Sekundavand_617px

Her på det sidste har der været meget opmærksomhed på at anvende sekundærvand, bl.a. med konferencen om anvendelse af sekundærvand den 28. januar. Der er været fremført tre begrundelser for en øget anvendelse af sekundærvand:

  •  At vi har begrænsede grundvandsressourcer
  •  At vi bør udnytte regnvand fra vores tage
  •  Potentiale for teknologiudvikling og dermed eksport for danske virksomheder

Vi har grundvand nok

Min vurdering er, at vi i dag har tilstrækkeligt med grundvand til at vi kan levere drikkevand til alle. Siden midten af 70’erne er der sket et markant fald i enhedsforbruget pr. person i Danmark. Der ses fortsat et fald, grundet den løbende modernisering af de sanitære installationer og udviklingen af husholdningsapparater. Dette fald i forbruget har sikret os, at vi i dag har tilstrækkeligt med grundvand.

Med de foreløbige udkast til VVM-redegørelser, der er udarbejdet som grundlag for forlængelse af indvindingstilladelserne til de to store regionale vandforsyninger på Sjælland (HOFOR og Nordvand), vil det også fremover været muligt at levere drikkevand til alle københavnere, baseret på grundvand, ved simpel vandbehandling.

Opdel diskussionen

Som ansvarlig for levering af friskt og sundt drikkevand af høj kvalitet til ca. 200.000 forbrugere, har jeg et ønske om at fremme en robust infrastruktur, som sikrer, at alle vores forbrugere har rent drikkevand altid. Derfor finder jeg at man skal opdele diskussionen om anvendelsen af sekundærvand i forhold til private husholdninger og industrivirksomheder.

Genanvendelse af vand i industrivirksomheder har et stort potentiale og bør fremmes mest muligt. Der er tale om en professionel anvendelse og overvågning, hvilket for mig er det bedste værn mod at der sker uheldige krydsforbindelser. Det kræver dog, at der udformes klare retningslinjer og at der etableres en form for kontrol. Der kunne ske en løbende kontrol i forbindelse med det kommunale miljøtilsyn.

Indtil nu har der også været en god økonomi i at genanvende vand i en lang række virksomheder. Det er vigtigt at den fremtidige takststruktur inden for vand og spildevand fortsat sikrer, at der vil være et tydeligt økonomisk incitament til at reducere anvendelsen af drikkevand og genbruge mest muligt for de virksomheder, der bruger store vandmængder.

Risiko i private husholdninger

Anvendelse af tagvand til fx tøjvask og toiletskyl i private husholdninger vurderes ikke at give en robust vandforsyning, da den vil kræve en løbende vedligeholdelse. Og når man ser på forbrugernes generelle bevidsthed om deres installationer er det svært at føle sig overbevist om, at de lige netop vil sikre at et anlæg til anvendelse af tagvand vedligeholdes. En form for periodisk kontrol med sekundærvandsanlæg kunne være ønskelig.

Der er dog ikke lige umiddelbart noget der tyder på at man fra myndighedsside er interesseret i at kræve dette. Det vil også kræve en meget grundig registrering af de anlæg der etableres. En sådan registrering, vil gå i modsat retning af al øvrig regulering inden boligområdet.

Økonomi

Der er ikke nogen god økonomien i anvendelsen af tagvand. For at der er en rimelig tilbagebetalingstid, kræver det subsidier, evt. i form af fritagelse af spildevandsafgiften for det tagvand der anvendes. Jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor forsyningsselskaber i dag skal subsidiere denne anvendelse.

Jeg har ikke hørt nye argumenter i den senere tids debat, herunder konferencen den 28. januar, der overbeviser mig om at vi skal fremme anvendelsen af sekundærvand i private boliger. Den bedste håndtering af tagvand er fortsat infiltration.