Vandhuset var den 4. oktober ramme om en aktuel temadag om vandplaner, og der var livlig debat mellem de 50 engagerede deltagere og oplægsholdere.

Arbejdet med 2. generations vandplaner er allerede i fuld gang, og DANVA arbejder aktivt for at sikre en række forbedringer i forhold til 1. generations planer:

  • DANVA mener, det er vigtigt at sikre et formaliseret samarbejde mellem myndigheder og vandselskaber, og at myndigheds-kompetencen flyttes til vandoplandsniveau, så der sikres helhedsorienterede løsninger på tværs af kommunegrænser fx ved etablering af Waterboards.
  • DANVA opfordrer også til, at kommunerne inddrager vandselskaberne tidligt i processen, og at vandselskaberne får valgfrihed til at vælge de virkemidler, der kan opfylde målene.
  • Der bør formuleres et lovkrav om rettidig inddragelse af vandselskaberne i alle faser af arbejdet både i forhold til vand- og naturplaner og kommunale vandhandleplaner.
  • Derudover ligger der en væsentlig opgave i at få grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning indarbejdet i næste generation af planerne.

Det store overblik

Mogens Kaasgaard fra Naturstyrelsen gav et overblik over kravene i de statslige vandplaner og hvilke virkemidler, der kan reducere kvælstof- og fosforbelastningen og dermed forbedre vandkvaliteten i søer og kystvande. Vandløbene har brug for forbedring af de fysiske forhold for at opnå en god økologisk tilstand. Indsatsen i forhold til grundvand har især relation til overudnyttelse og vandføring i vandløb, hvorimod grundvandets kemiske tilstand varetages af andre planer. Desuden spiller kommunernes indsatsplaner en vigtig rolle for grundvandsbeskyttelsen.

Det bliver dyrt at føre planerne ud i livet og flere elementer er udskudt til næste planperiode, fordi der mangler viden og tilstrækkeligt datagrundlag. Det gælder bl.a. en del af indsatsen overfor de regnbetingede udløb, spildevand fra spredt bebyggelse ligesom grundvandsindsatsen i det store og hele også er udsat.

"De første kommunale vandhandleplaner, der skal være vedtaget senest den 22. december, lever generelt fint op til statens vandplaner," fortalte Mogens Kaasgaard, der opfordrede til at læse mere på www.naturstyrelsen.dk

Rekreative regnvandsbassiner

Advokat Mogens Moe fra Horten understregede, at det med den nuværende lovgivning ikke er muligt for vandselskaberne at finansiere rekreative regnvandsbassiner. Han opfordrede vandselskaberne til at indgå aftaler med Forsyningssekretariatet for at forebygge konflikter.

Roskilde Forsyning og Roskilde Kommune har samarbejdet om Rabalder Parken, som er verdens første regnvandsanlæg, der samtidig kan fungere som skaterbane. Kirsten Toft fra Roskilde Forsyning og Hans Chr. Jensen fra Roskilde Kommune fortalte om processen og det tætte samarbejde mellem myndighed og drift om Musicon-projektet, der også har opnået finansiering fra forskellige fonde.

Teamet fra Roskilde understregede også vigtigheden af tværkommunalt samarbejde for at løse problemer med oversvømmelser – konkret er der 800 huse i Roskilde, der jævnligt oversvømmes af Værebro Å, som løber gennem flere kommuner. De fortalte også om gode erfaringer med samarbejde på vandoplandsniveau.

Virkemidler og cost-effektivitet

Brian Jacobsen fra Københavns Universitet har arbejdet med området i mange år og understregede, at det bliver meget dyrt at gennemføre vandplanerne, og han gjorde opmærksom på, at de samme virkemidler ikke nødvendigvis kan bruges alle steder, ligesom udgiften kan være forskellig på lokalt niveau. En af udfordringerne i de kommende vandplaner er at få virkemiddelberegningerne skaleret til lokalt niveau, så der i højere grad tages hensyn til de lokale forskelle når der skal tages stilling til cost-effektiviteten. Desuden er det vigtigt at gå efter synergi-effekter i natur- og vandmiljøindsatsen.

Jens Plesner fra DANVAs sekretariet gennemgik vandplanernes juridiske ophæng og illustrerede, at samspillet med det øvrige planheiraki er meget komplekst. Se figur her...

Klimatilpasning

Inge Halkjær Jensen fra Aarhus Vand præsenterede en ønskeliste til sammentænkning af klimatilpasning og 2. generations vandplaner. Hun lagde vægt på vigtigheden af at vælge de samfundsøkonomisk optimale løsninger, der sikrer helhed og synergi i forhold til både vandkredsløb og aktører, at sikre frihed til at vælge virkemidler samt sørge for, at finansiering og ansvar følges ad.

Regeringen og KL har indgået en aftale om at bruge 2,5 milliarder kr. i 2013 til investeringer i klimatilpasning på spildevandsområdet, og Mogens Kaasgard fortalte, hvordan der kan opnås cost-effektive løsninger på spildevandsområdet, som også tager hensyn til klimatilpasning.

Vandindvinding og vandføring i vandløb

Bo Lindhardt fra Nordvand fortalte, at hans vandselskab sammen med Københavns Energi indvinder vand fra hele Østsjælland (i alt 60 mio. m3 vand), men at der har været problemer med at få fornyet indvindingstilladelserne pga. vandplanernes krav til vandføringen i vandløb. Men kravet om VVM-redegørelser bliver tilsyneladende det redskab, der for Nordvands vedkommende kan sikre nye indvindingstilladelser idet påvirkningen af det øvrige vandkredsløb er indgående belyst heri – dog forventes på trods af dette, at der stilles spørgsmålstegn ved indvindingstilladelsens varighed på 30 år. Under alle somstændigheder vil der blive stillet krav til løbende monitering af indvindingens påvirkning af omgivelserne som en del af tilladelsen.

Derudover er det en udfordring, at arbejde med vandplanernes krav om at indvindingen ikke må overstige 35 % af grundvandsdannelsen.

"Det er et umuligt krav, som ikke er til at administrere, understregede Bo Lindhardt og opfordrede Naturstyrelsen til at genoverveje kravet. Desuden er vandplanernes krav i Nordvands område fastsat ud fra gamle data (målinger fra 1982!), og Nordvand har med egne målinger konstateret, at vandføringen i vandløbene er anderledes end i statens tabeller. Han opfordrede derfor staten til at afsætte flere ressourcer til monitering af vandmiljøet."

Datagrundlaget skal forbedres

Morten Asp fra Grontmij var enig i, at der er brug for bedre data i vandplanerne. Han oplyste, at kravet om de 35 % stammer fra en GEUS rapport, der ikke handler om kvantiteten, men derimod kvaliteten af grundvandet – og at rapporten i øvrigt opererer med tallet 20-40 % og konkluderer, at sagen bør undersøges nærmere.

Han præsenterede en case fra Næstved, hvor NK vand har problemer med 35 %-kravet, selvom der er masser af vand i vandløbene. Han opfordrede til at lave flere pejlinger og målinger, inden kravene i 2G planerne fastsættes, for ”Vandplanerne bliver ikke bedre end de data, der er i dem”.

DANVA netværk om vandplaner

Charlotte Frambøl informerede om nye muligheder for netværksdannelse i DANVA regi og opfordrede deltagerne til at etablere et nyt netværk om vandplaner. Særligt i forhold til den varslede revision af virkemiddelkataloget bliver det vigtigt at sikre erfaringsindsamling og ideer fra vandselskaberne.

Rammerne for netværk i DANVA regi er overordnet beskrevet i DANVAs ny strategi på hjemmesiden og yderligere information kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

Kontaktperson for DANVA netværk er Kristian Friis, kf@danva.dk.