Dommere i Vand Grand Prix 2010 smager på vandet.
Fredag 10. oktober kårer miljøministeren, DANVA og FVD Danmarks mest velsmagende hanevand. Det rene postevand i Danmark er indbegrebet af sundhed og livskvalitet, men det smager meget forskelligt.

Det rene, danske hanevand er et af vores helt store privilegier. Successen er, at vi danskere i vores daglig-dag tager det for givet, at vandet er rent og velsmagende. Vandselskabernes målrettede arbejde med kon-stant at sikre grundvandet og derigennem understøtte folkesundheden og miljøet har båret frugt.

Men smager vand ikke bare af vand? Det afgøres af kyndige vinsmagere og miljøminister Kirsten Brosbøl, når vandsektorens brancheorganisation, DANVA og foreningen af forbrugerejede vandværker, FVD afholder danmarksmesterskab i hanevand den 10. oktober kl. 10-15 i Langelinie Pavillonen i København.

Det danske hanevand er en verdenssensation både på grund af sin renhed og smag. De fleste af os har haft den særlige oplevelse at blive overrasket over, at postevand smager helt anderledes, når vi får det fra en hane et andet sted i landet, vi normalt ikke drikker af. Det danske hanevand smager vidunderligt men meget forskelligt,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Der kan gå op mod 10.000 år, fra vanddråberne rammer jordoverfladen, til de pumpes op fra under-grunden, nænsomt filtreres på vandværket og sendes ud til vores haner som drikkeklart vand. Samarbejdet mellem natur og teknologi er simpelt og yderst komplekst på én og samme tid.

Derfor skal vi passe på grundvandet ved at beskytte det og bruge det med omtanke. I Danmark har vi i en længere periode taget op mod 100 boringer ud af drift om året, bl.a. med indhold af sprøjtegift. Derfor arbejder DANVA og FVD på at indføre større, obligatoriske sikringszoner omkring vandboringer, så vi kan beskytte drikkevandet mod nedsivning af sprøjtegifte fra landbrug og haver,” siger Carl-Emil Larsen.

Formand for FVD, Ole Wiil slår fast, at grundvandsbeskyttelse er en af vandværkernes vigtigste opgaver:

Dansk drikkevandsforsyning er lig med livskvalitet. Den er unik, fordi 100 procent af vandet stammer fra grundvandsmagasiner. Så mens andre lande drikker renset overfladevand, leverer danske vandværker rent og urenset grundvand. Fordi grundvandet er af høj kvalitet er vores hanevand et kvalitetsprodukt. Og det sikrer god smag, sundhed og livskvalitet for alle danskere,” siger Ole Wiil.

Ganske små variationer i forløbet fra grundvandet til vandhanen er yderst afgørende for, hvilken smags-oplevelse man får, når glasset sættes for munden. Det er denne oplevelse, dommerpanelet i Vand Grand Prix skal beskrive, vurdere og bedømme, når de smager på vandprøverne - en opgave, der udfordrer smagsløgene. For vand kan smage meget forskelligt fra egn til egn, og det kræver en veltrænet gane at kende de forskellige nuancer af salt, jern, kalk og friskhed fra hinanden.

Deltagere i Vand Gran Prix 2014

1. Kirke Helsinge og Omegns Vandværk

2. Kildekrog Vandværk a.m.b.a.

3. Øster Hurup Vandværk

4. Hørsholm Vand ApS

5. Drøsselbjerg Strands Vandværk

6. Lejre Forsyning Service A/S

7. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

8. Jyllinge Vandværk A.m.b.a.

9. Holbæk Forsyning A/S

10. Aalborg Forsyning, Vand A/S

11. Svendborg Forsyningsservice A/S

12. Varde Vandforsyning A/S

13. Forsyning Ballerup A/S

14. Aars Vand A.m.b.a.

15. Esbjerg Forsyning A/S

16. Energiforsyningen

17. VandCenter Syd as

18. Arwos Service A/S

19. Borup Vandværk A.m.b.a.

20. Nordvand A/S

21. Provas

22. Bornholms Forsyning A/S

23. Roskilde Forsyning A/S

24. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S

25. HOFOR A/S

26. TREFOR Vand A/S

27. Aarhus Vand A/S

28. Kostræde ny Vandværk A.m.b.a.

29. Fredensborg Forsyning A/S

Fakta om VGP 2014

Hvem:

DANVA og FVD er arrangører.

Hvad:

Vand Grand Prix er en smagskonkurrence, der kårer Danmarks mest velsmagende drikkevand.

Hvor:

Langelinie Pavillonen, Langelinie 10, 2100 København Ø

Hvornår:

Den 10. oktober, kl. 10-15

Program:

Kl. 10.00 Dørene åbnes

Kl. 10.30 Velkomst

Kl. 11.00-12.30 Smagningen

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.30 Miljøminister Kirsten Brosbøl uddeler præmier

Kl. 14.00 Overrækkelse af diplomer til alle deltagere

Kl. 14.15 Kaffe

Kl. 15.00 Vand Grand Prix slutter.

Herefter vil der for gæster være mulighed for at besøge Cisternerne i Søndermarken på Frederiksberg.

Dommere:

Peter Winding

Erik Skovenborg

Jacqueline Jensen

Elsebeth Lohfert

Dagens konferencier: Jan Michael Madsen.

Yderligere oplysninger:

Kontakt afdelingschef i DANVA, Lars Fischer, tlf. 5126 5187, e-mail: lf@danva.dk