Grundvand-617X411
Miljøministeriets indsats for at beskytte drikkevandet mod sprøjtegift har været helt utilstrækkelig.

Ca. 10.000 hektar landbrugsareal skal udpeges til BNBO, hvis ordningen gøres obligatorisk. Det er en fejl, at Natur- og Landbrugskommissionen i sin statusrapport skriver, at der vil blive tale om 150.000 ha.

 

I DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) sidder konsulent Claus Vangsgård og ærgrer sig over den nye statusrapport fra Natur- og Landbrugskommissionen. Claus Vangsgård har arbejdet med grundvandsbeskyttelse i en menneskealder, og han mener, det er brandærgerligt, at et ellers udmærket opslagsværk for status og udviklingstendenser i dansk landbrug og for natur og miljø skæmmes af skønhedsfejl på grundvandsområdet. Især peger han på, at der i kommissionens rapport gives udtryk for, at der vil blive udlagt 150.000 ha landbrugsareal, hvis BNBO bliver obligatorisk.

"Vi synes, det er en rigtig god rapport. Men der er også skønhedsfejl. I rapporten står der, at der vil blive udlagt 150.000 ha landbrugsareal som BNBO, hvis det gøres obligatorisk. Det er ikke korrekt! DANVA vurderer, at ca. 5 % af landbrugsjorden indenfor indvindingsområder udpeges som BNBO, svarende til 10.000 hektar landbrugsjord. Vi har været i dialog med Naturstyrelsen, der har været kilden til beregningen, og vi forventer, at man vil forsøge at få rettet op på den uheldige situation."

BNBO er effektive beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer, der skal forhindre, at vores drikkevand forurenes med sprøjtegift. Hvis zonerne indføres, så kan drikkevandet sikres, og ifølge DANVAs tal vil det kun koste danskerne 7,50 kr. om året – mindre end prisen på en halv liter kildevand.

Bred enighed om BNBO

I København ærgrer en anden grundvandsekspert sig over, at BNBO ikke er vedtaget endnu. Jens Andersen, der er Planchef i Københavns Energi, mener, at zonerne for længst skulle have været indført.

 

"Vi kan ikke forstå, hvorfor spørgsmålet om BNBO i det hele taget har skullet en tur gennem Natur- og Landbrugskommissionen. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning for, hvordan BNBO skal udlægges, DANVA står skulder ved skulder med Landbrug og Fødevarer om obligatoriske BNBO, og selv miljøministeren har givet udtryk for, at hun synes BNBO er et vigtigt værktøj. Så der er enighed om værktøjet. Men i stedet for at få det vedtaget, har man gjort det til genstand for endnu en redegørelse. Det er uforståeligt!."

Staten ’dømt’ for utilstrækkelig grundvandsbeskyttelse

DANVA har i mange år kritiseret statens grundvandsbeskyttelse, og foreningen fik sidste år statsrevisorernes ord for, at kritikken er berettiget. Revisorerne stemplede indsatsen fra Miljøministeriet for helt utilstrækkelig.

"Vi er blevet blankt afvist af både embedsmænd og politikere i en årrække. Så det er fantastisk dejligt, at der nu lyttes, sagde DANVAs direktør Carl-Emil Larsen dengang til DR. Samtidig udtrykte han håb for, at kritikken, som også støttes af miljøminister Ida Auken, ikke bare var det rene vand, der også skulle løbe ud i sandet. - Derfor må indførelsen af BNBO ikke stoppes af de fejlbehæftede tal fra Natur- og Landbrugskommissionen," mener Claus Vangsgård.

"Det er vigtigt at holde fast i, at BNBO kan indføres ved at udlægge ca. 10.000 ha landbrugsareal til sprøjtefrie zoner, og ikke som det påstås 150.000 ha. Landbruget skal derfor kun kompenseres med forholdsvis beskedne 20-40 mio. kr. om året og ikke med 300 mio. kr. Det gør BNBO til et billigt og effektivt værktøj til at beskytte vores drikkevand, ikke mindst i lyset af, at vandværkerne i mange år har mistet mellem 200 og 500 mio. kroner, fordi de blev tvunget til at tage deres forurenede boringer ud af drift."