Drikkevand-Grundvand-617X411

I det seneste halve år har flere landbrugsorganisationer rejst en stadig stigende kritik af afrapporteringen af analyser for pesticider i GEUS grundvandsovervågning.

Landbruget mener, at GEUS i sin afrapportering ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de såkaldte nul-prøver – altså prøver, hvor der ikke er fundet pesticider. Det betyder, mener bl.a. Landbrug & Fødevarer (L&F), at GEUS’ grundvandsovervågning ikke er troværdig, at man har opskræmt befolkning og politikere og derved lagt grundlaget for ”yderligere indgreb over for dansk landbrugs brug af pesticider”, skriver Landbrugsavisen i sin udgave af den 31. juli 2015.

Debatten har skabt usikkerhed hos vandselskaber, der ønsker at indgå aftaler med lodsejere i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. Vandselskaberne bliver nemlig i stigende grad mødt med argumenter, der bygger på L&Fs kritik, og konkluderer, at der ikke er behov for at lave en indsats. 

GEUS tal skal vise udviklingen i forureningen

DANVA er af den opfattelse, at GEUS’ opgørelse er korrekt, ikke mindst fordi den er en konsekvens af krav fra vandrammedirektivet, som betyder, at det netop er den påvirkede del af grundvandet, der skal belyses.

Hvis man vil undersøge, om personer i en trafikulykke har en mindre risiko for at dø, hvis de bruger sikkerhedsseler, så kigger man kun på den del af trafikken, der er endt med en ulykke. I denne sammenhæng er den del af trafikken, der ikke er endt med en ulykke, irrelevant. Tilsvarende er man også nødt til kun at kigge på forurenede boringer, hvis man vil vurdere udviklingen og varigheden af en pesticidforurening.

I den seneste grundvandsovervågning (2014) http://www.geus.dk/DK/water-soil/monitoring/groundwater-monitoring/Documents/g-o-2013.pdf findes den problematiserede del af data fra et landsdækkende net af moniteringsboringer (Kapitel 7, s.79-114). De kritiserede data findes i rapportens figur 36, 37 (vist nedenfor) og 38.

Disse figurer viser udviklingen i koncentrationen af seks forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter i magasiner, der er forurenet. Da der er tale om forurenede magasiner, så vil koncentrationen af de viste stoffer derfor være væsentligt højere end den gennemsnitlige koncentration i den samlede grundvandsressource.

Konkret betyder det, at koncentrationen af f.eks. dichlorprop i disse boringer i gennemsnit siden 1995 i flere år har ligget over grænseværdien på 0,1 µg/år (Se figur 37).

Figur 37 fra grundvandsovervågning. Gennemsnits- og mediankoncentrationer pr. år for dichlorprop og bentazon, der begge er regulerede aktivstoffer. Alle koncentrationer er beregnet på grundlag af analyser med fund fra grundvandsovervågningen. Analyser uden fund er udeladt. I figuren indgår heller ikke en række analyser af dichlorprop fra indtag under Nørrebroparken med høje koncentrationer, som formodentlig skyldes uheld eller behandling af befæstede arealer. Antal analyser med fund pr. år fremgår af Tabel 15 (Se side 99 i grundvandsovervågning).

 

I teksten til de enkelte figurer er der redegjort for, at der kun er anvendt prøver med fund af de pågældende stoffer, og der er også en tekstboks i hver figur med følgende tekst: ”KUN prøver med fund”.

Nulprøver er med i grundvandsovervågningen

Landbrugsorganisationerne har i deres kritik af grundvandsovervågningen set bort fra alle de steder i kapitlet, hvor nulprøverne indgår på lige fod med prøverne med fund.

Her kan nævnes Tabel 10 (vist nedenfor), 11, 12, 13, 14, 15 og Figur 29, 31 (vist nedenfor), 32 og 33.

GEUS giver i Kapitel 7, efter DANVA bedste opfattelse, en meget grundig fremstilling af problematikken, hvor der troværdigt gøres rede for fund af pesticider. Dels viser man det samlede, absolutte antal fund fordelt på kategorierne af grænseværdien, over detektionsgrænsen og indtag uden fund, og dels kigger man på den relative fordeling på fund fordelt på de samme kategorier. Herudover har man set på, hvordan udbredelsen af pesticider er i forskellige dybder, og om der er en tidsmæssig udvikling i pesticidfundene (Se Tabel 10). Endeligt har man set på, hvordan udviklingen i de forurenede dele af grundvandet ser ud.

GRUMO

Analyser

Antal indtag

Andel indtag med fund (%)

Antal

I alt

0,01-0,1µg/l

≥0,1 µg/l

0,01-0,1µg/l

≥0,1 µg/l

I alt

2013

554

522

141

54

27,0

10,3

37,4

2012

691

685

205

81

29,9

11,8

41,8

2011

638

629

177

67

28,1

10,7

38,8

2010

506

504

143

77

28,4

15,3

43,7

2011-2013

1.882

836

249

106

29,8

12,7

42,5

1990-2013

16.480

1.763

555

333

31,5

18,9

50,4

Tabel 10 fra grundvandsovervågning. Pesticidfund i grundvandsovervågningen vist som hhv. antal og procentvis fordeling af analyserede indtag, opdelt på fund over og under kvalitetskravet på 0,1 µg/l. Der er medtaget oplysninger om perioderne 2011-2013, hvor samme analyseprogram har været anvendt i hele perioden, den samlede periode 1990-2013 samt for de enkelte år, 2010, 2011, 2012 og 2013. Datasættene fra perioden 2011-13 er baseret på et analyseprogram, der omfatter 31 stoffer mod 21 stoffer i 2009-2010. De kumulative opgørelser for hele perioden, og for delperioden 2011-2013 viser, hvor stor en del af det overvågede grundvand, der er påvirket af denne forureningstype. Resultaterne for de enkelte år afhænger af hvilke indtag, der indgår det pågældende år, da ikke alle indtag prøvetages hvert år.

Del af figur 31 fra grundvandsovervågning. Dybdefordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter fra GRUMO. Figuren her viser: dybde fra terræn til top af indtag i 2013. Antal fund på indtagsniveau er vist i tabellen under figuren, opdelt på tre koncentrationsniveauer: ND: ingen fund/ under detektionsgrænsen - typisk 0,01 µg/l; 0,01-0,1 µg/l og ≥0,1µg/l. Antallet af analyserede indtag i 2013 er lavt i indtag under 50 m u.t.

Landbrugsorganisationernes kampagne er uberettiget

DANVA mener, at landbrugsorganisationernes kampagne mod GEUS er uberettiget, da grundvandsovervågningen giver et retvisende billede af den gennemsnitlige tilstand i det danske grundvand.

DANVAs medlemmer må forvente at blive mødt med påstande om, at forureningen med pesticider ikke er så alvorlig som påstået. Mange lodsejere vil tro, at kritikken i blandt andet landbrugets medier rettet mod GEUS er korrekt.

DANVA mener, at:

  • Grundvandsovervågningen inddrager og viser nulprøver, og landbrugsorganisationernes kritik af den er derfor uberettiget.  Landbruget ser i sin kritik bort fra store dele af undersøgelsen, hvor nulprøver er medtaget, eks. tabel 10, 11, 12, 13, 14, 15 og Figur 29, 31, 32 og 33.
  • De kritiserede data (figur 37 og 38) viser udviklingen i de forurenede dele af grundvandet, og fremstillingen er en konsekvens af krav fra vandrammedirektivet.  
  • Den gennemsnitlige tilstand af grundvandet i Danmark kan ses i Tabel 10 (se i dette notat og på side 84 i grundvandsovervågningen).

Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Vangsgård, E: cv@danva.dk, M: 51 68 10 70, T: 87 93 35 07.