Grundvand-179X110

Præsenteret på Teknologirådets Landsting på Christiansborg den 2. april 2011.

Grundvandet er under pres

Kvaliteten af grundvandet er under pres fra en lang række menneskeskabte problemer – nitrat, benzinstoffer, klorerede opløsningsmidler og pesticider, blot for at nævne nogle stoffer. Specielt de stigende fund af især godkendte pesticider giver i DANVA frygt for, at vi inden for de nærmeste år vil opleve, at flere vandselskaber bliver nødt til at anvende renset grundvand til drikkevandsformål.

Der er derfor efter vores opfattelse brug for på kort sigt at øge drikkevandsbeskyttelsen i de boringsnære arealer markant. Herudover er det nødvendigt at øge beskyttelsen af indvindingsområderne ved generelle reguleringstiltag, som f.eks. en skrappere godkendelsesordning og en skrappere regulering af brugen af pesticider.

Hvad er udfordringerne?

- Pesticider er hovedproblemet

Pesticider udgør i dag det klart største problem for dansk vandforsyning. Årligt udtages der omkring 100 boringer med indhold af pesticider, og det ser ud til, at det bliver stadigt sværere for vandselskaberne at levere vand uden indhold af pesticider.

Selv om Danmark i forhold til vandindvinding har gunstige klimatiske forhold, så er den tilgængelige grundvandsressource til vandforsyningsformål under pres. Det hænger sammen med, at stadig flere grundvandsmagasiner bliver ramt af forurening med nitrat, pesticider, klorerede opløsningsmidler mm samtidig med at stigende krav til vandføring i vandløb og andre vådområder lægger beslag på grundvandet. Derfor bliver det stadig sværere at finde – og få lov til at udnytte nye grundvandsressourcer.

I den seneste tiårs periode har den danske vandforsyning været begunstiget af et fald i vandforbruget, hvilket har betydet, at forurenede boringer ofte har kunnet erstattes af eksisterende boringer i andre kildefelter. I de seneste år har vandforbruget nået et leje, hvor det er vanskeligt at forestille sig et yderligere markant fald.

Dette bevirker, at behovet for nye kildefelter er stigende i disse år, hvorfor alle magasinforureninger udgør et konkret problem for branchen. Med andre ord: Selv om der i disse år stort set ikke lukkes boringer på grund af nitrat, så betyder det, at de nitratforurenede magasiner udgør et problem for forsyninger, der skal finde nye kildefelter.

Det er for sent at forhindre tidligere tiders forurening af vores ressourcer, så derfor er vi nødt til at fokusere på fremadrettet at forebygge at drikkevandet udsættes for unødvendig risici.

Handlingsplanens præmisser

- Frivillighed duer ikke

Der er ikke en sektor, der alene er årsag til problemerne – fødevareproduktion, skovdrift, vedligeholdelse af offentlige arealer og privat anvendelse af pesticider er alle en del af problemet.

Ansvaret for denne situation må derimod overvejende lægges på staten, idet de ovennævnte aktiviteter alle er lovlige. Skiftende regeringer har udarbejdet handlingsplaner for en sikring af grundvandet, men den ønskede effekt er udeblevet. Efter vores opfattelse har modellen med frivillige initiativer og mindre skærpelser af de generelle beskyttelsesredskaber spillet fallit. Dette ses tydeligt dels udviklingen i salg og forbrug af pesticider dels i de stigende fundhyppigheder i grundvandet.

Handlingsplanens indsatsområder

- Fokus på de boringsnære områder

DANVAs plan omfatter først og fremmest en obligatorisk udlægning af sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder på op til 300 meter. Inden for disse skal der ikke kunne anvendes, håndteres eller opbevares pesticider.

Udpegningen af disse områder skal ske efter retningslinjerne i BNBO-vejledningen. Disse beskyttelsesområder skal udlægges for at give en effektiv beskyttelse af boringernes nærområder, der er specielt vigtige, da en eventuel forurening tæt på boringen ikke fortyndes over en lang periode. Regeringen har foreslået, at der indføres en 25 meters beskyttelseszone rundt om alle boringer, hvor erhvervsmæssig arealanvendelse ikke er tilladt. En sådan 25 meters zone rundt om den enkelte boring kan alene tjene som sikring mod direkte fysisk kontakt med sprøjteudstyr etc., mens det specielt for store og mellem store forsyninger vil være nødvendigt at udlægge større beskyttelseszoner, der skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold såsom indvindingens størrelse, grundvandets strømningsveje og de herskende geologiske forhold.

Vores forslag til en generel beskyttelse af grundvandet omfatter en kombination af generelle virkemidler og obligatoriske lokaliserede beskyttelsesforanstaltninger, hvor vi dog på den korte bane lægger mest væk på sidstnævnte. Ved at bruge de obligatoriske beskyttelsesforanstaltninger undgår man en række af de usikkerheder, der er forbundet med generelle og frivillige virkemidler, da effekten af et forbud mod anvendelse af pesticider i et givent område er uafhængig af f.eks. prisudviklingen i landbruget.

En beskyttelse af det grundvand, der skal bruges til drikkevandsformål, vil også have en positiv effekt på det øvrige vandmiljø. Når færre magasiner er forurenet, så vil det fremover være lettere at skaffe rent vand til såvel drikkevand som til naturformål.

Principielt ønsker DANVA, at vore indvindingsområder på sigt skal friholdes for anvendelse af pesticider. Indtil dette mål er indfriet, støtter foreningen initiativer, der mindsker brugen af sprøjtemidler. Vi er varm tilhænger af initiativer der nedsætter behandlingshyppigheden – som f.eks. øgede afgifter, omsættelige sprøjtetilladelser eller omlægning til økologi og skovrejsning.

I dag zoneres der for nitrat i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner – tilsvarende principper for beskyttelse af grundvandet mod pesticider tænkte man anvendt, da man vedtog den store revision af vandforsyningsloven (1999). På daværende tidspunkt var det opfattelsen, at det faglige grundlag for udpegning af pesticidsårbare arealer til brug for dette zoneringsarbejde ikke var til stede. Staten igangsatte derfor et arbejde med at udvikle et koncept for udpegning af pesticidsårbare arealer, således at de sårbare arealer kunne identificeres og beskyttes.

Allerede i 2005 forelå det videnskabelige grundlag for at udpege pesticidsårbare sandjorde. Resultaterne for dette arbejde burde for længst have været udmøntet i en vejledning til udpegning af sårbare sandjord, men dette er desværre endnu ikke sket. DANVA ønsker derfor, at resultaterne hurtigst muligt tages i anvendelse.

Godkendelsessystemet skal løbende evalueres således, at vi sikrer, at de pesticider, som vi finder i grundvandet, forbydes. Pesticider, der i Varslingssystemet for pesticider udvaskes i koncentrationer, der overskrider grænseværdien, skal derfor udfases. Vi skal også være opmærksomme på, at selv det mest grundvandsvenlige pesticid kan udvaskes til grundvandet under uheldige omstændigheder. Det er derfor vigtigt, at der så vidt muligt sker en monitering for alle hyppigt anvendte pesticider.

Den største anvendelse af pesticider er så absolut erhvervsanvendelsen inden for landbrug, frugt- og bæravl, planteskoler og skovbrug. På trods af dette er offentlig og privat anvendelse en væsentlig trussel mod grundvandet, hvilket viser sig i meget høje koncentrationer af sprøjtemidler i magasiner under byer og nær jernbaner. I disse områder anvendes pesticider ofte på befæstede arealer og uden den fornødne viden om dosering og risiko for grundvandet. Det er derfor vores opfattelse, at det er nødvendigt at forbyde privat og offentlig anvendelse af pesticider inden for indvindingsområderne.

Afrunding

- En flad femmer pr. dansker

Hovedformålet med straks at få udlagt obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder er naturligvis at få en hurtig og effektiv beskyttelse af vore drikkevandsboringer. Nærområdet er specielt sårbart på grund af den korte transporttid, og fordi en pesticidforurening her ikke kan nå at blive fortyndet, før den når boringen og bliver pumpet op til vandværket.

Heldigvis er det også en billig beskyttelse, der vil berøre forholdsvis få lodsejere. I alt regner vi med, at ca. 10.000 ha landbrugsjord fremover skal drives uden anvendelse af pesticider. Hvis vi regner med et tab på 2000 kr. pr ha., så vil det kun koste cirka 20 millioner kroner årligt at give vores drikkevand denne beskyttelse.

Fordelen ved en obligatorisk udlægning af disse zoner er, at de kan gennemføres meget hurtigt, og at der ikke skal bruges store administrative ressourcer til indgåelse af frivillige aftaler. Alt i alt vil denne beskyttelse derfor kun koste os cirka en femmer pr. dansker!

Reelt vil dette beløb endda kunne mindskes, hvis man tænker grundvandsbeskyttelsen sammen med andre indsatser. Det vil for eksempel være oplagt at lave skovrejsning og udtage jord i områder, hvor der også skal ske en indsats mod nitratudvaskning til vore kystnære farvande.

Yderligere information

Kontakt Claus Vangsgård på e-mail cv@danva.dk, telefon 8793 3507