Miljøstyrelsen har offentliggjort årets opgørelse af salg og forbrug af pesticider. Statistikken viser en stigning i salg af især glyphosat og en stigende behandlingshyppighed.

Miljøministeriets årlige bekæmpelsesmiddelstatistik viser, at salget af sprøjtegift i det seneste år er steget med 10 % (til 4741 tons aktivt stof). Salget er steget nogenlunde jævnt fordelt over anvendelsesgrupperne, dog kan man se en kraftig stigning i salget af især glyphosat, skriver Miljøstyrelsen. Også salget af svampemidler er steget kraftigt. Til gengæld har der været et fald i salget af vækstregulerende midler.

Samtidig med at salget er steget kraftigt, er behandlingshyppigheden steget endnu kraftigere. Den er nemlig steget med 13 % fra 2,80 til 3,18. I den seneste tiårsperiode er behandlingshyppigheden således steget med 51 % og aktuelt tangerer den rekorden fra 2008 på 3,19.

Herbiciderne står for langt de fleste grundvandsproblemer. Desværre er behandlingshyppigheden også her steget, med 22 % fra 1,62 til 1,97. Ser man på udviklingen i forbruget af herbicider over en tiårsperiode, så viser det sig, at det er steget med ikke mindre end 60 %, fra 1,18 til 1,97.

"Alt andet lige betyder stigningen en større risiko for forurening af grundvandet med pesticider," siger konsulent i DANVA, Claus Vangsgård til politiken.dk. Og han fortsætter:

"Seneste tal fra Miljøministeriet understreger nødvendigheden af, at vi skal have obligatoriske beskyttelseszoner, der er udlagt på baggrund af konkrete vurderinger, for at vi kan beskytte drikkevandet."

BNBO

Hvis man ved lov etablerer sikkerhedszoner rundt om drikkevandsboringerne, hvor der ikke må sprøjtes med sprøjtegift, så kan drikkevandet sikres. DANVA har regnet ud, at man for 20-40 millioner kroner om året vil være i stand til at udlægge obligatoriske boringsnære beskyttelseszoner omkring alle vandforsyningsboringer i Danmark. Det svarer til 7,50 kr. per dansker per år – mindre end prisen på en halv liter kildevand. Pengene skal bruges til at kompensere de berørte landmænd.

Sammenholdt med, at det koster 2 – 5 millioner kroner hver gang et vandværk skal etablere en ny boring, så mener DANVA, at det er en utrolig god samfundsinvestering at etablere beskyttelseszoner.