Aktindsigt_617px

Aktindsigtsreguleringen er efterhånden blevet så usammenhængende og uigennemsigtig, at der er opstået et behov en ny samlet offentlighedslov.

Ifølge ph.d.-stipendiat, cand.jur. Azad Taheri Abkenar har implementeringen af EU-direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger gennem vedtagelse af en separat lov om aktindsigt i miljøoplysninger medført en usammenhængende aktindsigtsregulering, blandt andet på grund af lovens henvisninger til den tidligere offentlighedslov og forvaltningslov af 1985.

I sin artikel ”Om begrebet miljøoplysninger og behovet for en ny offentlighedslov” skriver Abkenar, at der efter hans mening er et behov for en ny samlet offentlighedslov, der også omfatter aktindsigt i.

Vandselskaber er omfattet af såvel offentlighedsloven som miljøoplysningsloven, hvorfor retsusikkerheden naturligvis kan påvirke såvel de forsyninger som de borger, der måtte anmode om aktindsigt. I den forbindelse er det et gode for alle parter, at der er klageadgang, se vandsektorlovens § 26.

Uddybningen

Offentlighedslovens og forvaltningsloven er grundlaget for den almindelige aktindsigtsregulering i dansk forvaltningsret. Miljøoplysningsloven (oprindelig lov nr. 660/2006, opdateret version 1036/2015) er vedtaget som en separat lov, der havde til formål at implementere ovennævnte EU-direktiv (2003/4/EF).

Abkenar er af den overbevisning, at det mest komplicerede ved miljøoplysningsloven formentligt er dens saglige anvendelsesområde. Det vil sige spørgsmålet om hvilke aktindsigtsanmodninger, der skal behandles i medfør af miljøoplysningsloven.

Definitionen af miljøoplysningsbegrebet er beskrevet i miljøoplysningslovens § 3. Denne definition er meget bred, og det kan derfor blive en udfordring for myndighederne og vandselskaberne at vurdere hvilken aktindsigtsregulering, de skal anvende ved behandling af en modtaget anmodning om aktindsigt.

Det er ikke ligegyldigt hvilken aktindsigtsregulering en anmodning om aktindsigt behandles efter. 

I miljøoplysningslovens § 2 er det fastlagt, at udgangspunktet er, at loven finder anvendelse med de betingelser og undtagelser, som følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Offentlighedsloven og forvaltningsloven er imidlertid blevet ændret siden henvisningen i miljøoplysningslovens § 2 blev vedtaget. Dette betyder at miljøoplysningslovens § 2 henviser til offentlighedsloven og forvaltningsloven af 1985 og dermed retsstillingen før 2013-reformen. Miljøområdet er dermed ikke påvirket af de nye regler om aktindsigt (lov nr. 606/2013).

Endvidere skal der gøres opmærksom på miljøoplysningslovens afvejningsregler i lovens § 2, stk. 3.

Ifølge Abkenar kan det forventes, at en sammenligning af offentlighedslovens meroffentlighedsprincip og disse afvejningsregler vil føre til en vurdering af, at afvejningsreglerne generelt kan sørge for en mere loyal afvejning af de modsatrettede interesser, som sådanne aktindsigtssager giver anledning til.

Dette begrundes med at meroffentlighedsprincippet kun indebærer en forpligtelse til at overveje meraktindsigt, mens en myndighed afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 kan underkendes som værende ulovlig.

Årsagen, til at EU-direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger blev implementeret via miljøoplysningsloven var, at der i år 2006 fra dansk side var et ønske om, at de internationale og EU-retlige regler om aktindsigt i miljøoplysninger ikke skulle række videre end dansk forvaltningsrets almindelige regler om aktindsigt (se fodnote). Dette var dog ikke muligt og det blev således nødvendigt at implementere de udefrakommende regler i en separat aktindsigtslov – miljøoplysningsloven.

Siden hen er der foretaget en reform af offentlighedsloven og forvaltningsloven og retsstillingen er nu, at miljøoplysningsloven henviser til de ophævede regler om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven fra år 1985, fordi de nye regler fra år 2013 ikke overholder Danmarks internationale og EU-retlige forpligtelse.

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der ikke er homogenitet i dansk forvaltningsrets aktindsigtsregulering. Dette brud med homogeniteten er ifølge Abkenar uhensigtsmæssigt da opdelingen mellem miljøområdet og forvaltningsrettens øvrige områder ikke er begrundet med reale hensyn, som taler for at der skal være bedre eller anderledes adgang til miljøoplysninger frem for andre oplysninger.

Opdelingen skaber blot en usammenhængende og uigennemskuelig aktindsigtsregulering.

Efter Abkenars anbefaling skal offentlighedsreguleringen samles i én lov, så det i det enkelte tilfælde bliver overflødigt at tage stilling til, om der anmodes om aktindsigt i miljøoplysninger eller andre oplysninger.

Fodnote

”Om begrebet miljøoplysninger og behovet for en ny offentlighedsreform” af ph.d.-stipendiat, cand.jur. Azad Taheri Abkenar, det juridiske fakultet, Københavns universitet, s. 6.

Yderligere information

Kontakt Susanne Vangsgård på telefon 8793 3510 eller e-mail sv@danva.dk