På VandTek i Odense blev der for alvor sat fokus på klimatilpasning på to konferencer.

DANVA og KL holdt om formiddagen den 20/11 en politisk konference om kommunernes og vandselskabernes samspil om klimatilpasning og virkeliggørelse af vandplanerne, og om eftermiddagen fortsatte KL og Miljøministeriet med en klimakonference under overskriften ”Hvem betaler? Hvem bestemmer?” hvor både miljøminister Ida Auken og DANVAs direktør Carl-Emil Larsen holdt oplæg.

"Det er nu, der skal handles og gøres en indsats. Bolden ligger klar på banen, og nu er det op til jer at spille den," lød opfordringen fra vandets minister, Ida Auken til de ca. 200 deltagere.

DANVAs direktør Carl-Emil Larsen opfordrede til en ny rollefordeling mellem vandselskaber og kommuner, så vandselskaberne får ansvar for en større del af det samlede vandkredsløb for at skabe helhedsorienterede og samfundsøkonomisk optimale løsninger. Vand kender ingen grænser og det vil derfor også være optimalt at etablere tværgående samarbejde til at håndtere vandet.

 

Han anerkendte miljøministerens mange initiativer på klima-området, hvor der er sket rigtig meget i løbet af det seneste år, men han advarede imod at lave forhastede løsninger, der ikke får den ønskede effekt, hvis reglerne ikke bliver skruet rigtigt sammen i den nye klimalovgivning.

"Jeg vil gerne kvittere for ministerens inddragelse af aktører, men jeg vil gerne efterspørge viljen og modet til at gå hele vejen og opstille de rammer, der løser problemet bedst. Det er ikke hensigtsmæssigt at lave forskellige regler for håndtering af vand under jorden og vand over jorden," understregede Carl-Emil Larsen og fortsatte:

"Vandselskaberne er klar til at påtage sig et ansvar og løfte opgaven, men forudsætningen er, at rammerne tydeligt beskriver ansvarsfordelingen, og at finansieringen kommer på plads. Det er stadig meget uklart i lovforslaget, hvordan aktiviteterne skal spille sammen med prislofts-reguleringen."

Vandselskaberne håndterer allerede 99 % af årsnedbøren, og det er vigtigt, at vandselskabernes kompetencer også kommer i spil til håndtering af nedbøren under skybrud.

"Både samfunds- og miljømæssigt vil det give mest værdi og have størst effekt at lave overjordiske løsninger, der kan håndtere vandmasserne på overfladen og lede det hen, hvor det gør mindst mulig skade. Problemet er, at det nye lovforslag ligger op til, at vandselskaberne stadigvæk kun skal have ansvar for de underjordiske løsninger, mens kommunerne skal drive de overjordiske løsninger. Det er ikke optimalt, og det har DANVA også kritiseret i vores høringssvar til den nye klimalov," sagde Carl-Emil Larsen.

DANVA er fortaler for at bruge lokale løsninger til afledning af regnvandet som supplement og alternativ til den dyre løsning med opdimensionering af kloakker. LAR-løsninger er fleksible og kan samtidig reducere energiforbruget til pumpning og rensning af regnvandet og samtidig øge de rekreative værdier i byerne. Desuden kan regnvandet bruges som ressource til øget grundvandsdannelse.

DANVA mener, der bør indføres et regnbidrag, og at vandselskaberne skal have mulighed for at påvirke, hvor regnvand afkobles fra systemet, så der sikres intelligent planlægning og helhedsorienterede løsninger. Carl-Emil Larsen opfordrede på konferencen miljøministeren til at genoverveje indførelsen af regnbidrag.

Bolden skal rulle

Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij greb miljøministerens bold og var sikker på, at forsyninger, kommuner og rådgivere sammen nok skal få den til at rulle.

"Vi kan virkelig lave noget, der kan rykke – også internationalt. Det globale vandmarked er på 2500 milliarder, så der er plads til os alle, men det er vigtigt, at vi får forsyningerne som showcase," understregede han.

Usserød Å samarbejdet om klimatilpasning

Kokkedal blev i august 2010 ramt af en 100 års regn, der resulterede i store oversvømmelser og utilfredse borgere. De 3 borgmestre i Hørsholm, Fredensborg og Rudersdal gik derfor sammen i et fælles projekt om klimatilpasning.

”The Dynamic Duo” Morten Slotved fra Hørsholm og Thomas Lykke Pedersen fra Fredensborg fortalte om samarbejdet, der har fungeret godt på tværs af partifarver takket være en fælles vision og politisk ejerskab til projektet. De 3 vandselskaber i området er også aktive partnere i projektet, der har modtaget tilskud fra EU’s LIFE-projekt. Det har bl.a. resulteret i en dobbelt profil i åen, der har øget vandløbets evne til at rumme meget vand. Desuden gennemføres der i samarbejde med Realdania projekter i Kokkedal, der samtidig har positive effekter for byens rum og det sociale liv i området.

"Der har også været udfordringer i projektet fx måtte Hørsholm Vand ikke investere i et projekt med afledning af vand på en mark uden at være medejer. Der er rigtig meget jura og økonomi i det her, men det er heldigvis lykkedes at gennemføre projektet alligevel, sagde Morten Slotved, der også er bestyrelsesformand i vandselskabet."

Case fra Esbjerg Forsyning

Direktør Jesper Frost fra Esbjerg Forsyning fortalte om en konkret sag, der illustrerer, hvordan det giver udfordringer, når flere aktører skal håndtere det samme vand. I et område, hvor 2/3 af vejvandet nedsives i faskiner og 1/3 sendes til kloak, er der målt ligeså meget vand i kloakken som i et fælleskloakeret område, fordi en faskine er tilstoppet. Samtidig er der store problemer med opstigende vand på vejbanen under regn. Det er Vej & Park, der har ansvaret for den manglende vedligeholdelse af faskinen, og det er kommunen som myndighed, der har ansvaret for de private ejendommes udledning af overfladevand til kloakken, mens det er forsyningsselskabet, der har ansvaret for kloakken, der er underdimensioneret til nutidens store regnmængder.

"Er det hensigtsmæssigt med så mange aktører? Vi må kunne håndtere vandet smartere ved at tænke i helheder," sagde Jesper Frost Rasmussen.

Finansiering af klimaindsatsen

Kontorchef Jakob Møller Nielsen fra Naturstyrelsen gennemgik Kommuneaftalen mellem regeringen og KL, hvor der blev givet håndlag om at øge investeringerne i klimatilpasning med 2,5 mia. kr. samt det nye lovforslag om betalingsregler, der gør det muligt at bruge takstmidler til at finansiere klimatilpasning, hvis projektet er billigere end en sædvanlig løsning til afhjælpning af kapacitetsproblemer.

Flere deltagere gjorde opmærksom på at det var meget uhensigtsmæssigt at modellen lægger op til, at det hele skal finansieres over taksterne i sidste halvår af 2013, og det er et problem for vandselskaberne. Filip Sundram fra Forsyningssekretariatet erkendte, at der er et problem.

Jakob Møller Nielsen lovede, at ministeriet nøje vil gennemgå alle høringssvarene og justere lovforslaget, inden det fremsættes i december. Det forventes, at loven kan træde i kraft den 1. februar, hvor der samtidig vil blive udsendt en bekendtgørelse og en vejledning.

Der er frist for ekstraordinær ansøgning for prisloft 2013 den 1. april. Tidsplanen er meget stram, men han understregede, at der er stor politisk vilje til at få ryddet barriererne af vejen. Han opfordrede også kommuner og forsyninger til at kaste sig ud i nogle projekter, selvom reglerne ikke er helt på plads endnu.

FAKTA

Lovforslag om klimatilpasning og betalingsregler.

Naturstyrelsen havde inden konferencen haft et lovforslag i høring, der vil gøre det muligt at bruge takstmidler til kommunale klimatilpasningstiltag. Indtil nu har vandselskaberne kun haft ansvar for rør og bassiner under jorden, mens kommunerne har håndteret regnvandsløsninger på terræn. DANVA mener ikke, at lovforslaget er vidtgående nok, da det lægger op til fortsat opsplitning af underjordiske og overjordiske systemer. , Det sikrer ikke tilstrækkelig synergi-effekt og samfundsøkonomiske hensyn.

Læs DANVAs høringssvar om betalingsregler for spildevandsselskaber her.

Læs mere

Se præsentationer fra DANVAs og KL’s fælles konference om kommunernes samspil om klimatilpasning og virkeliggørelse af vandplanerne på KL’s hjemmeside her.

Se præsentationer fra Miljøministeriets og KL’s konference ”Klimatilpasning. Hvem betaler? Hvem bestemmer?” på KL’s hjemmeside her.