HOFOR_TownHall_Aquabar_617px

Da Eurovision Song Contest blev skudt i gang på Rådhuspladsen var HOFOR på pletten med en vandbar, hvor alle kunne nyde et glas frisktappet, sundt drikkevand. Og i hele Melodi Grand Prix ugen serverer HOFOR vand i Aquabaren på Gammel Torv for at gøre ikke mindst udlændinge opmærksom på det store privilegium, at vi i Danmark kan tappe frisk vand direkte fra hanen.

HOFOR har til lejligheden fået produceret et papkrus til den miljørigtige drik. Og Miljøministeriet har sponsoreret 50.000 "Water to Go" papkrus, som bl.a. bruges på Refshaleøen. Miljøminister Kirsten Brosbøl siger i en pressemeddelelse:

"I Danmark har vi noget af verdens bedste og reneste vand i hanerne, og det synes jeg godt, vi må prale lidt med over for vores udenlandske gæster. Der er ingen grund til, at de køber flaskevand i dyre domme, når vi har en unik og endnu bedre ressource lige ved hånden, som vi har værnet om i generationer."

Der spares spares mange tons CO2, når de mange gæster i København drikker vand fra hanen i stedet for vand på flaske, og HOFOR er med initiativet med til at gøre Melodi Grand Prix miljørigtigt. Samtidig understreger initiativet, at København er europæisk miljøhovedstad.

Se flere fotos herunder:

Læs mere

Læs mere på HOFORs hjemmeside.