Efterklaringstank_617px
Lad være med at hælde fedtet fra juleanden og flæskestegen i køkkenvasken. Det kan skabe problemer bå-de for en selv og ens renseanlæg, lyder det fra vandsektorens brancheorganisation, DANVA. Man skal i ste-det samle fedtet op i en tom mælke- eller juicekarton og smide det i skraldeposen.

Det kan give både familier i hjemmene og de ansatte på renseanlæggene problemer, når julefedtet ryger i køkkenvasken. Enten kan det størkne i husets afløb, eller også kan det skabe propper i kloakkerne og på renseanlæggene,” siger kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno.

Julefedtet giver nogle selskaber ekstraopgaver, som kan påføre dem merudgifter.”

Ifølge Roskilde Forsyning hælder husstande op til et kilo fedt i afløbet i juledagene. I yderste konsekvens kan de i alt mange tons fedt helt spærre for spildevandet til renseanlægget.

DANVA anbefaler, at man altid smider fedtet ud i skraldespanden i stedet for afløbet. Det bør man blandt andet også gøre, fordi lugten tiltrækker rotter til kloakken.

Huskerådet lyder som nævnt, at man hælder sit julefedt i f.eks. brugte mælke- eller juicekartoner og herefter smider det i skraldespanden. Overskydende fedt tørres af gryder og pander med et stykke køkkenrulle, som også smides i skraldespanden.

Skulle det ske, at afløbet under køkkenvasken får en fedtprop, så skal man lade være med at bruge kemikalier for at løse problemet. Kemikalierne er skadelige for miljøet. Den bedste måde at fjerne en prop på er ved at føre en spiral gennem afløbet. Sådan en kan købes i byggemarkeder.

For at afhjælpe og forebygge dårlig lugt, fedt- og sæbepropper, kan man jævnligt hælde kogende vand i afløbet.

Kloakken er ikke en skraldespand

Vandselskaberne oplever ofte, at forbrugerne glemmer, hvad de må bruge kloakken til.

Der dukker de underligste ting op på rensningsanlæggene – det kan være alt fra underbukser, træsko, støv-ler, kondomer, legoklodser, legetøj, hygiejnebind, trusseindlæg, vatpinde til bunker af hår. Hår og vatpinde i afløbet koster i særdeleshed selskaberne mange penge hvert år,” siger Karsten Bjørno.

Det skyldes, at selskaberne ofte er nødt til at udføre større driftstekniske eftersyn, som er bekostelige og langvarige. Hårene ødelægger nemlig pakdåserne i pumper, så der kommer vand i motoren, mens vatpinde lige akkurat har størrelsen til at kunne slippe gennem riste og sætte sig fast i ventiler.

Derfor vil det være fornuftigt og besparende, hvis danskerne bliver bevidste om, at mad- og husholdnings-affald ikke skal i afløbet men i skraldespanden og køres til forbrændingen,” siger Karsten Bjørno.

De fleste forsyninger informerer på deres hjemmeside om, hvad der må og ikke må kommes i kloakken.

Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno, tlf. 2014 3542, e-mail: kbj@danva.dk