Klima-617X411

Skybruddet i København den 2. juli med 150 mm regn på 2 timer resulterede i skader på ca. 5 mia. kr. og har for alvor sat klimatilpasning på dagsordenen. Løsningerne skal findes lokalt, der skal samarbejdes på tværs og lovgivningen skal justeres, så skybrud ikke skaber kaos.

Miljøminister Ida Auken vil ændre vandsektorloven allerede i 2012, så det bliver muligt for vandselskaberne at bruge takstmidler til at finansiere klimatilpasning. Det lovede hun i sin tale på KL’s skybrudskonference i Kolding i november, der samlede 220 deltagere.

"Det har aldrig været meningen med vandsektorloven, at den skulle bremse vandselskabernes muligheder for at investere i klimatilpasning, sagde Ida Auken, som både annoncerede lovændringer i Vandsektorloven og Planloven til foråret for at sikre gode rammevilkår for klimatilpasning. Desuden har ministeriet en decideret klimatilpasningslov i støbeskeen."

"Det gælder om at få vandet derhen, hvor det ikke gør skade, men hvor det kan gøre gavn fx skabe flere grønne områder i byerne," sagde Ida Auken, der opfordrede til at gå efter synergi-effekter og løsninger, der klarer mere end et problem.

Regeringen vil lave en national handlingsplan for klimatilpasning, etablere et nationalt dialogforum med nøgleaktører og en Task Force med et rejsehold, der skal hjælpe landets kommuner med at få lavet en klimatilpasningsplan indenfor to år.

Klimapakken kommer også til at indeholde et regnvandsbidrag, som skal motivere til lokal håndtering af regnvand.

"Nøgleordene for regeringens arbejde med klimatilpasning er at gå fra viden til handling gennem dialog og samarbejde," sagde Ida Auken.

Læs hele miljøministerens tale her.

Marina Bergen Jensen viste bl.a. dette eksempel på et grønt område, der er klar til at opmagasinere vand i en kontrolleret oversvømmelse.

Tværfagligt samarbejde

Klimaprofessor Marina Bergen Jensen opfordrede til at bruge byens landskab til oversvømmelser på terræn (for eksempel parker eller fodboldbaner) og at anlægge regnbede og kanaler, der kan opmagasinere regnvandet og samtidig skabe rekreative værdier.

Hun understregede vigtigheden af at have en Plan B og planlægge hvilke områder, der skal oversvømmes, når afløbssystemet ikke kan klare vandmængderne. Desuden er det vigtigt at tænke i lukkede vandkredsløb, for faktisk kan vi også have problemer med tørke om sommeren. Marina Bergen Jensen fremhævede også vigtigheden af tværfagligt samarbejde, og her fremhævede hun kurset ”Byens Vand” hvor forsyningsfolk, byplanlæggere og landskabsarkitekter samarbejder om konkrete cases. Kurset er en udløber af 2BG-projektet og udbydes til næste år for 5. gang i samarbejde mellem DANVA og Dansk Byplanlaboratorium. Læs mere om kurset her.

Billigst er ikke altid bedst

Karsten Arnbjerg fra DTU Miljø understregede, at selvom det er billigere at lave LAR-løsninger end at bygge kloakker, så er billigst ikke altid bedst – og under skybrud er der brug for et samspil af traditionelle rørløsninger og alternative måder at håndtere regnvandet på.

"Jeg er enig i, at LAR-løsninger kan give bedre bymiljøer, men problemet er, hvis næste ejer ikke er interesseret i at vedligeholde systemet, men hellere vil bruge pengene på noget andet, så kan det give problemer at have skiftet fra kollektive til individuelle løsninger," sagde Karsten Arnbjerg.

Barrierer for klimatilpasning

Lykke Leonardsen fra Københavns Kommune fortalte om skybruddet i hovedstaden og gav nogle eksempler på de lovgivningsmæssige barrierer, der gør det vanskeligt at lave klimatilpasning. For eksempel er det med den nuværende lovgivning ikke muligt at bruge takstmidler til at ændre vejprofilen og opsætte kantsten, som kan omdanne veje til kanaler under skybrud. En anden udfordring er, at forsyningsselskaberne ikke må lave regnvandsløsninger på privat grund, og den nuværende mulighed for at tilbagebetale 40 % af tilslutningsbidraget ved afkobling af regnvandet bliver ikke brugt af ret mange. Det er også problematisk, at forsyningerne ikke må håndtere søvand, hvilket gør det svært at løse de tilbagevendende problemer med oversvømmelse af Lyngby-motorvejen. Lovgivningen giver heller ikke forsyningerne hjemmel til at deltage i finansiering af tiltag, der håndterer åer og åvand (fx Harrestrup Å restaureringen).

"Vi skal styre regnvandet – det skal ikke styre os. Men lovgivningen trænger til et service-tjek, så vi får mulighed for at vælge de løsninger der er bedst – både for borgerne og for samfundsøkonomien," sagde Lykke Leonardsen.

"Vi skal fra rør til kanaler – også lovgivningsmæssigt," sagde Lykke Leonardsen.

Borgerne på banen

Birgitte Hoffmann fra DTU fortalte om et nyt projekt under Vand i Byer om innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Der arbejdes med 3 cases:

Kongebro kvarteret i Middelfart, hvor borgerne skal inviteres til at komme med visioner og løsninger til at løse problemer med oversvømmelser i samarbejde med kommunen og spildevandsselskabet.

Nordhavnen i København, hvor der er planer om at bruge sekundvand.

 

Brøndby, hvor tagvandet skal afkobles i et parcelhuskvarter og der skal laves en fælles løsning til lokal håndtering af vejvand.

"Borgerne har den lokale viden og kan sikre forankring og opbakning til projekterne," sagde Birgitte Hoffmann, der også håber på synergi mellem sociale, kulturelle og rekreative værdier.

Et andet eksempel på borgerinddragelse er et borgertopmøde om klimatilpasning, der blev afviklet i Kalundborg i marts måned. Borgmester Martin Damm, der også er formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, var imponeret over, at 500 borgere havde lyst til at bruge en lørdag på at være med til at diskutere klimatilpasning. Men han understregede, at det kan være svært at komme fra ord til handling, bl.a. fordi den nuværende lovgivning gør det svært for vandselskaberne at deltage i klimaindsatsen.

Der var flere oplæg på Speakers Corner i udstillingsområdet "Mulighedernes Vand", og konferencen blev dækket af DR. Udsendelsen på DR kan ses her (indslaget starter ca. 26 minutter inde i udsendelsen).

Succes i Greve med håndtering af oversvømmelser

Birgit Paludan fra Greve Forsyning fortalte om erfaringerne fra Greve, hvor en kraftig regnhændelse i år ikke forårsagede skader takket være fysisk planlægning og kontrollerede oversvømmelser på terræn med styring af vandet med spjæld i vandløbet. Mens der var massive oversvømmelser under tilsvarende regnhændelser i 2002 og 2007 var der i år kun to kælder-oversvømmelser, mens der tidligere har været oversvømmelser af både rådhus og gymnasium. Forsyningen har arbejdet tæt sammen med planlægnings-afdelingen i kommunen, og det forsøges at opnå synergi effekter mellem klimatilpasning og ny natur fx det nye regnvandsbassin i Greve Midtby.

Værktøjer til klimatilpasning

Miljøministeriets Videncenter for Klimatilpasning har bl.a. udviklet et klimakort og en kystplanlægger og er i gang med at udvikle et Klimameter, der skal inspirere til metodevalg, når risikoen for oversvømmelser fra hav eller ekstremnedbør skal kortlægges. Læs mere på www.klimatilpasning.dk

Hvem skal betale?

Vandsektorloven og prisloftet sætter snævre grænser for, hvilke opgaver vandselskaberne kan påtage sig ift. klimatilpasning. Konferencen sluttede med tre oplæg om de økonomiske perspektiver set fra hhv. Forsyningssekretariatet, Naturstyrelsen og Forsikring & Pension.

Filip Sundram fra Forsyningssekretariatet kom med disse tre anbefalinger: 

  • Klarere regler for miljø- og servicemål
  • Klare regler for, hvem der skal betale hvad, når der er flere formål (fx hvis en vej bruges som regnvands-kanal under skybrud)
  • Ikke anvende driftsomkostninger fra 2003-2005 til at fastsætte prisloftet.

Fra Naturstyrelsen var der oplæg fra Jakob Møller Nielsen, der er kontorchef for vandsektor, byer og klimatilpasning. Han gav et overblik over, hvor grænserne går for spildevandsselskabernes ansvar og hvad der kan indregnes i prisloftet. Der er mange gråzoner, hvor der er behov for afklaring, fx hvis en fodboldbane eller skaterbane også bruges som regnvandsbassin under skybrud. Der er med andre ord brug for en afklaring af, hvad der skal finansieres af borgerne som skatteydere og af borgerne som vandforbrugere (takstmidler).

Forsikringsselskaberne har en stor viden om, hvor der er risiko for oversvømmelser, og Torben Weiss Garne opfordrede til at dele data og samarbejde, så der findes de samfundsøkonomisk bedste løsninger.

Anbefalinger fra konferencen:

Skybrudskonferencen den 14.-15. november 2011 mundede ud i disse fem anbefalinger: 

  1. Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er samarbejde et nøgleord.
  2. Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv.
  3. Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land.
  4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal på plads.
  5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen.

Læs mere på www.kl.dk/skybrud