Lovgivning-617X411

Danva: Husk at tænke investeringerne med

Direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, skal torsdag forklare Folketingets Miljøudvalg konsekvenserne af, at lovændringerne ikke giver plads til at finansiere de grønne regnvandsløsninger. Her tager han en snak med Altinget | Teknik om lovgivningens største huller.

Det giver ingen mening at tillade takstfinansiering af grønne regnvandsløsninger, hvis ikke loven giver plads til, at taksterne kan finansiere etableringen af samme tiltag.

Torsdag 26. april har direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Baggrunden er et notat sendt til udvalgets medlemmer, hvori problemet kondenseres til følgende sætninger:

"Den overordnede forudsætning om, at lovforslaget ikke ændrer på, hvilke aktiviteter der kan finansieres overtaksterne, er misvisende. Det er en forudsætning for miljø- og servicemålene, at de investeringer, som opfyldelsen af miljø- og servicemål medfører, også kan finansieres over taksterne. Derfor er der behov for en kobling mellem miljø- og servicemål og de investeringer, der giver investeringstillæg, således at eksempelvis investeringer forbundet med klimatiltag eller skovrejsning og dermed klimaindsatsen og grundvandsbeskyttelse sikres, skriver branchedirektøren i notatet."

Da Altinget | Teknik møder ham til en snak om aktuelle problemer med lovgivningen, er retorikken skærpet en smule.

"Det er klodshans at lave en lovændring, fordi man i første omgang ikke var omhyggelig nok, hvor man skriver, at man godt kan acceptere, at drift- og vedligeholdelsesomkostningerne kommer under vandtaksten, men hvor det ikke står klart, hvorvidt omkostningerne til at lave investeringerne er taget med. Det skal fremgå helt klart, at man rent faktisk har lov til at få tillæg i prisloftet for de afskrivninger, som nye investeringer giver," argumenterer han.

Lov torn i øjet

Det er ingen hemmelighed, at vandsektorloven siden introduktionen 1. juli 2009 har været en torn i øjet på forsyningsbranchen. Dermed ikke sagt, at der intet fornuftigt er at sige om lovens ønske om at adskille kommunerne og vandselskabernes pengekasser. Problemet ifølge Carl-Emil Larsen er bare, at man i dag er havnet i en situation, hvor ingen ved, hvem der skal sikre samfundet mod generne fra klimaændringerne.

"Vi er ligeglade med, hvordan man fordeler udgifterne. Vi synes bare, at fordelingen skal være klokkeklart beskrevet i loven, og så er det sådan set ligegyldigt, om det er 100 procent skatte- eller takstfinansieret, da det i sidste ende er borgerne, der ender med regningen," siger han og fortsætter:

"Men vælger man en model midt imellem, skal der være nedskrevet et princip for, hvordan man fordeler omkostningerne, så det ikke bliver en forhandling i den enkelte situation, hvor selskabet er i opposition til ejeren, som typisk er kommunen. Gør man ikke det, kan vi forudse, at vi kan få nogle slagsmål af rang."

Brug for fordelingsnøgle

Der er brug for en fordelingsnøgle, som i forhold til etableringen af eksempelvis et regnvandsbassin i København vurderer, hvilken funktion det skal have. Hvis det kun skal være funktionelt, skal det hele trækkes over vandtaksten. Hvorimod at hvis det også skal rumme rekreative funktioner som at gøre plads til skateboarding, skal det også betales via skattebilletten.

Man kunne så sige, at man delte udgifterne 60-40 eller 80-20. Det væsentligste ifølge direktøren er, at retningslinjerne er faste, hvad enten det drejer sig om grønne områder, grundvandsbeskyttelse eller skovrejsning.

Men når det så er sagt, så Carl-Emil Larsen gerne, at vandselskaberne fik overdraget mere ansvar for tilpasningen til klimaændringerne.

"Det er naturligt at samle opgaverne ét sted. For husejeren er det ligegyldigt, om han oversvømmes af grundvand, spildevand eller regnvand. Problemet er lige stort, og derfor mener jeg, at hele ansvaret for vandkredsløbet skal ligge hos vandselskaberne, siger han og mener, at opgavefordelingen bør være sådan, at staten og kommunerne træffer afgørelser og udstikker rammerne for arbejdet, mens vandselskaberne så får frie hænder til at løse opgaven under de givne rammer."

"Hvordan man så går til opgaverne, må være op til vandselskaberne sammen med deres samarbejdspartnere - rådgivervirksomhederne - at vurdere."

Få private aktører med

Herunder også private aktører inden for forsikringsbranchen, som, han mener, er afgørende at få sat i spil.

"Jeg kan godt se en interesse for forsikringsselskaberne i at undgå at skulle udbetale lige så store beløb, når Danmark rammes af ekstremregn. Man kunne dermed give dem et incitament til at være med til drive selskaberne mere sikkert i forhold til oversvømmelsessituationer ved at lade dem investere i spildevandsnettet."

Det er altså ikke forsikringsselskabet som bank, som I ønsker at samarbejde med?

"Nej, det vil ikke være som bank, fordi der har vi i forvejen Kommunekredit, og vi har også nogle pensionskasser, som er interesserede i at låne os penge. Det ville i højere grad være et spørgsmål om at inddrage deres viden på skadesområdet, hvor man ved at parre deres databaser med kommunernes sårbarhedskort kan få et langt bedre indtryk af, hvor det er vigtigst at sætte ind."

Kun pisk - ingen gulerod

Men hvis ikke forsikringsselskabet kan få lov til at låne penge ud og tjene på renteindtægterne, hvad skulle den økonomiske fordel for dem så være?

"Det kunne være, at de kunne undgå at udbetale forsikringssummer, som var større end deres investeringer, eller at der på anden måde blev plads til, at investeringerne i vandselskaberne måtte give afkast. Det må man ikke i dag, og jeg tror ikke på, at det på sigt er holdbart at have en sektor, hvor der intet incitament er for at lave investeringer."

"Der er kun pisken. Hvis ikke man lever op til prisloftet, får man et gok i nødden, og hvad så? Hele ideen bag prisloftsmodellen er jo, at hvis man så gør det lidt bedre, så får man del af overskuddet. Det incitament fjernede man ved at lade sektoren hvile i sig selv. Men det betyder bare, at man har taget pisken fra en model og glemt at tage gulerodden med fra den anden, og det er simpelthen ikke holdbart,"  siger Carl-Emil Larsen og konkluderer:

"Hvis du overhovedet intet afkast har, får du aldrig andre til at investere i vandsektoren."

Kræver professionel evaluering

Branchedirektøren håber derfor, at den evaluering af vandsektorloven, som er planlagt til 2013, kan give anledning til mere dybdegående ændringer. Men de foreløbige erfaringer fra møderne i kontaktgruppen, som danner grundlag for evalueringens kommissorium, fylder ham ikke med optimisme.

"Vi taler om en vandsektorlov, som årligt skaffer besparelser for en milliard kroner, og når man så skal evaluere, om den fungerer hensigtsmæssigt, eller om man eventuelt ville kunne spare endnu mere, og vi så foreslår, at man inddrager en professionel evaluator, så lyder det, som om man fra statens side ikke er villig til at bruge de to-tre millioner, som en evaluator koster," fortæller han og tilføjer:

"Det er lige før, at vi vil tilbyde at betale for det, når man sætter omkostningerne i relief med de fremtidige besparelser."

"Det oplæg, som Naturstyrelsen har lagt frem, er alt for simpelt. Naturstyrelsen vil selv forestå evalueringen af loven, og det, mener vi, ikke er rimeligt. De har ikke de nødvendige kompetencer på flere områder, blandt andet regulerings- og regnskabsområdet, så jeg forstår slet ikke, hvordan de vil håndtere det. Vi frygter, at det bliver for overfladisk, og at det ender med en konklusion af, at det går fantastisk, men husk at sende nogle flere penge. "

(Citeret fra Altinget.dk)

Notat til politikerne

DANVA sendte inden mødet et notat om ændring af vandsektorloven til politikerne i Folketingets Miljøudvalg.