Klimapark_Skt_Jørgens_Sø_617px
Visualisering af skybrudspark ved Skt. Jørgens Sø i København (Dreiseitel + Rambøll).
På DANVAs temadag den 27. februar præsenterede HOFOR, Aarhus Vand og Randers Spildevand eksempler på konkrete klimatilpasningsprojekter, og reglerne om medfinansiering blev præsenteret af Forsyningssekretariatet, Naturstyrelsen og KPMG.

Der var stor spørgelyst blandt de 50 deltagerne, der også fik mulighed for at gå i direkte dialog med oplægsholderne og dele erfaringer med hinanden i eftermiddagens workshop.

Rollefordeling mellem kommune og vandselskab

I dag kan vandselskaberne hverken planlægge, eje eller drifte de klimaprojekter, som de finansierer via taksterne. DANVA arbejder for, at dette set-up ændres og at vandselskaberne får mulighed for at varetage driften af hele vandkredsløbet. Det understregede afdelingschef Helle Katrine Andersen i sin velkomst.

Sluse ved Aarhus Å

Inge Halkjær fra Aarhus Vand fortalte om sluse-projektet ved udløbet af Aarhus Å, der gør det muligt at bruge åen som et langstrakt regnvandsbassin. Løsningen er 500 mio. kr. billigere end traditionelle anlæg og medvirker både til at forebygge oversvømmelser af midtbyen og sikre en god vandkvalitet i havnen. Sluse-projektet koster ca. 45 mio kr. og realiseres i tæt samarbejde med kommunen.

Klimatilpasning i Lystrup

Anne Laustsen fra Aarhus Vand fortalte om et andet stort samarbejdsprojekt. Lystrup-området blev i august 2012 ramt af voldsomme oversvømmelser, og 12 projekter skal forebygge, at det sker igen. Blandt virkemidlerne er anlæg af skybrudsveje, høje kantsten, vippede vejprofiler og mulighed for oversvømmelse af marker (mod erstatning).

- Projektet koster 24 mio. kr. og sikrer mod en 100 års regn i 2110, men succesen afhænger af, at borgerne også selv gør en indsats og fx installerer højvanslukke i kælderen, understregede Anne Laustsen.

Se film om Lystrup-projektet her: http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Klimatilpasning-i-Lystrup/

Funktionelt ejerskab

Aarhus Vands ønske til fremtidig rolle- og ansvarsfordeling er, at kommunen udstikker de overordnede rammer og planer, og at Aarhus Vand får mulighed for både at planlægge, udføre, drifte og eje projekterne fx gennem ”funktionelt ejerskab” med ret til at oversvømme udvalgte arealer under skybrud.

København skal investere 10 mia. kr. i klimatilpasning

Margit Lund Christensen fra HOFOR gav et overblik over, hvilke medfinansieringsprojekter, der er i støbeskeen i København i samarbejde mellem HOFOR og kommunen. Skader efter skybruddet den 2. juli 2011 løb op i 6 mia. kr. og der bliver derfor gjort en stor indsats for at forebygge fremtidige oversvømmelser. I Københavns skybrudsplan er målet, at der må stå 10 cm vand på terræn ved en 100 års regn. Hovedstaden er opdelt i en række skybrudsoplande, og der arbejdes bl.a. med disse projekter:

  • Rekonstruktion af Skt. Jørgens Sø og etablering af en park, der kan oversvømmes ved skybrud og forsinke vandet.
  • Amagerbanen omdannes til kombineret cykelsti og forsinkelsesbassin (grøft eller kanal)
  • Ryparken ved Lyngbyvej og Emddrup sø: anlæg af forsinkelsesbassin
  • Skybrudsvej ved Skt. Annæ Plads
  • Afkobling og forsinkelse ved Tåsingeplads i Skt. Kjelds Kvarter
  • Afkobling og forsinkelse med regnbede på Lørenskogvej

100 % medfinansiering også efter 2014

-Vi har været i tæt dialog med både Naturstyrelsen og Forsyningssekretariatet, og vi har en aftale om, at vi godt kan få lov at lave 100 % medfinansering af projekter, som først realiseres om nogle år, hvis bare aftalen med kommunen er indgået i år, oplyste Margit Lund Christensen.

Naturstyrelsens og Forsyningssekretariatets repræsentanter på temadagen bekræftede dette og oplyste, at alle har den mulighed, hvis bare aftalen mellem vandselskabet og kommunen indsendes til FS inden tidsfristen.

Afkobling i Randers

Lisa Melgaard fra Randers Spildevand fortalte om et medfinansieringsprojekt i Drastrup, hvor tagvandet skal afkobles i et kommende boligområde og håndteres på overfladen. Hun præsenterede ansøgningen til Forsyningssekretariatet, hvor Randers har lavet en enkel projektbeskrivelse. Regnvandet skal samles i render på vejen og ledes videre til nedsivning i et nærliggende naturområde. Anlægget skal driftes af grundejerforeningen. Kommunen ønsker at afkoble regnvand i alle kommende byggemodninger. Randers Spildevand betaler ikke tilslutningsafgift tilbage ved etablering af faskiner i private haver.

Regler for medfinansering

Anne Christine Matzon fra Naturstyrelsen gennemgik rammer for medfinansiering over taksterne. Spildevandsselskaberne må finansiere projekter, der er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og overfladevand, men må ikke eje, anlægge eller drifte projekterne. Projekterne kan omfatte:

  • Veje
  • Vandløb
  • Rekreative områder
Reglerne giver ikke mulighed for at lave LAR-løsninger på privat grund fx i boligforeninger, fordi politikerne ikke ønsker, at legepladser omdannes til LAR.

Det er muligt at lave projekter med delt ejerskab, hvor spildevandsselskabet ejer, udfører, driver og vedligeholder det spildevandstekniske anlæg og kommunen ejer resten (fx Rabalderparken i Roskilde).

Læs mere om reglerne for medfinansiering på: www.klimatilpasning.dk/kommuner/vandselskabers-finansiering-af-klimatilpasning

Klimaindsatsen evalueres i 2015, og det forventes, at ansvarsfordelingen mellem kommuner og vandselskaber vil indgå i evalueringen, oplyste Anne Christine Matzon.

Ansøgninger til Forsyningssekretariatet om tillæg til prisloft

Helena Forchhammer oplyste, at der er frist den 15. april for indberetning til prisloft 2015 og ansøgning om tillæg for medfinansiering af klimatilpasningsprojekter. Dog er fristen forlænget til 1. juni for indsendelse af den kommunale beslutning. Forudsætningen for at få godkendt projekterne er, at de er omkostningseffektive.

Forsyningssekretariatet har især modtaget og godkendt projekter for veje og vandløb fx afskæring af tag- og overfladevand fra en vej ved etablering af regnbede, åbne render, hældning af vejprofiler eller høje kantsten.

Vandløbsprojekterne omfatter åbning af rørlagte vandløb, udvidelse af vandløb og etablering af forsinkelsesbassiner.

Forsyningssekretariatet har lavet en vejledning, en tjekliste og et eksempel på en god ansøgning. Materialet kan downloades her: http://www.kfst.dk/vandtilsyn/klimatilpasning

Helena Forchhammer opfordrede deltagerne til at kontakte Klimagruppen i FS om konkrete projekter.

Skatteregler

Kim Kaiser fra KPMG slog fast, at der ikke er nogle specifikke skatteregler for medfinansiering. DANVA sendte sidste år et brev til daværende skatteminister Holger K. Nielsen om problematikken, og han svarede, at det ikke er muligt at lave afskrivninger, og at der ikke er behov for særregler på området. Praksis må bero på konkrete vurderinger.

Kaiser oplyste, at Frederiksberg Kloak A/S har anmodet SKAT om en bindende udtalelse i forhold til den skattemæssige behandling af investeringer samt drift- og vedligeholdelsesomkostninger i nogle konkrete medfinansieringsprojekter (afvanding af vejområde og nedsivning på parkeringsområde).

SKAT var som udgangspunkt ikke enige med forsyningens betragtninger. Der er lavet et godt arbejde af forsyningen og deres rådgivere, hvorfor SKAT heldigvis er positivt stemt i deres indstilling til Skatterådet. SKATs indstilling er således, at vandselskabet skattemæssigt kan aktivere og afskrive på investeringsomkostninger – og i relation til omkostninger til drift og vedligeholdelse er indstillingen, at der skattemæssigt kan ske fradrag for disse.

Der er forventning om, at Skatterådet primo marts 2014 har truffet en beslutning. Kaiser vurderede, at særlovgivning vil være det optimale for branchen. DANVA repræsentanter kunne oplyse, at foreningen følger udviklingen tæt og agter at følge op igen i forhold til det politiske system med afsæt i den konkrete sag fra Frederiksberg.

Kaiser og DANVA repræsentant gjorde også opmærksom på, at der var et netværk mellem DANVA og repræsentanter fra PWC, KPMG og Deloitte bl.a. mhp at hindre, at enkelte forsyningers forespørgsler til SKAT kommer til at opstille hindringer for andre forsyningers interesser. Alle forsyninger blev opfordret til – evt via deres rådgivere - at kontakte DANVA (sv@danva.dk – Susanne Vangsgård), såfremt at der intentioner om at kontakte SKAT (anmodning om bindende svar).

Kaiser gjorde endelig opmærksom på, at der er problemstillinger ift moms.

Kommentarer fra salen

Det er et problem, at Forsyningssekretariatet kun har ansøgningsfrist én gang om året.

Beregning af alternative løsninger omkostningseffektivitet er ”spild af tid”. De alternative projekter vil ofte være billigst, fordi det generelt vil være dyrere at lave rørløsninger end at håndtere vandet på terræn.

Selvom reglerne formelt set ikke giver mulighed for at lave LAR-løsninger på privat grund i boligforeninger, bliver der realiseret et projekt i Kokkedal – og andre forsyninger har også fået godkendt projekter i boligforeninger.

Netværk

Dagens ordstyrer Helle Kayerød opfordrede deltagerne til at forsætte erfaringsudvekling gennem etablering af et DANVA netværk om klimatilpasning.

Læs mere

Oplæg fra temadagen kan downloades her...

Yderligere information

Kontakt Helle Katrine Andersen på telefon 8793 3514, mobil 3027 5042, e-mail hka@danva.dk eller Helle Kayerød på telefon 8793 3511 eller hkr@danva.dk