Forsyningssekretariatets arbejdsnotat om kvalitets-, miljø-, og energibenchmarking er desværre fyldt med fejl og misforståelser om vandselskabernes arbejde.

DANVA har længe påpeget nødvendigheden af, at der udvikles en benchmarking, der måler på de bløde områder kvalitet, miljø og energi. Det kan skabe synlighed og anerkendelse i prisloftsfastsættelsen for de aktiviteter og udgifter, der er forbundet med at sikre et godt miljø, en god vandkvalitet eller en høj forsyningssikkerhed.

Forsyningssekretariatets nye arbejdsnotat kvalitets-, miljø-, og energibenchmarking af drikkevands- og spildevandsforsyningerne kunne have været starten på det arbejde. Men desværre er den fyldt med fejl og misforståelser om vandselskabernes arbejde, og i værste fald får man nu opstillet incitamenter, der leder udviklingen i en hel forkert retning.

Helt grundlæggende vurderer DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), at datakvaliteten i arbejdsnotatet er for dårlig.

"Til trods for at vi flere gange har gjort Forsyningssekretariatet opmærksom på, at man ikke har foretaget en grundig kvalitetssikring ved indsamling af data, må vi også i dette arbejdsnotat konstatere, at der er alvorlige mangler i datamaterialet," siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.

Herudover er der fire grundlæggende misforståelser i arbejdsnotatet.

Misforståelse nr. 1

I energibenchmarking på drikkevandforsyningen findes den mest betydende fejl ved, at Forsyningssekretariatet ikke har sat energiforbruget i forhold til enten den producerede eller den udpumpede vandmængde. I stedet sætter man energiforbruget i forhold til et netvolumental. Netvolumen er et udtryk for de samlede drifts- og vedligeholdelses-omkostninger til alle boringer, vandværker og trykforøgere. Energiforbruget hænger dog ikke sammen med netvolumen men er i stedet afhængig af produktionsmængden.

Faktisk burde energiforbruget på drikkevandsforsyning sættes i forhold til både den producerede vandmængde og evt. løftehøjden på produceret vandmængde. I Danmark er det ret forskelligt, hvor dybt grundvandet ligger, og dermed hvor højt det skal løftes op til vandværket og op og ud til kunderne. Udover vandmængden og evt. løftehøjde er de øvrige energiforbrug på vandforsyning af mindre betydning.

Misforståelse nr. 2

Forsyningssekretariatets arbejdsnotat definerer, at vand, der er analyseret hyppigt, er af bedre kvalitet end vand, der er analyseret sjældent - uden at forholde sig til, om der analyseres for det relevante eller om analyseresultaterne viser, at kravværdier bliver overholdt eller overskredet.

Direktør Carl-Emil Larsen:

"Større analysehyppighed giver øget dokumentation. Øget dokumentation er bestemt en god ting, og vi anbefaler vandselskaberne at gennemføre flere analyser af drikkevandets mikrobiologiske vandkvalitet, end loven foreskriver. Men øget dokumentation er ikke i sig selv et udtryk for kvalitet."

DANVA vurderer, at Forsyningssekretariatets model er alt for unuanceret som grundlag for kvalitetsbenchmarking af drikkevand. Foreningen er dog slet ikke afvisende overfor, at analysehyppighed kan indgå i en model, der kan benchmarke drikkevandskvalitet. Men det er samtidigt nødvendigt at forholde sig til, hvad der analyseres for og hvilke resultater, der opnås i forhold til drikkevandets kvalitetsmål, samt hvordan der følges op ved afvigende resultater.

"Det er de handlinger, der udføres for at styre processen fra kilde til kunde, der er afgørende for kvaliteten, og det er de ændringer, man gennemfører, når uønskede hændelser alligevel har fundet sted for at forebygge, at de sker igen," siger Carl-Emil Larsen.

Misforståelse nr. 3

På spildevand sætter Forsyningssekretariatet på samme måde energiforbruget i forhold til netvolumental. Det er ligeledes en alvorlig fejl. Som på vandforsyning er den mest betydende energisluger vandmængden, og dernæst hvor beskidt spildevandet er. Også her betyder løftehøjden på spildevandsmængden en del, men ikke nær så meget som på vandforsyning, idet spildevandet generelt ikke løftes så højt som drikkevandet.

Misforståelse nr. 4

Forsyningssekretariatets arbejdsnotat definerer spildevandsvandskvalitet ved at måle på, hvor meget fosfor der holdes tilbage på et renseanlæg. Indløbsvandet til selskabernes renseanlæg indeholder meget forskellige koncentrationer af fosfor ligesom udlederkravene er forskellige, afhængig af recipientfølsomhed. I Forsyningssekretariatets optik er anlæg med meget fosfor i indløbet mere ”kvalitetsbevidste”, end anlæg med mindre koncentrationer, selv om de renser ned til de samme udløbskoncentrationer, simpelthen fordi der er en større mængde at fjerne. Dette siger intet om anlæggets effektivitet.

DANVA har sammen med branchen gerne villet indgå i en tæt dialog med Forsyningssekretariatet,

"Vi er forundrede over, at Forsyningssekretariatet går ud med nogle helt nye måder at beregne nøgletal og benchmarkingmodeller, uden at drøfte det med branchen, som de har lovet. DANVA har hele vejen igennem understreget vigtigheden af et godt samarbejde. Jeg har efterhånden svært ved at se, at ønsket om samarbejde er gensidigt, og jeg synes, det er foruroligende at se Forsyningssekretariatet hænge vandselskaberne ud i pressen ved at blæse effektiviseringspotentialer op. Det skaber ikke et godt samarbejdsklima, og tilblivelsen af dette arbejdsnotat bidrager desværre heller ikke til det," siger Carl-Emil Larsen, der håber, at det trods alt kan lykkes at udvikle en model, der baseres på faglig forståelse. For hvis det ikke lykkedes at udvikle en ordentlig benchmarking frygter han, at vandselskabernes ydelser nødvendigvis må forringes.

Forsyningssekretariatets notat

Forsyningssekretariatets arbejdsnotat om Kvalitets-, miljø- og energibenchmarking kan læses her.