DDS-617X411

Ledelsessystemer og en bedre erfaringsopsamling i kommuner og selskaber vil bedre kunne sikre drikkevandskvaliteten, mener DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening).

DANVA advarer imod, at man stirrer sig blind på antallet af kontrolprøver, når der tales om drikkevandskvalitet. Drikkevandsselskaberne bør indføre DDS og på den baggrund udarbejde planer for driftskontroller. Seneste tal fra DANVAs benchmarking viser, at tre ud af fire af de selskaber allerede udtager flere vandprøver til kontrol for mikrobiologiske forureninger, end tilsynsmyndigheden kræver. Planlægges disse kontrolprøver på konkrete risikovurderinger skaber de mest værdi, mener formand for DANVAs vanforsyningskomité, Bo Lindhardt, og han anbefaler, at drikkevandsselskaberne indfører DDS:

"Med DDS får forsyningerne et struktureret værktøj til at sikre drikkevandskvaliteten. Systemet skærper fokus på reelle risici for forurening i den konkrete vandforsyning og sikrer en systematisk stillingtagen til, hvordan disse forebygges. Vi har en aktiv dialog i branchen om en generel øget driftskontrol og analysestrategier, baseret på de konkrete forsyningsstrukturer og vurdering af risici efter principperne i DDS."

Bedre og mere ensartet myndighedshåndtering

Herudover skal der være mere åbenhed, når der har været en forurening, så alle parter, der besidder relevant viden, kan bidrage til øget drikkevandssikkerhed.

"I flertallet af forureningshændelserne får vi ikke kortlagt den egentlige årsag til en forurening. Det betyder, at vi mister værdifulde oplysninger. Vi skal kende årsagerne for at blive bedre til at nedbringe risikoen for, at det sker igen. Hvis vi samler erfaringerne, vil vi kunne forbedre forebyggelsen, og vi kan skabe grundlag for en mere ensartet myndighedshåndtering, så selskaberne og kommunerne kan hjælpe kunderne gennem krisesituationen," udtaler Bo Lindhardt.

For at se på muligheder for, hvordan man bedst kortlægger årsagerne til en forurening og omstændighederne for en kogeanbefaling, har Naturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Vandværker i Danmark og DANVA planlagt at mødes til en workshop i foråret 2012.

Yderligere information

Vandchef Bo Lindhardt, Formand for DANVAs vandforsyningskomité, M: 2631 8573, E: bol@nordvand.dk

Projektchef Charlotte Frambøl, DANVA, M: 4024 3177, E: cf@danva.dk

Presseservice:

Lars Fischer, DANVA, M: 51265187, E: lf@danva.dk

Faktaark

Ny viden om drikkevandssikkerhed

En ny DANVA vejledning i planlægning af drikkevandskontrol, der giver anbefalinger til vandselskaberne om god praksis for kontrol af vandkvalitet publiceres i marts 2012.

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens seneste erfaringsopsamling om mikrobiologiske forureninger indikerer, at fejl og mangler i relation til indretning og drift af et vandforsyningsanlæg er årsag til forureninger. Opgørelsen viser, at specielt rentvandstanke ofte er involveret i forureningshændelser.

DANVA har igangsat et arbejde omkring kortlægning og minimering af risici ved rentvandstanke. En ny vejledning udsendes i løbet af 2012.

Hvordan kontrolleres drikkevandet?

Drikkevandets kvalitet vurderes i forhold til følgende 3 grupper af kvalitetsparametre:

  • mikrobiel kvalitet (fx Kimtal 22, coliforme)
  • uorganisk vandkvalitet (fx chlorid, nitrat)
  • organiske mikroforurening (pesticider ol.)

Hvem har ansvar for kontrollen med drikkevandet?

Kommunerne har ansvaret for kontrollen med drikkevandet, og kommunerne har også tilsynet med vandværkerne.

Hvor ofte kontrolleres drikkevandet?

Den lovpligtige kontrol med drikkevand er fastsat som en stikprøvekontrol. I Danmark findes der både store og mindre vandforsyninger, der leverer drikkevand. Jo større produktionen er på vandværket, jo flere lovpligtige kontroller bliver der foretaget. Det vil sige, at set i forhold til produceret kubikmeter vand, er kontrollen næsten identisk for små og store vandforsyninger. Udover stikprøvekontrollen kan kommunerne, pålægge vandforsyningen en hyppigere kontrol, hvis der er risiko for eller mistanke om forurening.

Hvor mange forureninger oplever vi i Danmark om året?

Embedslægerne har i 2010 registreret i alt 105 mikrobiologiske forureningsepisoder på almene vandforsyningsanlæg.

Blandt disse 105 sager var der i 86 tilfælde overskridelser af de grænser, der almindeligvis vil medføre anbefaling om at koge vandet.

De direkte sundhedsmæssige konsekvenser af forureningerne vurderes af Sundhedsstyrelsen at være relativt begrænsede, men der findes dog kun begrænset konkret viden om dette.

Hvad er DDS – Dokumenteret Drikkevandssikkerhed?

Der findes mange forskellige typer af ledelsessystemer med forskellige formål. I Danmark, er der et stigende antal vandforsyninger, der implementerer Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed. Dette sker, fordi der med DDS skabes et ledelsesmæssigt værktøj, hvor vandforsyningen får en struktureret metode til at prioritere tid og økonomi til at gennemføre de vigtigste opgaver først. Samtidigt skabes en struktureret ramme for løbende forbedringer.

Ved implementering af DDS er det vigtigt at bevare fokus på, at systemet skal ses som et ledelsesværktøj i højere grad end et kontrolsystem. Risikoanalysen er det element, der adskiller DDS fra ”traditionel” kvalitetsstyring. Det er øvelsen i at identificere og vurdere risici, der sikrer, at systemet tager hånd om alle reelle risici. Ved en ”traditionel” tilgang får man ofte kun forholdt sig til de risici, som vandforsyningen tidligere har været så uheldig at opleve.

Hvad koster det at implementere DDS?

Miljøministeriet publicerede i 2009 rapporten: ”Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger”. Af denne rapport fremgår følgende udgiftsniveauer:

Kategori Udpumpet

Antal forsyninger

Omkostningsinterval kr./pr forsyning

Små

<>

2248

10.000 – 80.000

Mellemstore

200.000 – 750.000 159 80.000 – 350.000
Store >750.000 87 350.000 – 1.000.000
I alt   2494  

Alvorlige trusler mod kvaliteten i fremtiden?

  • Der er i dag kortlagt 12.000 forurenede grunde, hvoraf 4.800 vurderes at kunne udgøre en trussel for grundvandsressourcen. Derudover er der 12.000 grunde med begrundet mistanke om forurening.
  • Udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betyder, at grundvandet nogle steder indeholder for meget nitrat.
  • Brug af sprøjtegifte har mange steder også ført til forurening af grundvandet.
  • Tilfælde af forurenet drikkevand, hvor de største har været forureningen i Køge i 2007 og i Tune i 2009. I disse sager har der været tale om mikrobiel forurening af vandet, som er sket i forsyningsleddet.
  • I dag er der på landsplan balance mellem grundvandsdannelse og indvinding. Men der er store geografiske forskelle på både dannelse og indvinding af grundvand. I nogle områder er grundvand af god kvalitet en for knap ressource til både at kunne tilfredsstille behovet for drikkevand, behovet for vand til erhverv og samtidig sikre en god miljøtilstand i vandløb, søer og vandet ved kysterne.
  • Klimaændringerne forventes at få betydning i forhold til dannelse af nyt grundvand. Den øgede nedbør om vinteren kan betyde, at grundvandsspejlet stiger. Dermed er der risiko for, at grundvandet kan få direkte kontakt til gamle lossepladser eller andre forureninger. Derudover har de kraftige regnhændelser de senere år vist sig at give nye problemstillinger for vandforsyningerne, da overfladevand kan trænge ind gennem utætheder i forsyningsnettet og forårsage forurening.
  • De rør og haner, vandet løber igennem, kan afgive metaller og andre stoffer. Det er den enkelte husstands eget ansvar at sikre sig, at de rør og haner der bruges i huset er godkendt til drikkevandsformål. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.godkendtevandhaner.dk kan man få hjælp.