Miljøministeriets indsats for at beskytte drikkevandet mod sprøjtegift har været helt utilstrækkelig.

På en workshop i april i år blev der udarbejdet gode råd til drikkevandsselskaber og myndigheder, der ønsker at lære af forureningshændelser og forebygge, at de gentager sig. Opsummeringen af workshoppens resultater ligger nu på DANVAs hjemmeside.

 

Kend din myndighed eller dit drikkevandsselskab, kommuniker præcis, lav en logbog og kend dit system og dets risici. Det er et udpluk af pointerne fra en workshop, hvor Naturstyrelsen, Kommunernes Landforening (KL), Embedslægerne, FVD og DANVA diskuterede, hvordan myndigheder, drikkevandsselskaber og embedslægerne kan opsamle erfaringer fra de ca. 100 drikkevandsforureninger, der sker i Danmark hvert år. Målet er i sidste ende helt at undgå forureningerne.

Videreførelse af arbejdet i kulegravningsudvalget

Workshoppen viderefører arbejdet fra det såkaldte kulegravningsudvalg. Initiativtager er Vandpanelet i Naturstyrelsen. Projektchef i DANVA Charlotte Frambøl fortæller:

"Med workshoppen skabte vi en platform for dialog mellem de relevante parter. Her kunne vi diskutere, hvordan vi kan sikre, at årsagerne til forureningerne bliver fundet, og hvordan vi sikrer en ensartet håndtering i kommunerne og drikkevandsselskaberne."

Workshoppen blev afholdt den 19. april. Læs opsummeringen af workshoppen.

10 vigtigste gode råd og budskaber fra workshoppen

  • Alle kommuner skal lave en beredskabsplan, der også omfatter vandforsyning. Vandselskabet/vandværket bør også lave sin egen beredskabsplan, som koordineres med myndighedens.
  • Der anbefales gennemført kommunale beredskabsøvelser, der også inddrager vandforsyning, fx hvert andet år. Vandselskaber/vandværker bør derudover lave egne øvelser, der sikrer kendskab til egne beredskabsplaner. Øvelsens omfang tilpasses vandforsyningens størrelse og kompleksitet.
  • Kommunerne bør tilføje krav om kildesporingsforløb og opsamlende redegørelse, når der gives påbud om kogeanbefaling.
  • Kildesporingsplaner skal indarbejdes som led i vandselskabernes/vandværkernes beredskabsplaner.
  • Brug døgnprøveudtagere.
  • Vælg prøvetagningssteder med bevidsthed om formål.
  • Skab overblik over supplerende analysemuligheder og forstå resultaterne.
  • Gem vandprøver til evt. senere analyse.
  • Kildesporing kræver god kommunikation. Sørg for åbenhed og pædagogiske værktøjer.
  • Før logbog. Aftal i beredskabsplanen, hvem der har ansvar for skrivning. Husk altid en afsluttende opsamling. Opsamlingen kan evt. efterfølgende bruges til Naturstyrelsens og Sundhedsstyrelsens årlige opsamling af forureningshændelser.

Rollefordeling i beredskabsplanen

Grundlaget for håndteringen af en forureningssituation er, at både kommune og drikkevandsselskab har en beredskabsplan, der bl.a. fastlægger, hvilken rollefordeling, der skal være mellem myndighed og forsyning.

Mens drikkevandsselskabernes planer omfatter tekniske data, beredskabsudstyr og kildesporing, er det en del af kommunens beredskab at sikre information til følsomme forbrugere. På workshoppen diskuterede deltagerne bl.a. reglerne for kontakt til de følsomme forbrugere, som f.eks. børneinstitutioner, sygehuse m.m.

Naturstyrelsen har siden workshoppen efterfølgende oplyst reglerne: ”Reglerne for information af forbrugerne i en forureningssituation fremgår af vandforsyningslovens § 62, stk. 1, 6 og 7. Det fremgår, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at forbrugerne informeres om situationen samt om hvilke foranstaltninger, forbrugerne bør træffe. Det fremgår også, at kommunalbestyrelsen kan påbyde vandforsyningen at give denne information til forbrugerne.

 

Kommunen bør i forbindelse med beredskabsplanlægning have en oversigt over særligt følsomme forbrugergrupper (jf. vejledning nr. 8 fra Miljøstyrelsen om planlægning af beredskab for vandforsyningen, 2002). Opfølgning på overskridelser, herunder angivelse af de reaktioner, der bør iværksættes, anbefales at ske i et samarbejde mellem de implicerede parter. Der kan være behov for at nedsætte en koordinationsgruppe (se f.eks. afsnit 10.1.1 i vejledning nr. 9243 af 21. maj 2010 om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre), hvor der samarbejdes bl.a. om identifikation af de følsomme forbrugere.

Ifølge reglerne er det således den enkelte kommunes ansvar at sikre, at forbrugerne, herunder følsomme forbrugere, informeres om situationen samt om hvilke foranstaltninger, forbrugerne bør træffe. Kommunalbestyrelsen kan påbyde vandforsyningen at give denne information.”

Nødvand i beredskabsplanen

Erfaringerne viser, at nogle forbrugere forventer udbringning af rent vand i tankvogne eller lignende. Men det er vigtigt at huske, at det er kommunen, der sammen med embedslægen afgør, om der er nogle, der har behov for nødvand og i givet fald hvem. Det er kommunens ansvar at sørge for, at nødvandsforsyningen etableres. Hvordan denne nødvandsforsyning finansieres, skal beskrives i den kommunale beredskabsplan, er meldingen fra workshoppen. Reglerne lyder ifølge Naturstyrelsen således:

”Ifølge vandforsyningslovens § 62, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen, hvis vandet i et alment vandforsyningsanlæg vurderes sundhedsfarligt eller hvis der efter kommunalbestyrelsens skøn er nærliggende fare herfor, uden unødigt ophold give påbud om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes.

De foranstaltninger, der er nævnt i sådanne påbud, kan som udgangspunkt takstfinansieres. I en situation, hvor en vandforsyning ønsker at gennemføre yderligere foranstaltninger ud over de foranstaltninger, der er nævnt i påbuddet, skal beslutning om at yde denne yderligere service være taget af vandselskabets bestyrelse eller generalforsamling for at vandforsyningen kan takstfinansiere dette (beslutningen bliver derved et servicemål jf. lovforslag nr. 149 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, som blev vedtaget af Folketinget 29. maj 2012)”.

Kildesporing i beredskabsplanen

En kildesporingsplan med beskrivelse af mulige lokale risikoforhold, og hvordan man vil gribe det an er et centralt redskab i at finde årsagen til en forurening. For at sikre at alle vandforsyninger gennemfører tilstrækkelig kildeopsporing bør kommunerne derfor overveje at påbyde, at kildesporing skal gennemføres, selv om resultaterne undervejs igen bliver normale, og at der laves en skriftlig afrapportering af hændelsen, der afrundes med en opsamling. På spørgsmål om de juridiske muligheder for at stille et sådant krav, og hvordan finansieringen i så fald skal foregå, skriver Naturstyrelsen følgende:

"En kommunalbestyrelse kan i en forureningssituation påbyde, at en vandforsyning gennemfører kildeopsporing. Såfremt vandet på et tidspunkt bliver rent, uden at kilden er fundet, er det op til den enkelte kommune, hvorvidt påbuddet om at finde kilden skal opretholdes. I denne beslutning skal kommunen, som i alle afgørelser, bl.a. tage hensyn til proportionalitetsprincippet. Bestyrelsen eller generalforsamlingen i en vandforsyning omfattet af vandsektorloven kan, jf. lovforslag nr. 149 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vedtaget 29. maj 2012), beslutte, at forureningsopsporing er et servicemål og dermed kan vandforsyningen fortsætte kildeopsporingen takstfinansieret".

Det videre arbejde

Vandpanelet holder næste møde i slutningen af oktober i 2012. Efter det afholder DANVA d. 5. november 2012 en temadag om beredskab, hvor opsamlingen bl.a. vil blive formidlet.

DANVA har udarbejdet en detaljeret guide til drikkevandsselskaberne om beredskab. På siderne kan I finde værktøjer, der kan hjælpe jer i jeres forberedelser af et professionelt beredskab.

Se mere på www.danva.dk/beredskab.