Lovgivning-617X411

Der er stadigvæk mange uklarheder i lovforslaget L 149. Ved et foretræde for Miljøudvalget den 26. april 2012 fremlagde foreningen ønsker til ændringer og præciseringer.

Vandselskabernes arbejde er kommet i fokus. Grundvandsforurening og katastroferegn medfører store samfundsmæssige omkostninger, og selskaberne foretager hvert år store investeringer for at afbøde skaderne.

Derfor er det problematisk, at der med L 149 ikke lægges op til en ændring af, hvad vandselskaberne kan finansiere over vandtaksterne, mener DANVAs direktør Carl-Emil Larsen. Sammen med næstformand for DANVAs bestyrelse, Lars Therkildsen, fremlagde han torsdag den 26. april foreningens synspunkt på bl.a. den problemstilling ved et foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Ved foretræde understregede Carl-Emil Larsen, at Konkurrenceankenævnets afgørelser fra sidste år viste, at der var behov for klarere regler på området.

"Vi håber bestemt, at lovforslaget ændrer på, hvilke aktiviteter, der kan finansieres over vandtaksterne. Konkurrenceankenævnets afgørelser over de mange klager fra vandsektoren viste jo præcis, at der var behov for ændringer. Det er jo sådan, at hvis der ikke sikres plads under prisloftet, og vandselskabet ikke får aktiviteten godkendt som et miljø- og servicemål, ja så er der ikke sikret penge til at gennemføre aktiviteten. Så herved er det prisloftet, der fastsætter miljøpolitikken i Danmark, og det har næppe været intentionen."

Selskaber afventer klar besked, før der kan klimasikres

Reelt ved vandselskaberne ikke endnu, hvordan anlægsomkostninger eller investeringer til miljø- og servicemål, herunder klimasikring, skal finansieres. Et eksempel er Københavns Energi (KE), der rundt regnet skal investere omkring 100 mio. kr. om året over de næste 40 år. Her afventer man en afklaring på, hvorvidt det bliver muligt at finansiere anlægsinvesteringer og driftsudgifter via taksterne, og om aktiviteterne kan henregnes under servicemål, så selskabet ikke skal skære ned på andre udgifter. Så selvom katastroferegnen i juli sidste år gjorde det tydeligt, at der skal handles, er KE’s hænder stadig bundet.

Direktør Carl-Emil Larsen:

"I lovbemærkningerne står, at tillæg til prisloftet for miljø- og servicemål kun angår driftsudgifter, ikke investeringsudgifter. Jeg kan altså hæve vandtaksten til at drive et anlæg, som jeg ikke kan opkræve penge til at opføre, hvis det ikke sikres, at investeringer også udløser et tillæg. Hvor skal pengene så komme fra? Her er altså noget, der ikke stemmer!"

Miljø- og servicemål og investeringstillæg

Klimatilpasning skal i højere grad blive inddraget i lovforslaget, mener DANVA og efterlyser flere eksempler på miljømål og servicemål i lovforslagets bemærkninger. Ligesom foreningen også efterlyser en klar kobling mellem miljø- og servicemål og de investeringstillæg, der kan gives i prisloftet.

Direktør Carl-Emil Larsen:

"Hvis vandselskaber skal investere i klimatilpasning, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse, skal lovgivningen være klar, og der skal være en klar kobling mellem miljø- og servicemål og finansieringen, siger Carl-Emil Larsen, der i samme åndedrag kritiserer den forskelsbehandling af selskaberne, hvor omkostninger til miljømål og servicemål behandles forskelligt, fordi prisloftreglerne bygger på vandselskabernes udgifter i årene 2003-2005. For at løse de mest akutte problemer med de meget uklare regler for foreslår DANVA, at selskaberne får lov til at indarbejde et evt. efterslæb i de kommende års prisloft."

Energiproduktion

Med L 149 skal det blive lettere for vandselskaberne at producere energi af slam på renseanlæggene, uden at aktiviteten udskilles i et særskilt selskab.

Carl-Emil Larsen mener, det er rigtig positivt, at kravet om selskabsudskillelse nu ser ud til at bortfalde.

"DANVA har den opfattelse, at det er en samfundsmæssig interesse at fremme produktion af vedvarende energi. Hvis den antagelse holder: Hvorfor udnytter vi så ikke det potentiale for vedvarende energi, der er i vandsektoren? Vi ved, at energiproduktion i vandsektoren globalt set er i en rivende udvikling. Med den viden kunne man spørge: Hvorfor laver vi så en regulering, der er restriktiv? Og hvorfor skal omsætningslofter for såkaldt tilknyttet aktivitet begrænse produktion af vedvarende energi? Der er ikke andre erhvervsinteresser, der skal beskyttes her. Vi lader bare energien løbe ud med badevandet!

Det er DANVAs opfattelse, at reguleringen burde indrettes, så den motiverer til produktion af vedvarende energi, også i vandsektoren. DANVAs F&U rapport fra 2010 viste, at de tre københavnske renseanlæg: Lynetten, Damhusåen og Avedøre kan producere 3,6 PJ om året svarende til varmebehovet i omkring 55.000 almindelige parcelhuse. Overfører man resultaterne herfra på hele landet, så svarer det til,at landets renseanlæg kan dække varmebehovet i 360.000 parcelhuse."

Gode intentioner er ikke nok

Globalt omsætter vandindustrien for 2000 mia. kr. årligt, hvoraf knap halvdelen er vandinvesteringer. Langt størstedelen finder sted i nyligt industrialiserede lande og ulande. Markedet vokser med 6-8 % om året. Danmark har mulighed for at skabe et nyt erhvervs- og eksporteventyr på vandområdet, hvis de politiske rammevilkår er de rigtige. Men ingenting kommer af ingenting – undtagen ”nullermænd og lommeuld”, mener Carl-Emil Larsen, og DANVA opfordrer til, at udviklingen drives ved, at der indføres innovations- og udviklingsmål.

"Der er behov for innovation og udvikling af de produkter, vi skal leve af. Vandsektoren har samlet set fået meget lidt finansiel støtte til denne udvikling. Gennem denne lovændring er politikerne ved at udvide eller præcisere forståelsen af miljø- og servicemål til også at omfatte klimamål eller klimatilpasning. DANVA vil opfordre til at denne forståelse udvides til også at omfatte begrebet innovations- og udviklingsmål, der kan være med til at finansiere produktudviklingen på lige fod med, hvordan det er sket i elsektoren."