Planlægning-vandforsyning-617X411

Vores drikkevand skal beskyttes langt bedre. 80 procent af danskerne er helt eller overvejende enige i at forbyde landmænd og skovejere at bruge sprøjtegift på arealer, hvor der dannes grundvand, som bruges til drikkevand. Det viser en ny meningsmåling fra TNS Gallup, skriver Ritzaus Bureau.

 

DANVA mener, der er behov for at beskytte op mod yderligere 10 procent af vandindvindings-områderne, hvilket svarer til maksimalt 20.000 hektar. Skal landbruget kompenseres for de tilhørende tab, kan det betyde en årlig udgift på 40 millioner kroner.

Men det skal holdes op imod, at der i årene 1999-2008 er lukket 1.273 boringer på grund af sprøjtegift. Årlig lukning af omkring 100 boringer har enorme omkostninger, da nye boringer koster to til fem millioner kroner.

 

”Man er nødt til at tage de store årlige samfundsøkonomiske omkostninger ved nye boringer med i regnestykket. Og de stoffer, som er fundet i så mange vandboringer, var også vurderet til at være i orden og uden fare for 10-20-30 år siden. Det viste sig at være forkert, og det samme kan gentage sig med nogle af nutidens sprøjtemidler, siger DANVAs formand, Lars Therkildsen til Ritzaus Bureau.

Fakta

Ritzaus Bureau skriver, at 80 procent af befolkningen er enig eller overvejende enig i, at det skal forbydes at bruge sprøjtegift, hvor der dannes grundvand - selvom det kan koste penge for eksempel i form af en mindre effektiv produktion på arealet.

14 procent er uenig eller overvejende uenig.

 

Ved et økonomiske tab på grund af et politisk indført forbud, så mener:

  • 28 procent af danskerne, at landmændene skal betale
  • 48 procent, at det skal klares af stat/kommuner - altså over skatten
  • 10 procent, at vandforbrugerne skal betale via vandafgiften.

Undersøgelsen er gennemført midt i november blandt 2.686 voksne danskere af analyseinstituttet TNS Gallup for Danmarks Naturfredningsforening.