Konferencen "Small is Beautiful, Big is Powerful” om fusioner og samarbejde i offentlige virksomheder er nu åben for tilmelding
3. oktober afholdes Årets Offentlige Bestyrelseskonference med overskriften: "Small is Beautiful, Big is Powerful”. Konferencen sætter fokus på de samarbejder og fusioner, der skaber fremtidens institutionsstruktur. Konferencen er fra kl. 9.00 til kl. 16.00 i loungerne på Brøndby Stadion.
Konferencen vil om formiddagen have tværgående oplæg og debatter for alle deltagere. Efter frokost er der sektoropdelte workshops. Hver workshop stiller skarpt på fusioner og samarbejder med afsæt i de særlige målsætninger og vilkår, som gælder i den pågældende sektor. Konferencen slutter med, at den offentlige bestyrelse i hver sektor, som efter en ekspertvurdering har gjort det bedst, får overrakt prisen "Årets Offentlige Bestyrelse". Sidste år løb Aarhus Vand A/S med den titel.
Årets tema om samarbejder og fusioner i offentlige virksomheder og institutioner er valgt i samråd med DANVA, for vi indgår i et netværk med en række bestyrelsesforeningerne og brancheorganisationerne for offentlige bestyrelser med arrangøren Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser. Det er ligeledes på opfordring af bestyrelsesforeningerne og brancheorganisationerne, at der er workshops om eftermiddagen.
Programmet for konferencen er nu offentliggjort. Læs programmet her.
Deltagergebyret er 1.950 kr. per deltager for hele arrangementet. Er I fire fra samme virksomhed eller institution, som ønsker at deltage, kan i gratis invitere en femte med. Læs mere om konferencen, hent konferenceprogram og se hvordan du tilmelder dig på http://www.dagensdagsorden.dk/node/226
På hjemmesiden www.dagensdagsorden.dk kan du læse mere om arrangøren og netværket af bestyrelsesforeningerne, brancheorganisationerne, forskere, eksperter og praktikere, som her samarbejder om at skabe og formidle viden og praktiske erfaringer om offentligt bestyrelsesarbejde.