Penge_sedler_mønter_617px

Aktieselskaber skal betale skat, hvis de tjener penge. Det er en selvfølge. Men er det i orden at beskatte aktieselskaber, der er fælleseje og som er grundlag for folkesundhed, rent miljø, teknologiudvikling, et værn mod oversvømmelser og ikke tjener penge? Nej, det er det naturligvis ikke.

Det er nødvendigt, at politikerne løser problemet med brandbeskatning af vandselskaberne i den nye udgave af vandsektorloven, da den gør vandet kunstigt dyrere for forbrugerne.

Danskere betaler solidarisk for deres vand. Det, siger OECD, giver verdens bedste bæredygtighedsmodel for vandforsyning, hvor man samtidig med at opretholde investeringsniveauet og skærme naturen har garanti for den højeste kvalitet og forsyningssikkerhed, hvilket vi danskere sætter pris på og værner om.

Den kommende vandsektorlov, som forligsparterne knokler med i øjeblikket, skal munde ud i en regulering, hvor vi fortsat skal hæfte i fællesskab for det danske vand. Reguleringen skal samtidig sikre, at vandselskaberne kan realisere deres mål med at producere vand billigt og godt, samtidig med at de kan understøtte udviklingen af nye teknologiske løsninger. Det kan bl.a. gøres ved at fjerne de fordyrende, bureaukratiske kontrollag, men det skal også tydeligt fremgå af lovteksten, at SKAT ikke må kunne brandskatte selskaberne.

SKAT har nemlig bestemt, at vandselskaberne over tid alt andet lige skal af med cirka 25 milliarder kroner. Den ekstraskat, som forsyningerne bliver påført, er der kun de danske virksomheder og hustande til at betale. Takststigningen påvirker dermed konkurrenceevnen for erhvervslivet og belaster privatøkonomien unødigt. Det er ikke fair og i strid med sund fornuft. Skatten skal i stedet hentes, hvor der er overskud. Ellers er det bare en afgift.

DANVA fører sag mod SKAT på vandselskabernes og forbrugernes vegne, da DANVA ikke mener, det har været hensigten, at vand skulle kunne brandbeskattes. Men retsprocessen bliver en langvarig og dyr affære, hvor advokater tjener penge og forbrugerne taber dem. Derfor har DANVA anmodet politikerne om at gribe ind ved ganske enkelt at præcisere de politiske intentioner om beskatning af vandselskaberne i den vandsektorlov, der forhandles om i disse uger. DANVA har i den forbindelse udarbejdet en løsningsmodel, som er fremsendt til politikerne.

Vandselskaberne har vist, at de kan drive deres virksomheder på et lavt omkostningsniveau, hvorfor det ikke er nødvendigt at opretholde vandsektorlovens bestemmelser om årlige prislofter, der aldrig har virket efter hensigten, men tværtimod er en dyr akademisk øvelse. I den nye vandsektorlov bør prislofterne derfor afskaffes eller i det mindste gøres flerårige. Der er i den kommende regulering ikke brug for de fordyrende faktorer, der gør vandtaksten kunstigt højere. Det gælder både overbeskatningen og det komplicerede, bureaukratiske system, som er blevet sat til at overvåge vandselskaberne.

Mistillid og kontrol afføder et hav af dyre dokumentationsopgaver, der sjældent er rentable.

Tillid er bare billigere og bedre.