Metoden er barsk, men den virker. Stadig flere vand- og spildevandsselskaber landet over rykker ud med montør og værktøj og lukker for vandet hos de borgere, der ikke betaler regningen. Det skriver Politiken i dag.

En ny restanceundersøgelse, udarbejdet af vandselskabernes brancheorganisation DANVA, fortæller om fremgangsmåden, der er effektiv.

DANVA har lige nu mere end 95 millioner kroner til gode hos kunder, der ikke har betalt for det rene drikkevand eller for at få renset spildevandet. Og de er utilfredse med, at de statslige skattemyndigheder ikke formår at kradse pengene ind.

"Vi kan ikke blive ved med at se den anden vej, når det er så tydeligt, at Skats inddrivelse ikke fungerer," siger DANVAs formand Lars Therkildsen, der også er adm. direktør i landets største vand- og forsyningsselskab HO-FOR på Amager.

Han understreger, at selskaberne har loven i ryggen, når de lukker for vandet.

Læs hele artiklen her.

Yderligere information

Læs DANVAs Undersøgelse af restancer i vandselskaber.