Hvor længe vil vi acceptere overskridelser af vandkvalitetskrav?

DANVA udgiver den 1. marts en ny vejledning med anbefalinger til drikkevandsselskaber om god praksis for kontrol af vandkvalitet.

Hvor mange prøver skal drikkevandsselskaber tage, for at kunderne kan være sikre på, at vandet fra hanen er rent og sundt? Det skal afhænge af, hvor koldblodigt selskabet er, foreslår DANVA i en ny vejledning. Kontrolhyppigheden skal nemlig fastlægges ud fra en overvejelse om, hvor lang tid man er villig til at acceptere en forurening, uden at man har opdaget den.

Ingen kynisme

Det kan måske lyde som om DANVA er villig til at sætte kundernes ve og vel over styr til fordel for en lemfældig kvalitetskontrol. Der er dog langt fra tale om kynisme, forsikrer formanden for vandforsyningskomitéen og vandchef i Nordvand, Bo Lindhardt.

"Baggrunden er tværtimod den, at vi ønsker, at drikkevandsselskaberne skal gøre det bedre end lovgivningen kræver. Den lovpligtige kontrol kan ikke stå alene, og den skal derfor suppleres med en frivillig driftskontrol, der kan opdage en mulig forurening i tiden imellem de lovpligtige kontroller," siger Bo Lindhardt.

Hvor lang tid der så i sidste ende skal gå mellem de frivillige prøver skal fastlægges ud fra en vurdering af, hvor lang tid man er villig til at acceptere overskridelse af vandkvalitetskrav, uden at man har opdaget det, anbefaler DANVA i en ny vejledning ”Vejledning i planlægning af drikkevandskontrol”.

"Der er meget stor strukturel forskel på de danske drikkevandsselskaber, og derfor skal driftskontrollen fastlægges individuelt for hvert selskab. Men selv om der i de enkelte vandselskaber skal fastlægges analyseprogrammer, der passer til de konkrete forhold, er der stort udbytte af at trække på hinandens erfaringer," siger Bo Lindhardt.

Vurdering af risikoen

Seneste tal fra DANVAs benchmarking viser, at tre ud af fire selskaber allerede udtager flere vandprøver, end tilsynsmyndigheden kræver, og vejledningen, der har fokus på kontrollen med de mikrobiologiske parametre, er et redskab til at gøre kontrolprogrammerne endnu bedre.

Og her er det ikke kun antallet af kontrolprøver, man skal se på. Færre kontroller kan sikre lige så god vandkvalitet, hvis de planlægges ud fra en risikovurdering, der sikrer, at de gennemføres optimalt. Hvis drikkevandsselskaberne implementerer Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed, (DDS) er driftskontrollen en integreret del af dette ledelsessystem.

"Med DDS får forsyningerne et struktureret værktøj til at sikre drikkevandskvaliteten. Systemet skærper fokus på reelle risici for forurening i den konkrete vandforsyning og sikrer en systematisk stillingtagen til, hvordan disse forebygges. Vi har en aktiv dialog i branchen om en generel øget driftskontrol og analysestrategier, baseret på de konkrete forsyningsstrukturer og vurdering af risici efter principperne i DDS," afslutter Bo Lindhardt.

Eksempler på analyseprogrammer

Klaus Kolind-Hansen, der er direktør i Aalborg Forsyning, Vand A/S, mener overordnet set, at kravene til dokumentation af den bakteriologiske vandkvalitet fra vandværkerne er for lave. Han henviser til, at Aalborg Forsyning, Vand A/S kun er forpligtet til at tage i alt 27 prøver ved afgang fra vandværkerne. Det tror Klaus Kolind-Hansen ikke, at kunderne ville være tilfredse med, og hensynet til kunderne betyder, at det nordjyske drikkevandsselskab tager 112 prøver.

"Alt i alt tager vi 387 prøver, sammenlignet med et lovkrav om 178 prøver. På de kemiske parametre følger vi bekendtgørelsen, men på det bakteriologiske område tager vi flere. På vores store kildepladser skal vi afgang vandværk kun tage 2-3 prøver om året, men vi tager mindst én prøve om måneden. Samtidig udtager vi en prøve om måneden på hver af vores beholdere på nettet, enten højdebeholder eller et vandtårn, og to prøver ude på nettet fra installationer i hvert af områderne. Det, at vi tager prøver flere steder samtidig, giver os noget at holde de enkelte prøver op imod, og vi får et bedre grundlag til at vurdere, hvad vi skal gøre, hvis vi har en overskridelse. Alt i alt tager vi 202 vandprøver på ledningsnettet, hvor vi ifølge lovgivningen kun er forpligtet til at tage 88."

Også i Nordvand vejer hensynet til kunderne ifølge vandchef Bo Lindhardt tungt, og selskabet har et analyseprogram, der hurtigt kan opfange en evt. forurening.

"Nordvand udtager prøver 2 gange pr. uge på alle centrale knudepunkter, det vil sige afgang vandværker og vandtårne. Herudover tager vi en gang om ugen prøver ude på ledningsnettet. Prøvehyppigheden er fastlagt ud fra en afvejning af risikoen, og de heraf følgende konsekvenser, og så de omkostninger, der er ved en øget hyppighed," siger Bo Lindhardt og tilføjer, at det er hans håb, at prisreguleringen fremover giver mulighed for at opretholde en højere kontrolhyppighed, end den, der er fastlagt i drikkevandsbekendtgørelsen.

Nordvand arbejder for tiden på at indføre tidsintegrerede prøver frem for de stikprøver, man i dag udtager. Det betyder, at prøverne kontinuerligt opsamles over 3-4 dage, hvorved to prøver pr. uge kan give et komplet billede at, hvad der er sket over hele perioden.

Vejledningens overordnede anbefalinger

• Den lovpligtige kontrol, særligt kontrollen af de mikrobiologiske parametre, kan ikke stå alene. Der er behov for, at vandselskaberne har en driftskontrol for mikrobiologisk vandkvalitetskontrol, også selvom vandselskaberne ikke implementerer DDS.
• Vandselskaberne bør som udgangspunkt ikke søge om nedsat kontrolhyppighed af den lovpligtige kontrol, hverken på vandværket eller på ledningsnettet, selvom tidligere analyseresultater ikke viser overskridelser
• Analyseprogrammet skal sikre, at det enkelte vandselskab når sit mål om hvor lang tid, der højst må gå mellem analyser, der kan dokumentere overholdelse af vandkvalitetsmål
• Vandselskabernes driftskontrol skal fastlægges med udgangspunkt i forsyningsstrukturen og på baggrund af vurdering af risiko efter principperne i DDS
• Mikrobiologisk kontrol kan med fordel planlægges som en parallelprøvestrategi, hvor ingen prøver står alene (prøverne kan udtages fra alle vandtyper fra råvand til forbrugers taphane)
• Der bør vælges en prøvetagningsstrategi, hvor der lægges vægt på prøvesteder, der repræsenterer vandkvaliteten bredt i forsyningsområdets ledningsnet
• Vandselskabernes vandkvalitetskontrol bør fremadrettet i højere grad baseres på systematiske risikovurderinger. Det sikrer, at driftskontrolprogrammet kan afdække afvigelser, som det enkelte vandselskab muligvis ikke tidligere har konstateret
• Der skal indgås aftaler med analyselaboratorierne, så der sikres hurtig tilbagemelding ved analyseresultater, der afviger fra kvalitetskrav. Aftalen skal ligeledes sikre, at laboratoriet har en professionel beredskabsplan i forbindelse med drikkevandsforureninger, hvor der kan være behov for hurtig gennemførelse af mange ekstraanalyser
• Vandselskaberne skal sikre, at de kan håndtere afvigende resultater
• Det er vigtigt, at vandselskaberne aktivt vurderer og anvender analyseresultater så ny viden omsættes til optimerede handlinger

Specifikke anbefalinger vedr. prøveudtagning

• Prøvetagning til driftskontrol bør udføres af akkrediterede prøvetagere eller trænet personale fra vandselskaberne. Som udgangspunkt skal der planlægges ud fra en velkendt driftssituation og tilstræbes sporbarhed mellem prøvetagningstidspunkter, driftsanalyser og øvrige registreringer. Derved opnås optimale muligheder for tolkning af analyseresultater
• Prøvetagningsstederne på ledningsnettet bør placeres, hvor der er hyppigt forbrug også hen over weekender og ferier, og hvor det er muligt at komme ind på alle tider af døgnet
• Det er væsentligt, at der anvendes egnede prøvehaner, hvortil der altid er adgang og det anbefales, at vandselskaberne etablerer egne haner.
• Hvis der vælges taphaner hos forbrugere, giver det nødvendigvis ikke et retvisende billede af den vandkvalitet, som vandselskaberne levere.

Læs Vejledning i planlægning af drikkevandskontrol.