhånd her i DANVA.

Som bestyrelsesformand for DANVA er det med en vis stolthed, en stor glæde og en stor styrke ved møder at kunne sige: DANVA repræsenterer alle offentligt ejede vandselskaber - 100 % - og i tillæg en lang række af forbrugerejede vandværker herunder de største. Det giver respekt at kunne sige det, for det viser, at branchen står sammen, og vi er stærke.

Det mandat - I som medlemmer giver med jeres opbakning til DANVAs arbejde – vil vi i bestyrelsen værne om og bruge til fælles gavn for branchen.

DANVA vil gå foran.

Forliget om vandsektorloven og DANVAs rolle

Tror du det bliver før eller efter valget? Det var et af de spørgsmål, der ofte blev stillet i vandkredse i de første måneder af 2015.

Det blev før valget til Folketinget, at vi fik et forlig om revision af vandsektorloven. Og det skal vi være glade for. Det havde næppe været 1. prioritet på en ny regerings arbejdsprogram. Nu er det i stedet endt med måske at blive det sidste punkt på denne regerings arbejdsprogram.

DANVA har været inviteret til møde hos Miljøministeriets departementschef sammen med andre, der har interesse i sektoren. FVD, DI, Dansk Miljøteknologi, KL og selvfølgelig Forsyningssekretariatet.

Miljøministeriet har fremlagt en ambitiøs tidsplan. Målet er at kunne have nye prislofter gældende fra 1. januar 2017. Det indebærer, at prislofterne skal udmeldes senest den 1. april 2016, og at revision af vandsektorlov og bekendtgørelser skal være vedtaget senest 1. marts 2016. Det er åbenlyst en udfordring, ikke mindst når vi har et Folketingsvalg inden.

Hvis jeg skal tale om indholdet i forligsaftalen, vil jeg gerne, at vi sammen tænker et til halvandet år tilbage. Nærmere bestemt til den periode, hvor evalueringen blev gennemført, og rapporten blev offentliggjort. DANVA indsamlede medlemmernes holdninger på regionalmøder og ved mange møder i Vandhuset i projektgrupper, task forces, backinggrupper og hvad de alle hedder. På baggrund af dette arbejde fastsatte DANVAs bestyrelse en ramme for vores arbejde, som blev præsenteret for ministre, politikere og embedsmænd, når lejligheden bød sig.

Når jeg sammen med bestyrelsen ser på den foreliggende aftale synes jeg vi kan være tilfredse med resultatet.

DANVA fik som vi ønskede en omfattende evaluering af nærmest alle elementer i vandsektorloven. Yes minister! Undtaget dog skatteforholdene som jeg vender tilbage til.

Med de politiske udtalelser der fulgte med indgåelse af forliget må det være slået fast at ”branchen” ønskes bevaret i offentligt ejerskab eller forbrugereje. Yes minister!

DANVA ønskede at bevare hvile i sig selv princippet. Yes minister!

DANVA ønskede en afskaffelse af prisloftsreguleringen. Det lykkedes ikke. No minister!

DANVA ønskede alternativt flerårige prislofter og mulighed for at optjene overskud, der skal bevares i selskaberne. Yes minister!

DANVA ønskede at gøre det muligt - altså valgfrit for selskaber at outsource dele af driften. Yes minister!

DANVA ønskede at fjerne barrierer for sammenlægninger og fusioner, og så overlade det til ejerne at træffe de ønskede og rigtige beslutninger. Yes minister!

DANVA ønskede at bevare adskillelsen mellem kommunernes ejer og myndighedsroller. Yes minister!

DANVA ønskede performancebenchmarking og en økonomisk regulering, der tager hensyn til hvilket serviceniveau, der leveres på. Yes minister!

Den administrative belastning for vandselskaberne som følge af især den økonomiske regulering har været et af de store emner i forligsforhandlingerne. Selv for vandværker under 800.000 m3 er det ikke sikkert at lovændringen vil reducere den administrative belastning og for resten er det ligeledes stærkt tvivlsomt. Tvivlsomt minister!

Teknologiudvikling og den danske vandvision om en fordobling af den danske eksport af vandteknologi har også fyldt rigtig meget i den politiske debat. Der er flere gode ting i forligsaftalen, men desværre også mange ting, der alene lugter af omkostningsreduktion eller besparelse i stedet for intelligent effektivisering. Blandt andet er der formuleret en ny luftkorrektion – måske af størrelsesordenen 600-800 mio. kr. Tvivlsomt minister!

Som bekendt indeholder forligsaftalen ikke en afgørelse omkring skatteforholdene. Der er derfor god grund til, at DANVA opretholder stævningen mod staten og gennem en syns- og skønssag arbejder for at udbygge og styrke det grundlag, der vil ligge til grund for en eventuel domstolsafgørelse. Man kan spørge, om det var den politiske intention, at den mulighed eller hjælp politikerne gav vandselskaberne til at finansiere de store investeringer man godt kendte – om det var hensigten at den – altså dåbsgaven - lige skulle en tur omkring skattekassen for at aflevere 15 – 20 milliarder kr. Jeg tør godt svare. Nej, det har aldrig været hensigten, og det var ikke det man blev enige om i forligskredsen. Det vidner ikke om et særligt stort politisk mod og dokumenterer, at penge ofte går foran principper. Det positive i forhold til forligsaftalen og skatteproblematikken er, at man tilsyneladende nu er opmærksomme på, hvad der er det reelle problem.

Men det ændrer ikke ved, at det er en ommer minister!

De næste måneder bliver afgørende for vandsektorens fremtid. Som bekendt ligger djævelen i detaljen, og det helt centrale er nu at få omsat den politiske forligstekst til klippefaste juridiske lovformuleringer. DANVA vil som altid gå konstruktivt ind i dette arbejde med de nødvendige ressourcer, og jeg vil gerne kvittere for Miljøministeriets åbenhed og det gode samarbejde med såvel departement som styrelser. Jeg vil også bevæge mig ud på ny tynd is og med en direkte henvendelse til Forsyningssekretariatet sige, tak for en god start på opgaven om at få udviklet en ny benchmarkingmodel, der skal bruges i den fremtidige regulering. Vi synes I er blevet bedre til at lytte til vores ønsker og behov. Men kære medlemmer! Tag det roligt! Jeg lider ikke af Stockholm syndromet – der er fortsat ting Forsyningssekretariatet og DANVA er uenige om.

Emner, der står mejslet i den politiske aftale, kan DANVA naturligvis ikke ændre, men hvor der er mulighed for fortolkning, vil vi med det muliges kunst arbejde for en fortolkning til gavn for den Danmarks vandvision, for DANVA vil gå foran for at realisere Danmarks vandvision. Sammenhold giver styrke. Yes minister!

Kloak Klaus og andre nye lovgivningsmæssige tiltag

Mellem jul og nytår i 2013 blev forsiden på et af formiddagsbladene præget af et billede af Klaus, der skulle i kloakfængsel, fordi han ikke kunne betale tilslutningsbidraget for sin ejendom. Det kunne politikerne ikke stå for. Der skulle findes en løsning, det skulle ske hurtigt, og den er nu implementeret. Som bekendt blev det ikke DANVAs og branchens ønsker, der blev taget mest hensyn til. Vi har fået en løsning, hvor fællesskabet indenfor det enkelte opland, dækker for eventuelle ”ikke betalere” og med en stor administration til følge for vandselskabet.

DANVA har fået udarbejdet en række af standarddokumenter, som I kan bruge ved de enkelte aftaler, så den del skulle lette jeres arbejde. Det håber vi I kan bruge?

I februar i år offentliggjorde miljøministeren 9 konkrete initiativer, som skal være med til at sikre vores drikkevand i fremtiden. Et af initiativerne handler om at blive endnu bedre til at reducere vandtab. Her arbejder vi på en fælles brancheaftale med Miljøministeren, Dansk Miljøteknologi, FVD og selvfølgelig DANVA. Aftalen skal bruges til at sætte fokus på teknologier, aktiviteter m.v. der kan føre til, at vi i Danmark altid er helt fremme foran, når det gælder om at reducere vandtab; både hos vores vandværker og hos forbrugerne. Aftalen og de afledte aktiviteter skal samtidigt kunne anvendes til at dokumentere dansk teknologisk kunnen på eksportmarkedet.

Den såkaldte medfinansieringsbekendtgørelse – ja det handler ikke om økonomi men om klimatilpasning – den skal evalueres i år. Vores hidtidige arbejde med disse projekter har vist, at der i den samlede lovgivning på klimaområdet er en række barrierer, som besværliggør eller i værste fald umuliggør at vælge de mest hensigtsmæssige løsninger. Barriererne varierer og dækker fra begrænsninger i vandløbslovgivningen over rollefordeling til noget så centralt som skatter og moms.

Vi håber på sammen med KL at kunne overbevise lovgiverne om, at alle klimatilpasningsprojekter i fremtiden skal kunne gennemføres som en del af vandselskabernes sædvanlige aktiviteter frem for gennem en administrativ tung medfinansieringsordning og at klimaløsninger kan sidestilles med spildevandstekniske anlæg, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til vandafledningen.

Det gode danske drikkevand og landbruget

Offentliggørelsen af Grundvandsovervågningen 2013 tidligere på foråret har givet anledning til en heftig debat i pressen og kritik af DANVA fra landmænd med deres organisationer i ryggen.

Men lad mig slå fast. DANVA har ikke haft til hensigt at føre en skræmmekampagne eller hænge landbruget ud. Når jeg tager det op, er det fordi, det er lykkedes dele af landbruget at sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af grundvandsbeskyttelse hos de kommunale myndigheder og skabe splid dybt ind i DANVAs rækker.

Når DANVA gav en faktuel redegørelse om tilstanden i det danske grundvand skyldes det for det første, at Miljøministeriets pressemeddelelse i tilknytning til offentliggørelse af Grundvandsovervågningen 2013 virkede som et partsindlæg på vegne af landbruget og for det andet, at DANVA som interesseorganisation ønskede at oplyse sine medlemmer om den faktiske tilstand.

At budskabet så fik lov til at blinke alene som en Nordstjerne på en mørk himmel hele påsken – ja det er jo bare godt pressearbejde – og heldigt vil jeg tilføje.

Fakta er, at der findes sprøjtemidler i 25 % af vandindvindings-boringerne. Fakta er, at de nyeste data ikke éntydigt dokumenterer en positiv udvikling. Fakta er, at behandlingshyppigheden med sprøjtemidler er fordoblet over de seneste 10 år og indkøbet af aktivstoffer i samme periode er steget med 40 %. Men fakta er også, at antallet af lukkede vandindvindingsboringer er faldet. Fakta er, at mange af de lukkede boringer ikke skyldes landbrugets brug af sprøjtemidler, men andre sektorer og herunder desværre også os selv – vandværkerne. Fakta er også, at flere af sprøjtemidlerne ikke indgår i analyseprogrammerne, hvorfor vi ikke kender udbredelsen. Fakta er også, at landbruget er ansvarlig for mere end 97 % af forbruget af sprøjtemidler i Danmark.

Og hvis DANVA ikke havde markeret sin holdning gennem de seneste 25 år, der har ført til omfattende kontrol af kemikalierne, ja så havde vi ikke set den lille bedring, vi kan skimte i horisonten.

Jeg havde for to uger siden fornøjelsen af – sammen med Ango Winther – at mødes med Landbrug & Fødevarers formandskab Martin Merrild og Lars Hvidtfeldt for at drøfte verdenssituationen.

Vi blev hurtigt enige om, at det ikke er hensigtsmæssigt at deklarere sin uenighed i pressen, ligesom vi kunne blive enige om fælles udfordringer. Men at finde fælles mål er for nærværende for stor en udfordring. Det gav dog en ny forståelse hos landbruget, når vi beskrev at en forurenet og dermed lukket boring repræsenterede et tabt produktionsapparat for os med en værdi på op mod 5 millioner kr.

Sammenhold giver styrke. Vi vil sammen med Landbrug & Fødevarer arbejde for at sikre det gode danske drikkevand.

Den store verden

DANVA og DANVAs medlemmer har et højt aktivitetsniveau i den store verden og vi får betydelig større indflydelse end andre med tilsvarende BNP.

I Europa hvor vi arbejder med den europæiske lovgivning op mod kommissionen, parlamentet og ministerrådet er vores legekammerater England, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Holland. Når det kan lade sig gøre er det bl.a. fordi vi er godt støttet af vores nordiske venner. Hovedparten af den danske lovgivning, der er relevant for vores branche, dog ikke vandsektorloven, har sit udspring i de europæiske direktiver. Det mest aktuelle eksempel er implementeringen af det såkaldte bredbåndsdirektiv i national dansk lovgivning, der foregår i disse uger. Her har DANVA kunnet bruge sin viden fra arbejdet i Bruxelles, hvor det lykkedes at få indføjet en række forhold til gavn for vandselskaberne. Disse argumenter har vi kunnet bruge i f.t. Erhvervs- og Vækstministeriet, der har accepteret at lave ændringsforslag på den baggrund.

I forhold til viden-generering og understøttelse af eksportaktiviteter arbejder DANVA via sit formandsskab for IWA´s danske nationalkomite for at trække den store IWA Verdenskongres til København i 2020. Der var site-visit i København i maj, hvor IWA´s ledelse ”besigtigede de mulige stalde”. Besøget gik rigtig godt, og den danske vandbranche stod sammen og viste hvilke styrke vi sammen kan præstere. En kongres i København vil være et fantastisk udstillingsvindue for dansk vandteknologi. København er i konkurrence med Prag og Glasgow. Beslutningen vil blive truffet på IWA´s generalforsamling i Bruxelles den 9. oktober i år. Hvis vi får kongressen til København vil den lange planlægningsproces frem mod kongressen i 2020 være en rigtig god mulighed for at få skabt nye stærke relationer i den danske vandbranche.

I forhold til at udveksle bedst-praksis og positionere danske virksomheder gennem dette samarbejde har det seneste år også budt på udvikling. Mest kendt er antageligt samarbejdsaftalen mellem Aarhus Vand og Chicago samt en række danske virksomheder. Men også besøg fra Tyskland, nærmere betegnet Dresden, for at se på fosforgenvinding og energiproduktion samt et samarbejde med Wales Water med 3,5 millioner kunder om håndtering af spildevand og klimaudfordringer vil givet vis hjælpe med til, at eksporten af vandteknologi også vil stige i årene der kommer.

DANVA var initiativtager til Vandtopmøde i februar i år hvor branchen med Miljøminister Kirsten Brosbøl i spidsen enedes om rammerne for Danmarks vandvision. DANVA samarbejde med Dansk Miljøteknologi, DI og Miljøministeriet på at folde vandvisionen ud gennem en ambitiøs handlingsplan, der løbende blive iværksat frem mod oktober måned i år.

Tilsvarende er DANVA en af drivkræfterne bag VandTek 2016, hvor branchen samarbejder om vækst, innovation og internationalt samarbejde.

DANVAs næste strategiperiode

DANVAs bestyrelse har igangsat en strategiproces, der skal lede DANVA og den danske vandbranche frem mod 2020. Som medlemmer har I alle mulighed for at give jeres mening til kende. Allerede i forbindelse med det igangværende Årsmøde har I mulighed for ude i foyeren på vores strategistand, at høre om processen og give indspil til, hvad DANVA skal satse på.

Vores samarbejdspartnere har allerede identificeret, at vi har en række indbyggede dilemmaer i branchen.

F. eks. er DANVAs medlemmer delt, når det handler om holdningen til vand-behandling: "Traditionalisterne", sværger til en række simple metoder - iltning, sandfiltrering m.v. - og "modernisterne", ønsker at udvide sortimentet af metoder til at omfatte bl.a. blødgøring, kul-filtrering, UV etc.

DANVAs medlemmer er delt, når det handler om holdningen til, hvilken fremtidig rolle, vandselskaberne skal påtage sig:

"De forsigtige" eller "Realisterne" (afhængigt af øjnene, der ser) ønsker at have fokus på de hidtidige opgaver; at sørge for rent drikkevand og rensning af spildevand. "De ambitiøse" eller "De uforsigtige", som ønsker, at vandselskaberne sætter sig på hele vand-kredsløbet og -kvaliteten fra start til slut; inkluderende opgaven som ansvarlig problemløser ift. skybrud, stormflod og andre konsekvenser af klimaforandringerne.

DANVAs medlemmer har ikke fundet konsensus om, hvorvidt man skal have mulighed for mere aktivt at lave forretning på sin viden og ekspertise. De politiske ambitioner ("Vand er det nye vind") om et dansk eksport-eventyr sætter branchen under pres.

Nogen vil meget gerne beholde flere penge selv samt have flere muligheder og større manøvre-rum, når det handler om regler, organisering og politisk styring. Andre foretrækker at fastholde en klar offentlig/privat rollefordeling og holde sig til kernekompetencen; at stille sig til rådighed som vand-eksperter. Der er dog enighed om, at den nuværende politiske aftale under alle omstændigheder ikke er god nok.

DANVAs medlemmer står med et "skjult" (endnu ikke erkendt) dilemma: Skal man (fortsat) satse - både aktionsmæssigt, kommunikativt og organisatorisk - på at varetage medlemmernes interesser, når problemerne opstår på "hjemmefronten"? Eller skal man tage konsekvensen af det faktum, at fremtiden for vand ikke afgøres i kommunen eller i Danmark, men globalt - dvs. som konsekvens af klima-forandringer eller FN-beslutninger og/eller EU-regulering..?

Det er blandt andet disse dilemmaer vi vil sætte til debat i strategiarbejdet i det næste år.

Tak

Jeg er nu nået til den del Margrethe kalder ”tak til søens folk og hverdagens øvrige helte”.

I en forening er man afhængig af frivillig arbejdskraft. Tak til alle vores medlemmer og de ressourcer I lægger i DANVA og tak til partnere, der føler som os i DANVA, at sammenhold giver styrke.

Tak til mine bestyrelseskolleger og tak til DANVAs sekretariat.

Jeg tror vi hurtigt kan blive enige om at vi har fælles udfordringer og ligeledes fælles mål for den kommende periode, hvor vi skal have omsat de politiske intentioner for vandsektoren til love og bekendtgørelser.

Og husk, at DANVA går foran for at realisere Danmarks vandvision.

Med disse ord vil jeg afslutte bestyrelsens beretning for 2014/2015.

Film med DANVAs bestyrelse

Som optakt til årsmødet fortæller 5 bestyrelsesmedlemmer, hvad man får ud af at være medlem af DANVA. Lars Therkildsen, Ango Winther, Daniel Nyboe Andersen, Susan Münster og Peder Hvejsel kommer med deres bud. Se filmen her.