På billedet ses bestyrelsesformand John Harpøth og direktør Susan Münster, Holbæk Forsyning A/S.
Bestyrelsen for Holbæk Forsyning A/S er 2. oktober 2014 blevet kåret som landets bedste offentlige bestyrelse inden for forsyning og infrastruktur.

Det er tidsskriftet Dagens Dagsorden og Forum for Offentlige Bestyrelser, der uddeler den årlige pris. Prisen blev givet til Holbæk Forsyning A/S bestyrelse blandt andet for dens systematiske arbejde med at kortlægge bestyrelsens kompetencer og uddanne bestyrelsesmedlemmerne, så de har de har viden og redskaber til deres arbejde.

Kompetencespind

I Holbæk Forsynings bestyrelse udarbejdes blandt andet kompetencespind for alle bestyrelsesmedlemmer, der viser, hvor de har deres styrker og udviklingsområder i forhold til de kompetencer, bestyrelsesarbejdet kræver.

Håndbog til bestyrelser

Det systematiske arbejde med bestyrelsesudvikling og procedurer har ført til, at Holbæk Forsyning A/S har samlet den vigtigste viden for offentlige bestyrelsesmedlemmer i en håndbog for selskabets bestyrelse. Håndbogen er offentligt tilgængelig og kan bruges af andre offentlige bestyrelse.

Download Holbæk Forsynings Håndbog til bestyrelser.

Kunderne i centrum

John Harpøth, formand for bestyrelsen i Holbæk Forsyning A/S modtog prisen på vegne af bestyrelsen og fremhævede i sin takketale, at det er kunderne, der er udgangspunktet for den udvikling som Holbæk Forsyning A/S bestyrelse har gennemgået.

Aktiv i branchekonsolidering

Ud over at professionalisere virksomhedens drift og procedurer blev der i udvælgelsen også lagt vægt på arbejdet med at gøre virksomheden attraktiv og synlig i de forskellige brancher og indgå i netværksaktiviteter på alle niveauer (herunder DANVA).

Læs mere

Læs mere om prisuddelingen og hele begrundelsen for tildelingen fra Dagens Dagsorden/Forum for Offentlige Bestyrelser på Holbæk Forsynings hjemmeside